LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Løn, ansættelse m.m.
  • Arbejdsmiljø
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Sundhed & hygiejne
  • Hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner
 

Sidemenu

  • Lov om røgfri miljøer m.v.
     
  • Rygning i dagplejen - ministeriets fortolkning
     
  • Husdyr i dagplejen
     
  • Hygiejne i daginstitutioner
     
  • Hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner
     
  • Desinfektion af puslemadrasser
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  
  
 

Sundhedsstyrelsen har i marts 2005 udsendt følgende:

Rådgivning om anvendelse af hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner

Da Sundhedsstyrelsen har fået en række kommentarer til det tidligere udsendte notat om Retningslinjer for anvendelse af hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner, når der ikke er umiddelbar adgang til vand og sæbe, udsendes hermed et revideret notat, som erstatter det gamle af den 8. november 2004.

Sundhedsstyrelsen er blevet opmærksom på, at personalet i daginstitutioner for børn og unge er begyndt at bruge hånddesinfektionsmidler i dagligdagen og skal derfor meddele følgende:

Håndsprit tilsat glycerol anvendes udbredt i sundhedsvæsenet og er en tilfredsstillende og effektiv metode til desinfektion af hænderne. Det er imidlertid Sundhedsstyrelsens opfattelse, at sundhedsvæsenets rutiner ikke uden videre kan overføres til daginstitutionerne.
Dette skyldes primært, at personalet i daginstitutioner fungerer som rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at børn lærer og udvikler gode håndhygiejniske rutiner, og det gøres mest hensigtsmæssigt på samme måde, som det sker i hjemmene – dvs. ved grundig håndvask med sæbe og vand hos både børn og voksne.

Derudover skal hånddesinfektionsmidler af sikkerhedsmæssige grunde opbevares utilgængeligt for børn, hvorfor de ikke er egnede til rutinemæssig anvendelse i daginstitutioner.
Sundhedsstyrelsen mener derfor, at håndvask med vand og sæbe skal anvendes, når der er adgang til rent vand. Håndvask skal udføres, som det er beskrevet i Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen, 2004, s.75-77.

Sundhedsstyrelsen er således tilbageholdende med at anbefale brugen af hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner. Der forekommer dog situationer, hvor desinfektion af hænderne kan anvendes som alternativ til håndvask, fx under primitive omstændigheder i skoven, på udflugter, under camping, eller under ophold andre steder, hvor der ikke umiddelbart er adgang til rent vand og sæbe, f.eks. på legepladser.

Ved ophobning af smitsomme sygdomme kan hånddesinfektion i daginstitutioner komme på tale efter aftale med den kommunale sundhedstjeneste. I tvivlstilfælde kan den kommunale sundhedstjeneste spørge embedslægeinstitutionen til råds.
Ved forekomst af en anmeldelsespligtig smitsom sygdom, som f.eks. smitsom leverbetændelse (hepatitis A), rådgiver embedslægeinstitutionen daginstitutionen om hygiejniske forholdsregler, herunder eventuel hånddesinfektion.
Forholdsregler ved ophobning af smitsomme sygdomme behandles nærmere i Sundhedsstyrelsen vejledning om Smitsomme sygdomme hos børn.

Retningslinjer for anvendelse af hånddesinfektionsmidler i daginstitutioner:

  • Desinfektionsmidlet bør bestå af 70-85 % denatureret ethanol tilsat 1-3 % glycerol. Midlet bør ikke indeholde parfume, farvestoffer, konserveringsmidler eller andre desinfektionsmidler, herunder klorhexidin.
  • Dispenseringsformen kan være flydende, som gel eller opløst i servietter.
    Mængden af hånddesinfektionsmiddel skal være så stor, at hænderne kan holdes fugtige i minimum 30 sekunder. Anvendelse som spray frarådes.
  • Dispenseren kan enten være en vægmonteret beholder med en håndleds eller albuebetjent pumpeanordning eller en passende transportabel beholder.
  • Hånddesinfektionsmidler skal under alle omstændigheder opbevares således, at de er utilgængelige for børn. De skal altid administreres af personalet, og børn må kun anvende dem under overvågning af en voksen.
  • Hænder, der er synligt forurenede, skal rengøres før desinfektion, fx ved skylning og mekanisk rensning med vand fra en medbragt dunk, eller med desinfektionsmiddel og servietter.
  • Selve desinfektionen foregår på tørre hænder, der indgnides med rigeligt hånddesinfektionsmiddel i mindst 30 sekunder, indtil hænderne igen er tørre. Opmærksomheden rettes især mod fingerspidserne, mellemrummene mellem fingrene, tommelfingrenes bagsider foruden håndfladernes furer.
  • Leverandørens brugsanvisning til det enkelte produkt skal følges.
    Brugsanvisningen eller produktbladet kan med fordel lamineres og ophænges ved dispenseren eller medbringes på tur.
  • Ved uheld eller forgiftning med hånddesinfektionsmidler kan vejledning søges på brugsanvisningen under førstehjælp, eller på den nærmeste skadestue. Generelt gælder det, at der ved øjenkontakt snarest muligt skylles med rigeligt rent vand. Har barnet indtaget desinfektionsmidlet, skal mund og svælg renses med vand, der spyttes ud, hvorefter barnet kan få vand at drikke. Ved mistanke om indtagelse af større mængder, bør barnet ses på en skadestue.
    Det anbefalede hånddesinfektionsmiddel kan fås på apotekerne.

Sundhedsstyrelsen 15. marts 2005

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/458 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/458 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/458 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo