LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2022
  • Nummer 6
  • En stram struktur skaber tid til alt det bløde
 

Sidemenu

  • Leder: Vi skal have mere i løn. Og det giver ikke inflation.
     
  • Britt siger farvel
     
  • Her er plads til luren
     
  • Nulvækkepolitik giver nul mening
     
  • Medlemsportræt Pia Borggaard Ludvigsen
     
  • Bekymrede for mørketal af helt unge rusmiddelbrugere
     
  • Sådan skaber du et godt forældresamarbejde
     
  • En stram struktur skaber tid til alt det bløde
     
  • Noter
     
  • Et kor med højt til loftet – og plads til flere
     
17.8.2022  |
  
 

En stram struktur skaber tid til alt det bløde

Børnehuset Nykløveret på Frederiksberg har på trods af stramme rammevilkår skaffet sig overskud til at arbejde systematisk med Marte Meo og holde ugentlige teammøder og stuemøder. Opskriften er minutiøs planlægning – og at inddrage alle pædagogiske medarbejdere, uddannede som ikke uddannede.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Hver tirsdag, onsdag og torsdag klokken 12.15 finder en sindrig rokade sted i Børnehuset Nykløveret. Nogle medarbejdere haster til møde, mens andre indtager deres på forhånd aftalte roller rundt omkring i huset.

Der er nemlig tre faste medarbejdermøder fra klokken 12.15 til 13.00 hver uge: Teammøde for henholdsvis de tre børnehavegrupper og vuggestuegrupper, stuemøder og så Marte Meo tilbagemeldingsmøder.

Mødesystemet kan kun lade sig gøre på baggrund af en minutiøs planlægning, understreger leder Thomas Cederblad:

”Det højner vores kvalitet, at vi får mulighed for at tale om pædagogik, og at vi arbejder så systematisk med Marte Meo. Men det må ikke gå ud over børnene. Derfor har vi detaljerede planer for, hvem der afløser hvornår, så børnene ikke møder nye ansigter,” siger Thomas Cederblad.

Risen skal helst ikke brænde på

Det kræver både præcision og en smule held at overholde mødestrukturen.

”Hvis risen brænder på, så maden bliver forsinket, så ryger planlægningen. Men der er enighed om, at det er værd at prioritere. Udgangspunktet var oprindeligt, at medarbejderne følte behov for mere tid til at tale pædagogik. Så vi satte os i MED og lagde vores time puslespil om. Vi har fx skåret en halv time af vores fælles personalemøde, som ligger uden for åbningstid, for at skaffe mere tid til møder i dagtimerne, ” fortæller Thomas Cederblad, der faktisk er stolt af, at det lykkes at arbejde systematisk med Marte Meo inden for de bestående rammer.

Minus fnidder i krogene

Mille Thomsen er pædagogmedhjælper i Nykløveret, og hun er ikke i tvivl om, at det store fokus på faglighed skaber god trivsel.

”Vi har et lavt sygefravær, og der er ikke fnidder i krogene. Jeg tror, det handler om, at vi rent faktisk har tid til at tale fagligt sammen. Men det handler også om, at vi via Marte Meo har lært at reflektere sammen, og at vi ser det positive frem for det negative,” siger Mille Thomsen, der har været i Nykløveret siden 2014, hvor institutionen blev til på baggrund af en sammenlægning af to andre børnehuse.

Nykløveret har arbejdet med Marte Meo siden begyndelsen, og Mille Thomsen erkender, at det stadig efter otte år kan føles grænseoverskridende at blive filmet og at få optagelsen kommenteret af en af de tre Marte Meo uddannede pædagoger, som arbejder i Nykløveret.

På lige fod

”Man vænner sig nok aldrig 100 procent til at se sig selv på film. Men det er helt klart det værd. Man får øje på nogle ting, man ellers aldrig ville have set,” siger Mille Thomsen.

I Nykløveret er pædagogmedhjælperne så vidt muligt med til alt på lige fod med de uddannede pædagoger, også hvad Marte Meo angår.

For Thomas Cederblad handler det om meningsskabelse og forståelse for det, man laver.

”Jeg forventer selvfølgelig mere af de uddannede. Men pædagogmedhjælperne er lige så meget sammen med børnene, og det handler også om at vande talenterne: Der er så store rekrutteringsproblemer, at det ville være decideret dumt ikke at gøre brug af de gode kræfter, der er. Jeg forsøger da også så vidt muligt at overtale vores pædagogmedhjælpere til at tage merituddannelsen,” siger Thomas Cederblad.


Marte Meo

Marte Meo er en metode til observation, analyse og vurdering af kommunikations- og samspilssituationer. Det sker via videooptagelser af almindelige hverdagssituationer. Marte Meo-metodens filosofi er at tage udgangspunkt i det positive. På videoklippene ser man helt konkret på, hvad der sker i samspillet mellem de filmede personer, hvad der lykkes i samspillet, og hvad medarbejderne kan gøre mere af.


Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15487 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15487 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15487 Loadtid: 0.036 sek.
Download logo