Fritidspædagogik truet på livet

Af Elisabeth Lockert Lange

Vi er i Korsgadehallen en formiddag i juni. 500 tillidsrepræsentanter og
ledere lytter med stigende bekymring, mens Britt Petersen, formand for LFS, udlægger dagens tekst. Det vil sige teksten i den kommuneaftale, som, hvis den udformes som lovforslag, i værste fald vil betyde en omlægning af fritidshjem til SFO'er og en opbrydning af integrerede institutioner og dermed også af klynger. Dagens pointe er at der kaldes til kamp. For kampen for fritidshjemmene og fritidspædagogikken er om muligt endnu mere aktuel og påkrævet end nogensinde før.

Der står meget i kommuneaftalen for 2012, men et punkt fanger i særlig grad ens øjne. Under et punkt om afbureaukratisering står der kort og enkelt:

"Reglerne for fritidstilbud for skolebørn forenkles, så rammerne for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere styrkes. Det styrker helheden i børnenes hverdag og giver samtidig kommunerne mulighed for en mere effektiv brug af bl.a. leder- og medarbejderressourcer. Reglerne for de yngste børn i skolealderen samles i folkeskoleloven, mens reglerne for de større børn og unge overordnet samles i ungdoms- og folkeskoleloven. Dagtilbudsloven omfatter fremover alene børn indtil skolestart."

Med andre ord, hvis det går efter tekstens ord, ligger kun 0-6 års området fremover under dagtilbudsloven, mens alt fra seks år og op ligger under folkeskoleloven.

Måske har de 500 deltagere i leder/tillidsrepræsentantmødet i Korsgadehallen den 21. juni på forhånd en anelse om, hvor alvorlig denne del af aftalen mellem regeringen og KL for 2012 er, måske ikke. I hvert fald har rigtig mange tillids-
Fritidspædagogik truet på livet repræsentanter og ledere på de kommunale daginstitutioner prioriteret at deltage i mødet.

Dette punkt er ikke det eneste problematiske i den nye kommuneaftale, men det er absolut det der dominerer mødet.

Som fællestillidsrepræsentant Tina Malene Hansen siger hen mod slutningen, og sikkert på manges vegne: "Hvis fritidspædagogikken som vi kender den snart er en afsluttet epoke, så er jeg grædefærdig." Hun opfordrer kraftigt til at alle lægger det pres på politikerne, som de har mulighed for.

Britt Petersen, LFS' formand, er, om ikke grædefærdig, så meget alvorlig i sin gennemgang af dette punkt i kommuneaftalen. Hun erindrer om den årelange kamp for fritidshjemmene i København, for mens resten af landet er bukket
under, så har København bevaret fritidshjemmene med selvstændig faglig ledelse, regler om antal kvadratmeter pr. barn og fokus på den særlige fritidspædagogik trods stormvejr og modvind, som hun siger.

"Og netop ved klyngedannelsen lykkedes det os at sikre at vi ikke fik et 0-6 års område for sig men et samlet 0-18 års område. Vi har diskuteret hvad der kunne blive vippepunktet i forhold til KKFO?er internt i Københavns Kommune, men ingen af os havde set det komme fra Finansministeriets og kommuneaftalens
side. Først gik vi i koma, men nu handler vi."

Bekymringen bliver ikke mindre af at heller ikke rød blok har samme syn på heldagsskoler, fritidshjem og SFO'er som LFS har. Endnu.

Hvis?

En ændring af 6-18 års områdets tilhørsforhold rammer ikke kun fritidshjem- og ungdomsområdet.

"Hvis det værst tænkelige sker, at dette bare gennemføressom teksten lyder, så skal de integrerede institutioner brydes op og omdannes til 0-6 års og 6-13/18 års institutioner. Og alle institutioner med over seksårige henføres til skoleledelsen", siger Britt Petersen.

Hun forventer ikke at fritidshjemmene bliver KKFO'er, hvis de overflyttes fra dagtilbudsloven til folkeskoleloven, da KKFO'ernes vilkår, som lægger sig op af fritidshjemmenes hænger nøje sammen med fritidshjemmenes eksistens. Nedlægges de er der én lovgivning - og så er udgangspunktet SFO'er, det vil sige skolefritidsordninger uden sikring af antal kvadratmeter pr. barn, uden loft for forældrebetaling og uden sikring af pædagogikken. Med en ledelse som underlægges skoleledelsen.

Også 0-6 års området bliver i givet fald berørt.

"Det ville ikke blive klyngernes endeligt, men hvis de tømmes for de over 6-årige, er de så stadig bæredygtige? Ingen er med andre ord fredet, alle kan ende i nye sammensætninger af klynger. Det er ikke til at bære, dette berører os på pædagogikken, på rettigheder og på den struktur vi lige har lavet i Københavns Kommune."

Hvordan kan Københavns Kommune gå med til dette, kan man spørge. Men man får ikke noget svar, da ingen vil kendes ved det. Det er tilsyneladende kommet bag på alle, inklusiv KL og Københavns politikere, det er udelukkende noget som Finansministeren har taget initiativ til.

For de andre kommuner er det mere penge end fritidspædagogik, det handler om, da manøvren skal spare 143,1 mill. kr. på landsplan. Men de har allerede omlagt til SFO og sparet det der kan spares ved det, så deres bekymring er hvor
de skal finde besparelsen henne.

