Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFSs uddannelsespolitiske udvalg har i december 2004 udgivet denne pjece:
Pædagoguddannelsen - et fælles ansvar
Institutionen som uddannelsessted
Indholdsfortegnelse :
- Indledning
- Rammer for praktikken :
- Struktur i praktikken
- Overenskomst for pædagogstuderende i lønnet praktik
- Vejledning og progression i praktikken
- Samarbejde og progression
- Uddannelsesplaner
- Godkendelse af praktik
- Fagforeningerne og praktikanterne
- Praktik og læring
- Nyttige adresser, links, litt.liste
Indledning - hvorfor denne pjece
Pædagoguddannelsen er under fortsat debat. Uddannelsen evalueres og revideres - og praktikken vil fortsat være en væsentlig del af uddannelsesforløbet. Derfor har uddannelsespolitisk udvalg i LFS besluttet at udgive denne pjece, hvor vi opresumerer de gældende regler - og ikke mindst betoner praktikinstitutionernes ansvar for håndteringen af uddannelsens praktikdel.
Praktikken i pædagoguddannelsen udgør ca. en tredjedel af den samlede uddannelseslængde. Det man lærer i praktikken er således både formelt og reelt en særdeles væsentlig del af den samlede uddannelse.
De enkelte praktikinstitutioner er samtidig uddannelsessteder med ret og pligt til at gennemføre den særlige form for undervisning som praktik "læring i praksis" udgør. Det giver ledere og pædagoger på de pædagogiske arbejdspladser et stort ansvar for håndteringen af uddannelsesopgaven, som af mange grunde ikke altid er lige enkel at gå til.
En af årsagerne hertil er naturligvis, at man som pædagog ikke altid oplever at have tid til de uddannelsesmæssige opgaver, da hverdagen i forvejen kan være meget presset. Kerneopgaverne på de pædagogiske arbejdspladser er da også relationen til brugerne.
Derfor kan arbejdet med praktikanterne opleves som forstyrrende i forhold til de mere påtrængende arbejdsopgaver. Men - de pædagogiske arbejdspladser har en formel opgave og et ansvar omkring pædagoguddannelsens praktikforløb. Desuden har vi som pædagoger en interesse i, at de studerendes læring og udbytte af praktikperioderne bliver så stor som mulig, fordi det er vore kommende kolleger, der her uddannes.
Det er LFS´ vurdering, at de institutioner, der ser uddannelsesansvaret som en god faglig og pædagogisk udfordring, samtidig udvikler et fælles lærings- og udviklingsmiljø til gavn for hele arbejdspladsen. Det kan være særdeles inspirerende at have praktikanter tilknyttet. Uddannelsesopgaven kan understøtte institutionens øvrige kompetence- og kvalitetsudvikling - til gavn for både brugere og medarbejdere. LFS vil meget gerne være med til at støtte institutionernes faglighed og den fortsatte pædagogiske udvikling.
Uddannelsespolitisk udvalg i LFS ønsker derfor med denne pjece at give et bidrag til uddannelsesplanlægningen på jeres arbejdsplads. Vi håber, at pjecen kan inspirere og medvirke til både afklaring og udvikling af de pædagogiske arbejdspladsers arbejde med praktikken i pædagoguddannelsen.
Rammer for praktikken
Struktur i praktikken:
Praktikperioderne på den aktuelle pædagoguddannelse er:
- en øvelsespraktik på 12 uger er speciel på denne måde, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold da den studerende modtager SU. Den studerendes timetal i øvelsespraktikken er i gennemsnit 30 timer pr. uge i 11 uger. Den studerende er i øvelsespraktikken på fem dage på seminariet. I øvelsespraktikken skal der ikke optjenes timer til indkaldet.
- to lønnede praktikker, hver af 6 måneders varighed. Der er tale om et konkret ansættelsesforhold, da den studerende modtager praktikløn jfr. overenskomst. Den studerendes gennemsnitlige timetal er på 32 _ time pr. uge i 24 uger. De to ugers seminarieindkald, er indregnet i gennemsnitlig arbejdstid.
Rammerne for praktikperioderne er yderligere beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse af pædagoger i § 2 stk. 2. Overenskomst for pædagogstuderende i lønnet praktik.
I de lønnede praktikperioder er en studerende ansat på institutionen og følger bestemmelserne i overenskomsten for pædagogstuderende i lønnet praktik. Desuden er de studerende i lønnet praktik underlagt samme arbejdstidsregler herunder ferie m.v., som det øvrige personale i institutionen.
