Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Lønløft via lokalløn
Tekst: Elisabeth Lockert Lange
De lokale lønforhandlinger har aldrig været vigtigere.
Med overenskomsternes nærmest ikke eksisterende lønfremgang, er det vigtigt at sikre at lønnen forhøjes mellem overenskomstperioderne.
Stoltheden på de mange lønforhandlende tillidsrepræsentanters vegne lyser ud af de to fællestillidsrepræsentanter i LFS, Stinna Reuter Hall og Tina Malene Hansen.
Stoltheden skyldes de mange lokale lønforhandlinger der indtil nu har været i overenskomstperioden, enten på klyngeniveau eller ude på de enkelte institutioner. Beløbene har været meget forskellige fra helt ned til nogle hundrede kroner og op det maksimale inden for selvforvaltningen, nemlig 10.000 kr.
”Og vi regner med at det er godt spredt ud på mange medarbejdere på de enkelte institutioner, vi har jo tradition for at være solidariske på vores område”, siger de.
At der forhandles lokalt er meget vigtigt, i betragtning af de ekstremt lave lønstigninger som selve overenskomsterne giver i disse år.
”Vi siger tillykke til de mange tillidsfolk og ledere, som bruger dette redskab som løftestang for alles lønudvikling og mulighed for at skabe et lønløft mellem overenskomstperioderne.
Den største lønudvikling sker mellem overenskomsterne og ikke til overenskomsterne for øjeblikket, det forsøger vi at få alle til at forstå. Og vores udgangspunkt er at det er et kæmpestort arbejde, tillidsfolkene har lavet”, siger de og fremhæver at det kræver god forberedelse, en klar lokal lønpolitik, en klyngelønpolitik og viden om forhåndsaftaler.
LFS satser meget på de lokale lønforhandlinger og lønløft mellem overenskomstperioderne i en tid med så få penge ved selve overenskomstforhandlingerne. Det gør fagforeningen gennem undervisning, træning og information. Til tillidsrepræsentanter og ledere der hvor de har behov.
Tillidsfolkene har dels fået en indsigt i lønforhandlinger og budgetter og sammenhængen mellem dem gennem de temadage, som de faglige sekretærer i LFS forsyner dem med.
Dels har fællestillidsrepræsentanterne i år taget initiativ til to aftenworkshops, hvor de, som var heldige at få plads, fik mulighed at afprøve deres kunnen. Det har helt sikkert ført til flere lønforhandlinger.
”Det er vigtigt at lønnen forhøjes mellem overenskomstperioderne. Det er den eneste måde at få hævet vores gennemsnitsløn på for øjeblikket. For der er et råderum i budgetterne, som vi skal udnytte. Selvfølgelig spiller mange ting ind, og der skal ikke bare hives løn ud uanset. Men hvis fx en dyr pædagog erstattes af en billig medhjælper, så øger det det lokale råderum”, forklarer de.
For alle, både medarbejdere, ledelse og arbejdsgiver har en interesse i at varetage den fælles opgave med årlige lønforhandlinger, understreger de.
Smølen
Når LFS’ formand Britt Petersen vælger at besøge klynger og fortælle lederne om, hvorfor de skal bruge de lokale lønforhandlinger, så er der en række gode grunde til det.
Den første er at LFS altid har været glad for den lokale løndannelse.
”Vi ser det som helt rigtige at man lokalt har mulighed for at fastlægge tillæg, afhængig af hvilke kompetencer man har brug for på den enkelte institution, og i forhold til hvilke særlige ekstra opgaver folk påtager sig”, siger hun.
Derfor er det vigtigt at tillidsrepræsentanter og ledere får det til at fungere, specielt når der i selve overenskomsten ikke er afsat en ramme, understreger hun.
Den anden gode grund til at tage hånd om klyngerne selv, er den træghed LFS oplever på arbejdsgiversiden.
”Der er gået adskillige måneder siden overenskomsterne blev afsluttet, men først i november har KL lagt en beskrivelse på sin hjemmeside om, hvad man er forpligtet til som arbejdsgiver i forhold til lokalløn, først og fremmest at der faktisk er penge, og at man ikke skal spare på den lokale løndannelse.”
Hun peger på den vigtige sammenhæng mellem den lokale løndannelse, reguleringsordningen og gennemsnitsløngarantien, som gør at arbejdsgiverne ikke må spare på lokallønnen.
Og først fornylig har KL præcis meldt dette ud til de decentrale ledere.
”På samme måde har Økonomiudvalget i Københavns Kommune først i december har punktet oppe. Samtidig har udvalget aftalt at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe om det. Og det er det jeg mener med træghed. For inden arbejdsgruppen er nået nogen vegne, så er overenskomstperioden ved at være overstået. Vi har oplevet at vi har gjort hvad vi kunne for at klæde tillidsrepræsentanterne på, men at arbejdsgiversiden svigter lederne. De er ikke blevet sat ind i en forståelse af hvor vigtigt det er at få dette til at fungere”, siger Britt Petersen og tilføjer:
”Men jeg er rigtig glad for at se at lokallønnen alligevel er taget imod af både ledere og tillidsfolk, at de har forhandlet så glimrende og så mange steder.”
Gode historier
Hvor mange der har forhandlet lokalløn allerede nu, har fællestillidsrepræsentant Tina Malene Hansen et skøn over, nemlig ca. en fjerdedel af daginstitutionerne i København, det vil sige 100 ud af 400.
På langt de fleste institutioner er det i form af engangstillæg.
Sikkert fordi det opleves mindre ”farligt”, mindre permanente.
”Vi ser også at der er en stigende budgetgennemsigtighed lokalt, helt nede på den enkelte institution. Fra næste år sker de lokale forhandlinger på klyngeniveau, hvor der kan være 120 medarbejdere, så skal det være både gennemsigtigt og formaliseret”, siger hun.
Stinna Reuter Hall uddyber:
”Og det er godt at det er blevet sådan. Det er godt at lønforhandlinger har bevæget sig fra mavefornemmelser og følelser til det formaliserede og strategiske. Det strategiske ligger jo ikke så naturligt til os pædagoger, men det skal der til. Og tillidsrepræsentanterne sparrer jo også med os.”
De ved godt at der kan være ledere, som er svære at få en forhandling med, men de understreger at man ikke skal acceptere argumentet ”der er ikke penge”. Et uenighedsreferat er bedre end ingenting. Det er et trin på vejen til forhandlingerne næste år. Vi accepterer ikke alene et argumentet ”der er ikke penge” men har taget det lange seje træk i den forberedende fase. Der ligger uenigheds referater i forhold til lokale lønforhandlinger, men det er også bedre end ikke at have forsøgt at opnå udvikling af lønnen for alle medarbejdere.
”Heldigvis er der mange gode historier om flotte lønforhandlinger og resultater på tillidsrepræsentantmøder. Også medhjælperne på de selvejende har været rigtig godt med i år.
Og det er så godt for tillidsrepræsentanterne at høre hinandens beretninger, de løfter hinanden.”
Resultatet til nytår: Disse institutioner har forhandlet og opnået engangsbeløb: |
|
Gullandsgården |