Støjgener

Børn generes af støj

Af Tune Nyborg

Støj er ikke bare et problem for de ansatte i daginstitutionerne. Også børnene kan få store gener af en hverdag med for højt lydtryk. Men der er hjælp og råd at hente på internettet.

Hvornår er støj ikke bare generende men direkte farlig? Er børnene særligt udsatte? Hvordan finder man ud af, om støjniveauet er over faregrænsen? Og hvordan sænker man støjniveauet?

Svarene kan findes i den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner på adressen www.stoej.barsosu.dk. Siden er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu, og er netop lanceret i en ny version med en lang række nye emner, informationer, interviews og videoklip.

»Målet med hjemmesiden er at skabe et centralt ressourcested, hvor man både kan få grundig baggrundsviden om støj og støjskader, finde konkrete løsningsforslag og se gode eksempler fra institutioner landet over«, siger chefkonsulent Preben Meier Pedersen, der repræsenterer Kommunernes Landsforening i BAR SoSu.

Hensynet til børnene først
Et af de emner, som har fået langt mere plads i den nye version af hjemmesiden, er spørgsmålet om, hvordan børnene påvirkes af støj. I tekst og videointerviews bliver det vist, hvordan der er stor forskel på, hvor følsomme børn (og voksne) er over for støj.

Mens »stenørerne« kan trives i et meget højt støjniveau, har »glasørerne« en meget lav tærskel. De søger til de stille lokaler, leger helst udendørs og vil helst ikke deltage i de støjende aktiviteter. Et for højt støjniveau kan give børnene stress og skader på stemmebåndene, fordi der skal råbes højt for at blive hørt. Samtidig svækkes indlæringsevne, hukommelse og sproglig udvikling. Især børn med sproglige vanskeligheder og nedsat hørelse er i farezonen.

»De fleste pædagoger og pædagogmedhjælpere er meget optaget af, om børnene har det godt. Derfor vil det ofte være afgørende for det pædagogiske personales engagement i støjbekæmpelsen, om børnene tager skade af den eller ej. Men sandheden er, at børnenelider mindst lige så meget under støj som de voksne«, siger miljøkonsulent Niels Bang Hansen, der repræsenterer BUPL i BAR SoSu.

Flere løsninger
Indsatsen over for støjen kan ske på to områder. Man kan forbedre lokalernes akustik og indrette dem anderledes, og man kan ændre pædagogikken. På hjemmesiden kan man se både tekster, videointerviews og instruktionsvideoer om, hvad man konkret kan gøre.

Akustikken kan gøres bedre ved støjdæmpning af vægge og lofter, og der kan opnås en betydelig dæmpning af støjen ved f.eks. rumopdeling, voksduge på bordene, gummidutter under stolene, gummilister på dørene, plastkasser i stedet for træ osv. Det koster ikke altid særlig meget at opnå en betydelig effekt.

Men selve den pædagogiske tilrettelægning kan også have betydelig virkning på støjniveauet. På hjemmesiden kan man f.eks. se eksempler på, hvordan institutioner har opnået gode resultater ved at samle de støjende aktiviteter i ét rum, ændre spisesituationer, undgå »bisværme« og bruge udendørsarealerne anderledes.

Hvem er BAR Social & Sundhed?
BAR SoSu er et af i alt 11 branchearbejdsmiljøråd, som består af repræsentanter for begge arbejdsmarkedets parter. Rådene kortlægger de enkelte branchers særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem gennem bl.a. information, uddannelse og forskning. BAR SoSus arbejde er målrettet ansatte på sygehuse, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, i hjemmeplejen, i fysioterapien og læge-, dyrlæge- og tandlægeklinikker. I alt ca. 450.000 mennesker er gennem deres organisationer tilknyttet BAR SoSu.