Så nu skal der handles, så aftalen ikke bliver vedtaget i Folketinget i efteråret. Der skal kæmpes for fritidshjemmenes og klubbernes liv. Målet er at forhindre ændringen af lovgrundlaget for fritidshjem og klubber. Der skal findes alliancepartnere.

Der skal oplysning til politikerne om fordelene ved hvad fritidshjem og fritidspædagogik for børns udvikling, oplysning om forskellene på SFO og fritidshjem og så videre. Der skal lægges pres på Socialdemokraterne og SF i
Folketinget, som allerede er kontaktet, Børne- og Ungdomsudvalget og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (som ikke ønsker dette) er inde i billedet.

Derfor lyder opfordringen til ledere og tillidsrepræsentanter at kontakte deres lokale samarbejdsudvalg, lave udtalelser, kontakte forældrebestyrelserne. For de særligt kreative om at deltage i Aktivistgruppen i LFS og der udtænke og udføre synlige og kreative aktiviteter og aktioner. Og det hele skal være nu inden lovforslaget fremlægges i efteråret, der tales om oktober som en mulighed.

"Dette er et broget landskab, og vi ved ikke om vi er købt eller solgt, og der kan gå lang tid, før vi ved det. Men vi tager en omgang mere, ved fælles hjælp. Politikerne skal mærke pusten i nakken, de skal vide at dette ikke går ubemærket hen."

Trods de mange deltagere går kun få på talerstolen med kommentarer, alligevel er det tydeligt at hele salen er rede til kamp. En enkelt konstaterer at "ja vi skal på den igen".
En anden peger på hvor vigtigt det er at få synliggjort det væsentlige i at have selvstændig pædagogisk ledelse og praksis. At vi ellers ender med et "førskoleområde" designet til at gøre børn skoleparate, og resten af området under skolen, før vi ved ordet af det. En tredje taler om kreativitet, dens væsen og egenskaber. Og om fritidstilbud som dyrker kreativiteten frem for at læringsoptimere.

Uhyrligheder

Og så skulle man tro at det i det mindste måtte være det. Sådan er det ikke. Ud over dette punkt er der også fastlagt nulvækst for hele 2012.

"Det er gudsjammerligt at det er sådan, men det siger noget om aftalens alvor at det næsten er det mindste problem", siger Britt Petersen, som priser sig lykkelig over at det lykkedes at få en ny demografimodel igennem " i øvrigt som
prisen for klyngerne" sidste år. Det betyder at den tilvækst der er på 1000 borgere i København pr. måned, bl.a. børn, medfører at Børne- og Ungdomsforvaltningen får midler til de ekstra børn. I modsætning til tidligere år hvor flere børn betød årlige underskud i børneforvaltningen.

Der skal spares på bl.a. it og digitalisering af de borgerrettede ydelser. Det er en diskussion værd hvad det gør ved vores demokrati, kommenterer Britt Petersen.

En række lovændringer på specialområdet har været fremme i medierne. De betyder i praksis at ydelser til udsatte, handicappede og andre med særlige behov ikke mere kun skal gives ud fra en faglig begrundelse, men at en kommunes økonomiske muligheder også er en gyldig grund til ikke at
opfylde borgerens behov. Derudover udvides indkøbsordninger (ja netop, dem der giver så store problemer i København) til landsplan. Og så skal der udliciteres yderligere.

LFS inviterer til politisk ukorrekt konference Bliver fritidshjemmet den sidste mohikaner? Bliver AK 81 det sidste frie klubtilbud? Kom til åben konference for alle der vil forsvare børns fritid. Deltag i spændende workshop som: - Politikerne der hader barndommen - Skoleficeringen der sprængtes - Pædagogerne der leger med ilden - Pædagogik eller barbari Konferencen er en modkonference, der ikke køber politikernes ideologiske tågesnak om at: - helhed i børns liv kun kan sikres, hvis vi får SFO?er og heldagsskoler - samarbejde mellem lærere og pædagoger kun kan sikres i SFO?er og heldagskoler - test, standardisering og retorik om en skole i verdensklasse er vejen frem Konferencen bliver (sandsynligvis) lørdag den 1. oktober. Følg med på hjemmesiden og her i bladet.

Deltagerne på mødet vedtog en udtalelse fra mødet. I den hedder det bl.a.: "Det er en myte at der skabes helhed og bedre sammenhæng  mellem skole og fritid ved at gøre fritidshjem til SFO'er og heldagsskoler. Tværtimod." Det uddybes: "Pædagogik kan ikke reduceres til en "nytteværdi". Pædagogik handler om relationer." Om klubberne står der: "Som en del af dagtilbudsloven under Socialministeriet skal klubberne tilbyde unge forpligtende relationer og fællesskaber, forståelse for demokrati og ungedemokrati, forståelse for uddannelse og arbejdsmarked. Samtidig skal klubberne have fokus på forebyggende og opsøgende arbejde og sikre et samspil med andre socialpædagogiske tilbud, så unge, der er i fare for at ryge helt ud af systemet bliver opfanget og hjulpet. Hvis aftalen bliver til virkelighed er denne opgave i overhængende fare for at gå tabt." Almenbestyrelsen fremlagde også en udtalelse med bl.a. en klar kritik af at personalet endnu engang skal forholde sig til en ny struktur. Bestyrelsen er "alvorligt bekymrede for konsekvenserne for vores medlemmer", står der.