Klippet fra debatten på lfs.dk 7-8-2011

Skulle vi ikke lege at Benedikte Kjær...

Af Kirsten Løth

Jeg blev så elendig til mode, da jeg torsdag den 3/8-2011 læste om Socialminister Benedikte Kjærs opgør med den "frie leg". Jeg var lige kommet hjem fra en dag i børnehaven. Vi legede så godt, at vi udskød frokosten en halv time. Jeg var hunden.

Tristheden giver mig så gebommerlig ondt i maven. Men mavepinen over de systematiske angreb på det pædagogiske område, har jeg vænnet mig til. Det, der virkelig giver mig brækfornemmelser, er politikernes systematiske modstand mod legen og barndommen.

Ministeren forlanger opgør med den "frie leg" og "hippiepædagogikken".
Børn skal ikke længere "sætte grænser og selv definere, hvad de skal lave". Pædagoger skal nu "arbejde systematisk med børns nysgerrighed".

Denne konservative og reaktionære udmelding kommer ingenlunde bag på en socialistisk rundkredspædagogisk ballademager som mig. Lad mig endda understrege, at Socialministeren og jeg kan blive enige om opgøret, hvis hun med hippiepædagogik hentyder til "kaffedrikkende pædagoger", der hellere vil være sammen med hinanden end med børnene. Ud med dem! Vi kan endda blive enige om et oprør, hvis hun med "fri leg" mener "fraværende voksne", der skal udfylde skemaer og politikker. Væk med lortet!

Men der er langt i mellem os, hvis Benedikte Kjær med "hippiepædagogikkens
opgør" mener mere kontrolpædagogik, og hun har i undertegnede fundet sin største modstander, hvis hun med "den frie legs opgør" mener mindre medbestemmelse til børn.

Så skulle vi ikke lege, at hun i virkeligheden mente, at der i børns dagligdag skal være voksne, som har lyst til at spejle, støtte og lege med børnene? Skulle vi ikke også lege, at hun så barndommen som mere end skoleforberedelse? Som noget, der har en værdi i sig selv?

Vi kunne også lege, at udspillet ikke var en afledningsmanøvre fra diskussionen om grundnormeringer i landets daginstitutioner. Eller at hun lyttede til det pædagogiske personale, som er hverdags- og sandhedsvidner til børns leg?

Eller jeg ved det! Vi leger, at ministeren skaber rammer for børns udvikling og så udfylder hverdagseksperterne på mangfoldige og opfindsomme måder rammerne!

Pædagogik handler om at ville noget med nogen og det kræver tid og nærvær. Derfor sagde vi jo, at Socialministeren indførte grundnormeringer i landets daginstitutioner, så der var tid og lyst til at fordybe sig sammen med dem, der skal være nærværende overfor os, når vi kommer på plejehjem.
Så kunne jeg være hunden.