Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat fra seniorklubbens generalforsamling 28. april 2011
1: Valg af dirigent:
Pia Ludvigsen.
2: Valg af referent:
Anette Blum
3: Bestyrelsens beretning ved formanden:
Sket i 2010:
Januar: Liva Weel show med musselmalet kjole.
Februar: Hattefest. Der var mange flotte hatte.
Marts: Eksmisbruger Kurt Nielsen fortalte om, hvad en barndom med vold, svigt og nedværdigende behandling, har betydet for hans voksne liv.
April: En velbesøgt generalforsamling
Maj: Skovtur til Jægerspris slot og frokost på Kulhus kro
August: Sejltur og frokost på Saga Queen.
September: Fødselsdagsfest for os alle hver især.
Oktober: Jan Hoby fra forretningsudvalget i LFS fortalte om det pædagogiske område.
November: Var der en ekstra tur til Forbundshuset (FOA)
På det almindelige møde fortalte Hans Jakob Sternkopf om en motorcykeltur, af den legendariske rute 66 gennem USA.
December: Havde vi den traditionsrige julefrokost på Tisvilde højskole.
LO Seniorer:
Det har været glædeligt at flere fra vores klub, har deltaget i fredags møderne på Øresundsvej. Der har bl. A. været interessante foredrag om krimforsorgen, Civil ulydighed med Else Lidegaard, der er stifter af bedsteforældre for asyl, og Preben Wilhjelm, der fortalte om hvad demokrati er, og om at undervise afghanske politifolk i demokrati.
I april var der et orienteringsmøde i LO Seniorer med debat om satspuljen.
Else og jeg deltog i LO Seniorers kongres. Jeg som repræsentant for FOA og Else for LO Seniorer.
FOA seniorer holdt regionsmøde i FOA huset. Der var en debat mellem politikkere om satspuljen. Dennis Kristensen orienterede om hvad der foregik i FOA, og vi FOA delegerede gav referat fra LO Seniorers kongres.
Annie Mai og jeg deltog i LFS repræsentantmøde. Annie Mai overbragte repræsentantmødet en hilsen fra seniorklubben, og efterlyste flere efterlønner og mænd i seniorklubben. Der blev henstillet at der reklameres for seniorklubben på arbejdspladserne.
Vi har talt med personalet både i LFS og i arbejdsløshedskassen, så folk der går på efterløn og pension, får besked om, at de automatisk er medlem af seniorklubben, når de forbliver medlem af LFS. Der har også været rod i medlemfortegnelsen. Det har vi forhåbentligt fået ordnet
Husk betaling til skovture sker enten på møderne eller på bankkonto. Husk fulde navn. Man kun kan deltage hvis der er betalt forud. Bankkontonummeret findes i programmet.
Om Fremtiden: Der er 5 tilmeldte herfra til LO seniorers førstehjælpskursus. Det har været afholdt. Vi nåede meget på den korte tid, og blev opdateret på den nyeste viden. Vi håber der kommer flere kurser, de kan anbefales.
Der har været ytret ønske om noget med kunst. Vi kan tilbyde ekstra selvbetalende ture, hvor vi sammen tager på kunstudstillinger. Interesserede kan henvende sig til mig.
Der har også været efterlyst, ture over flere dage.
Bestyrelsen ser sig ikke i stand til tidsmæssigt, at arrangere sådanne ture, men vi vil gerne støtte en gruppe af jer, der vil gå i gang med det. Så, initiativet er jeres.
Der er politisk pres på velfærdsstaten. Ældrebyrden spøger stadig, sammen med handicapbyrden og nu også ungebyrden. Der er for mange arbejdsløse og unge uden uddannelse. Det er åbenbart kun den produktive middelklasse, der er råd til i dette samfund; for vi skal jo tænke på de kommende generationer.
Skidt med at de går i overfyldte institutioner og nedslidte skoler, når bare de får et langt og produktivt arbejdsliv, så de heller ikke ligger samfundet til last. Og i dag er der jo for resten privatskoler og privat institutioner, så de velbjærgedes børn får en ordentlig opvækst, uden at mænge sig med rosset. Husk lige børn leger bedst.
4: Regnskab ved kassereren:
Regnskab godkendt.
5: Indkomne forslag:
Ingen.
6: Budget ved kasseren:
Vedtaget.
7: Valg:
Alle blev genvalgt.
a. Valg af Kasserer: Annie Mai Nielsen
b. Valg af sekretær: Inge Guldager
c. Valg af 1. bestyrelsesmedlem: Else Friis
d. Valg af to suppleanter: Birthe Johansen og Elin Andersen
e. Valg af to billagskontrolanter: Hanne og Anette
f. Valg af billagskontrolantsuppleant Grethe
8: Eventuelt:
Kirsten Egsgaard meldte sig til at være med til arrangere ture til kunstudstillinger, Interesserede deltager kan melde sig til Birgit.
Ønsker ifm andre ting vi kan foretage sammen, vil blive modtaget med glæde. Eks. Teater, biografture.
Hanne foreslår, at vi efterlyser efterlønnere i fagbladet.
Referat: Anette Blum