Alle børn har ret til at tro på julens magi

”Det hele begyndte, fordi min familie var aktive spejdere. Vi skulle samle penge ind til troppen, og så begyndte min far at optræde som julemand. Jeg var nissepige, og da jeg blev gammel nok, blev jeg Julemor. I dag sidder jeg i bestyrelsen af Dansk Julemands Laug, og i år har jeg tændt julebelysningen på Amagerbrogade, på Strøget og på Bakken. Al min fritid i december går med at være Julemor til alle mulige forskellige julearrangementer.”

”Jeg er med til at arrangere Julemændenes Verdenskongres, som foregår på Bakken hvert år i juli. Jul i juli, hedder den. Derfor bliver jeg også inviteret rundt omkring i verden som Julemor. Den 18. december skal jeg et smut til Grønland for at være Julemor i Søndre Strømfjord, og jeg var i Japan i november, fordi den japanske julemand gerne vil gøre julen større i Japan. Til januar er jeg inviteret til Israel. Her er der en julemand, der har skabt et julehus, hvor alle kan mødes og finde julefred sammen på tværs af religiøse og politiske konflikter.”

”Jeg har et energioverskud, der skal brændes af. Så det passer mig godt både at have fuldtidsarbejde og at være Julemor i vinterperioden. Jeg havde til gengæld rigtig svært ved at sidde stille i skolen, og så var jeg ordblind. Så da jeg var 16, smuttede jeg til London som au pair. Da min au pair tid var forbi, begyndte jeg at arbejde fuld tid som bartender på et stort diskotek i Hammersmith, hvor jeg blev forfremmet til VIP-bartender. Så jeg har serveret for Elton John, Hugh Grant og alle mulige andre kendte. Jeg blev også kæreste med en ret kendt musikproducer og levede i et par år i et high-set miljø med skuespillere, musikere og så videre. Men til sidst kom jeg til at savne Danmark og tog hjem.”

”Hjemme tog jeg igen arbejde som bartender, men begyndte at læse ved siden af og tog en uddannelse som psykoterapeut. Jeg fik også vikarvagter på Behandlingshjemmet Villa Kokkedal. Da jeg blev gravid med min datter i 2000, kunne jeg godt se, at det måtte være slut med aften- og natarbejde, så jeg tog en PGU. Efter min barsel søgte jeg arbejde på Villa Kokkedal. Det er 18 år siden, og jeg er der stadig. Vi er pressede som alle andre, men vi holder af hinanden, og vi kæmper for det gode børneliv og det sjove voksenliv.”

”En af grundene til, at det betyder så meget for mig at være Julemor, er, at de børn, jeg arbejder med til daglig, har det forfærdeligt svært. Det er godt for mig at møde helt almindelige børn i en helt anden rolle, hvor jeg bare skal gøre dem glade og tænde julelyset i deres øjne. Og julen gør mig glad. Men som julemænd skal vi være bevidste om, at mens voksne kan finde på at tale med præsten om de svære ting, kan man møde børn, der ser julemanden som noget helligt. Jeg har oplevet, at de betror sig til julemanden om de ting, der gør ondt. Derfor er jeg med til at planlægge kursusforløb for julemænd, hvor man lærer at forstå og tale med børn, der har det svært. Man lærer også at forstå de børn, der slet ikke kan regulere sig selv, og som bare tonser rundt om juletræet og er svære at komme i kontakt med.”

”Jeg sørger selvfølgelig for, at børnene fra Villa Kokkedal også oplever magien. De er inviteret med, når jeg tænder lyset på Bakken, og så får de æbleskiver på en fin restaurant bagefter. Jeg er også med i Operation Gaveregn, hvor jeg sammen med Hr. Skæg samler ind til julegaver til anbragte børn. Alle børn har ret til at tro på julens magi.”

Hvem: Tina Brinkbæk

Arbejdssted: Behandlingshjemmet Villa Kokkedal, som arbejder med børn i aldersgruppen 5 - 14 år, der har svære psykiske og/eller psykiatriske vanskeligheder. Hun er tillidsrepræsentant.  

Alder: 46 år.

Bonusinfo: Er gift med en mand, der slet ikke er til julekostumer. Har to børn, en pige, der er født nisse, og en søn, som slet ikke gider. Når hun ikke juler, laver hun ansigtsmaling på børn eller arbejder med diverse krea-projekter. Har en lille hund, som hun kommer til at klæde ud en gang imellem. Den har en større garderobe – herunder et hot-dog-kostume.