Man må godt som lønnet praktikant arbejde alene, men da forløbet både er en arbejdspraktik og en uddannelsespraktik skal det ske sideløbende med vejledning. Desuden er det meget afhængigt af en konkret vurdering af arbejdets karakter om det er relevant og hensigtsmæssigt med alene-arbejde i en konkret pædagogisk situation.
Den studerende må under ingen omstændigheder stilles arbejdsmæssigt dårligere, end de faste medarbejdere på institutionen. Overenskomsten for studerende i lønnet praktik er sammenskrevet med den øvrige overenskomst for pædagogisk personale.
Overenskomsten kan hentes her på lfs.dk
Desuden kan overenskomsten fås ved henvendelse til LFS.
Vejledning i praktikken
Den studerende har krav på systematisk tilrettelagt vejledning og det er praktikstedets ledelse, der har ansvaret for vejledning i overensstemmelse med de fastlagte mål, jfr.§ 7 stk.6. Normalt uddelegerer ledelsen dog vejledningsopgaven til en praktikvejleder.
I LFS anbefaler vi, at praktikvejlederen afholder kontinuerlige og planlagte vejledningsmøder med praktikanten. Der er dog i bekendtgørelsen ikke krav om et bestemt antal vejledningstimer.
Samarbejde og progression
Der er i bekendtgørelsen beskrevet, at der skal være :
- Samarbejde ml. praktikstederne og seminariet ? derfor anbefales, at der laves uddannelsesaftale mellem seminariet, institutionen og den studerende, der skal i praktik. Praksis er da også, at seminarierne udarbejder en uddannelsesaftale baseret på den enkelte studerendes praktikforløb.
- Progression i praktikforløbene.
Samarbejdet mellem praktiksteder og seminariet har til hensigt at sikre den uddannelsesmæssige progression og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstederne og seminariets undervisning i alle fag/ faggrupper.
I de enkelte seminariers studieordninger er beskrevet, hvordan man ser progressionen. Det kan f.eks. være en stadig øget refleksions-, selvstændigheds- og planlægningskompetence hos den studerende gennem de tre praktikforløb.
Det er derfor vigtigt, at den enkelte praktikinstitution indtænker de stigende forventninger til de studerendes formåen i de tre praktikperioder. Da bekendtgørelsen tillige pointerer samarbejdet mellem praktiksteder og seminarium må det være i dette samspil, at der sikres et fælles syn på progressionen i praktikperioderne.
Uddannelsesplaner
Det er vigtigt at strukturere praktikinstitutionens uddannelsesplanlægning så den har en god sammenhæng med uddannelsesplanen for den enkelte studerende.
- Uddannelsesplanen danner sammen med den studerendes egne mål rammen for læringen i praktikken.
Udgangspunktet for den gode praktik er, at alle ser det som en vigtig opgave at have et medansvar for den studerendes læring.
- Der skal skabes sammenhæng mellem bekendtgørelsen, seminariernes studieordninger og læringen ude på praktikinstitutionerne.
Praktikinstitutionerne skal have fokus på uddannelsestænkning og der skal fra start være fokus på de forventninger alle tre involverede parter har til praktikken (den studerende, seminarierne og praktikinstitutionerne).
- Det er vigtigt at betragte praktikanterne som kommende kolleger og her se vigtigheden i at tage et medansvar for den studerendes læring i uddannelsen.
I bekendtgørelsens § 7 stk. 1 står følgende : Praktikken har til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaringer erhverver sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.
- I praktikperioderne er det praktikinstitutionerne, der har et medansvar for den studerendes læring. D.v.s. ansvar for, at den studerende tilegner sig viden og indsigt i det pædagogiske virkefelt.
- At være i praktik er en væsentlig del af den studerendes erfaringsgrundlag og derfor har den enkelte praktikinstitution et ansvar for at skabe gode udviklingsmuligheder for den studerende.
- Den studerende skal have tilrettelagt vejledning og rådgivning i forbindelse med løsning af konkrete opgaver og problemstillinger i det daglige pædagogiske arbejde.
Den studerende har ansvar for egen læring, men praktikstedet har et medansvar for at skabe ro og rum for den studerendes læring. Læring sker på mange forskellige måder, f.eks. :
- Læring gennem deltagelse
- Læring gennem iagttagelse
- Læring gennem planlægning
- Læring gennem afprøvning af teori
- Læring gennem evaluering
En uddannelsesplan kan indeholde:
Beskrivelse af formøde mellem praktikanten og institutionen, hvor der laves køreplan for praktikforløbet - og, hvor man får hilst på hinanden.
- Introduktion til praktikinstitutionen - brugergruppen
- Krav og forventninger til den studerende
- Beskrivelse af mål og rammer for praktikken :
Mål og rammer for øvelsespraktik
- Mål og rammer for 1. lønnede praktik
- Mål og rammer for 2. lønnede praktik
- Hvornår og, hvor tit vejledes. Hvad er vejlederens rolle - og har Institutionen særlige foretrukne vejledningsformer
- Arbejdstiden
- Ferie
- Sygdom
- Raskmelding
- Godkendelse af praktikmålformulering. Dette er særdeles vigtigt og centralt, da bekendtgørelsen pointerer, at praktikstederne er ansvarlige for at fastsætte målene.
- Beboerferie / koloni
- Ansættelsesforhold
- Indkøring : Hvad er vigtigt at få informeret til praktikanten (kultur, værdisæt m.v.)
- Information om praktikstedets placering i kommunen
- Orientering om personalepolitikker
- Praktikopgaven
- Midtvejsevaluering
- Afsluttende evaluering (skriftlig)
Godkendelse af praktik
Senest 2/3 inde i praktikken afholder praktikstedet et møde med seminariet og den studerende. På mødet tilkendegiver praktikstedet, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Er der tvivl herom, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås.
Ved afslutningen af hver praktikperiode giver praktikstedet en skriftlig begrundet udtalelse som bedømmer den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte mål.
Hvis praktikstedet er af den opfattelse, at den studerende har nået målene, skal det fremgå af udtalelsens konklusion, at praktikken er GODKENDT. (Bekendtgørelsen § 15 stk. 1 og 2).
Hvis praktikstedet er betænkelig ved at godkende praktikken, skal det fremgå af udtalelsen fra praktikstedet. Her skal praktikstedet være meget opmærksom på at overholde tidsfrister for indsendelse af praktikvurderinger.
Disse fremgår af det enkelte seminariums studieordninger. Herefter skal foregå en praktikvurderingssamtale, hvor deltagerne er vejleder fra praktikstedet, seminariets praktiklærer og praktikanten.
Samtalens formål er at afklare om den studerende har nået de fastsatte og aftalte mål. Hvis parterne ikke bliver enige herom, skal sagen forelægges rektor, der træffer beslutning om godkendelse eller ikke-godkendelse af praktikken. Hvis seminariet og praktikstedet er uenige i vurderingen, kan LFS hjælpe praktikstedet med at finde rundt i bekendtgørelse og øvrigt lovstof, men LFS indgår ikke i direkte personsager vedrørende uddannelsesmæssige forhold.
Den studerende kan få hjælp hertil i PLS, hvis hun/han er medlem af PLS. Pædagogstuderende i lønnet praktik er omfattet af samme regler vedr. sygdomsfravær som øvrige medarbejdere. Ved længerevarende sygdom kan fraværet få betydning for, om den studerende kan opfylde målene for praktikken.
Fagforeningerne og praktikanterne
De pædagogstuderende, der er i praktik på institutioner indenfor LFSs område har et tilbud om gratis at blive indmeldt i fagforeningen på nogle særlige vilkår, såfremt de er medlemmer af studieorganisationen PLS :
De studerende kan i disse praktikperioder deltage i medlemsmøder m.v., dog uden stemmeret og vil modtage LFS-nyt. I de lønnede praktikker er de studerende omfattet af ansættelsesforhold i kommunen, og deres faglige/ansættelsesmæssige vilkår vil i disse perioder blive varetaget af LFSs tillidsrepræsentanter ligesom de vil kunne få faglig hjælp i LFS.
I ansættelsesperioden vil de endvidere være omfattet af sikkerhedsarbejdet i institutionen og kan i den forbindelse søge rådgivning/vejledning hos sikkerhedsrepræsentanten. Størstedelen af LFS' arbejdspladser har valgt en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant. Disse tillidsvalgte er LFSs repræsentanter på den enkelte arbejdsplads og vil kunne hjælpe med faglige - og andre spørgsmål om arbejdets rammer og regler herfor.
Praktikinstitutionens tillidsrepræsentant har relevante tilmeldingsblanket og vil være behjælpelig med denne del.
Udenfor praktikperioder i institutioner indenfor LFS´ område kan de studerende være enten passive eller aktive medlemmer af BUPL eller SL.
Praktik og læring
Pædagoguddannelsen er en vekseluddannelse, hvor den studerende veksler mellem teori- og praktikperioder. Samspillet mellem perioderne på seminariet og på de pædagogiske arbejdspladser må ikke være tilfældig - og må ikke kun være overladt til den studerende.
Forskellen mellem seminariets undervisning og praktikken opfattes traditionelt som en formaliseret forskel på teoretisk viden og en erfaringsbaseret, konkret viden. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med disse forskellige læringssyn. Det er både ønskeligt og nødvendigt, at der er et fælles syn på læring. Seminarieundervisningen og praktikperiodens læring er gensidigt afhængige af hinanden.
Læring i praktikken indebærer også analyse og problemorientering, der baseres på konkret anvendelsesorienteret viden.
Den studerende i praktik lærer sig selv at kende som fagperson, når hun/han har nået et fastlagt mål - og derved har identificeret og overvundet de mulige hindringer undervejs dertil. At opdage et nyt problem skaber grobund for læring i praktikken. Det er dog først når en funden løsning rent faktisk iværksættes, at en egentlig læreproces finder sted. Denne læring er af særdeles stor betydning for den studerendes samlede uddannelsesforløb.
Dette stiller krav til praktikinstitutionerne. Det stiller krav om tilrettelæggelsen af læreprocesser på de pædagogiske arbejdspladser, der medtænker den studerendes egen baggrund og personlighed i forhold til det enkelte praktiksteds særlige muligheder og udfordringer for den studerende.
Nyttige adresser, links, litteraturliste
Pædagogseminarier i Københavns og Frederiksberg kommuner :
Frøbelseminariet, Grundtvigsvej 11, 1864 Frederiksberg C.
Tlf.: 33 31 38 37
E-mail: froebelsem@frobelsem.dk
Hjemmeside: https://ucc.dk/paedagog
Københavns Pædagogseminarium, Strandvejen 93, 2100 København Ø.
Tlf.: 39 29 50 22
E-mail: kbhpaedsem@kbhpaedsem.dk
Hjemmeside: www.kbhps.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV
Tlf.: 33 88 26 88
E-mail: kssem@kssem.dk
Hjemmeside: www.kssem.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Centre for videregående uddannelser (CVUer), der dækker København og Frederiksberg kommuner :
CVU København og Nordsjælland
Uddannelsessekretariatet
Titangade 11
2200 København N.
Tlf.: 35 86 85 10
E-mail: cvukbh@cvukbh.dk
Hjemmeside: www.cvukbh.dk
CVU Storkøbenhavn
Ejbyvej 35
2740 Skovlunde
Tlf.: 70 20 28 40
E-mail cvustork@cvustork.dk (mailadresse ikke længere aktiv, red.)
Hjemmeside: www.cvustork.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Universiteter med pædagogisk forskning og uddannelsesudbud:
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
Emdrupvej 101
2400 København NV
Tlf.: 88 88 90 00
E-mail: dpu@dpu.dk
Hjemmeside: www.dpu.dk
Københavns Universitet, Amager (KUA)
Njalsgade 80
2300 København S.
Tlf.: 35 32 88 11
E-mail: hum-fak@fak.hum.ku.dk (mail ikke længere aktiv, red.)
Hjemmeside: www.hum.ku.dk
Roskilde Universitets Center (RUC)
Universitetsvej 1
Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf.: 46 74 20 00
E-mail: ruc@ruc.dk
Hjemmeside: www.ruc.dk
Organisationer for pædagogisk personale:
LFS
Rosenvængets Alle 16
2100 København Ø.
Tlf.: 35 44 45 46
E-mail lfs@lfs.dk
Hjemmeside: www.lfs.dk
BUPL Hovedstaden
Rosenvængets Alle 16 (OBS er flyttet, red.)
2100 København Ø.
Tlf.. 35 46 57 50
E-mailL: hovedstaden@bupl.dk
Hjemmeside: www.bupl-hovedstaden.dk
Socialpædagogerne Storkøbenhavn
Hejrevej 43, 4. sal
2400 København NV.
Tlf.: 72 48 67 00
E-mail: storkoebenhavn@sl.dk
Hjemmeside: www.sl.dk
PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning)
Bredgade 25, opg. F., 3. sal (OBS er flyttet, red.)
1260 København K.
Tlf. 33 93 09 11
E-mail : pls@pls.dk
Hjemmeside: www.pls.dk
Bøger:
Erik Jappe: Håndbog for pædagogstuderende, Frydenlund 2004
Inge Weicher og Per Fibæk Laursen (red.): Person og profession Billesø og Baltzer 2003
Leif Ærø (red.): Pædagogen som professionsbachelor - en antologi, forlaget PUC, Viborg sem. 2003
Danmarks evalueringsinstitut Evaluering af pædagoguddannelsen. Eva 2003
Pjecen er udarbejdet af uddannelsespolitisk udvalg i LFS, 2005 - ansvarlig for pjecen:
Inga Juul, Ulla Baggesgaard, Bjarne Fritzbøger