Matematikken kan indhentes, det kan sproget ikke

Det lille barns hjerne er ekstremt fokuseret på at lære sprog, og forskningen viser, at det er i nul til seks års alderen, indsatsen skal ske. Men dialogisk læsning er ikke nok, og vuggestuen og dagplejen skal bruge andre pædagogiske tiltag end børnehaven. Læs de gode råd fra sprogforsker Justin Markussen-Brown.

Tekst og foto: Monica Madsen

Du kan sagtens indhente matematikken senere – men får du ikke fat på sproget fra start, er det svært at indhente, siger Justin Markussen-Brown, som forsker i børns sprogudvikling, og som har skrevet flere bøger om, hvordan vuggestuen og børnehaven bedst støtter op om børns arbejde med at lære sprog.

”Sprogtilegnelse er en af de allerførste opgaver, barnets hjerne går i gang med, og forskningen viser, at du får en meget større effekt, hvis du stimulerer børnenes sprog, mens de er små. Venter du, til de starter i skolen, er effekten mindre og mere svingende. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sætter ind så tidligt som overhovedet muligt,” siger sprogforskeren.

Et godt sprog = et bedre liv

Forskningen viser, at sprog er en særlig vigtig kompetence, fordi det er nøglen til at kunne lære alt andet, siger Justin Markussen-Brown.

”Vi giver børnene et bedre liv på den lange bane, hvis vi gør en indsats for at stimulere deres sprog, mens de er små. Starter de i skolen med et svagt sprog, er det meget svært at indhente det, de mangler, selvom skolen gør en ekstra indsats. Derfor er det så sindssygt vigtigt, at vi hjælper dem, mens deres hjerner er allermest fokuserede på at lære sprog,” siger Justin Markussen-Brown.

Ny forskning viser fx, at et sprogstærkt barn, der starter i skolen og er dårlig til matematik, har god mulighed for at blive bedre til matematik 10 år senere, mens det barn, der er god til matematik og dårlig til sprog, ikke så nemt indhenter det sproglige senere hen.

Fra 1 til 20 nye ord om dagen

Justin Markussen-Brown peger på, at sprogudviklingsindsatsen er en kompleks størrelse, der kræver forskellige pædagogiske kompetencer, alt efter hvor gammelt barnet er: Mens et 1-årigt barn fx kan lære et nyt ord om ugen, og har mere fokus på at finde ud af at pusle ordene rigtig sammen, er den 6-åriges hjerne gearet til at lære måske 20 ord om dagen.

”Derfor skal vuggestuepædagoger og børnehavepædagoger ikke fokusere på det samme,” siger Justin Markussen-Brown, som forklarer, at vuggestuebørn lærer basalt ordforråd og har særligt fokus på at lære ordenes lyde og sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge – det, der kaldes fonologi og grammatik.

”Børn på 1-2 år bruger blandt andet papegøjeteknikken til at lære basalt ordforråd, samtidig med at de begynder at udtrykke sig og tænke med ord. Som vuggestuepædagog er det derfor vigtigt, at du er en basalt god rollemodel: Barnet observerer dig og lærer ved at gentage det, du gør. Barnet taler endnu ikke rent, og hjernen arbejder på højtryk med at afkode, hvordan man udtrykker sig – helt konkret ved lære at udtale sproglydene og ved at sætte ordene sammen på den rigtige måde. Alt hvad du siger, giver derfor barnet en større erfaring med, hvordan man bruger sproget,” siger Justin Markussen-Brown.

Råd til vuggestuepædagogen

Derfor er rådene enkle til vuggestuepædagogen og dagplejeren:

”Sæt navn på de ting, du taler om, sæt ord på handlinger og beskrivelser, og husk at stille spørgsmål til barnet, der åbner mulighed for, at barnet kan bruge de nye ord aktivt: Når barnet fx siger ’pejlæg’, svarer du ’du vil gerne have spejlæg?’, og når barnet siger ’bil mig kører’ svarer du ’ja, du kører bil’. Pas på med at bruge for meget babysprog med helt korte sætninger: Det er på den ene side vigtigt at være tydelig overfor barnet – på den anden side viser forskningen, at børn udvikler et bedre sprog, hvis deres dagplejere og pædagoger i vuggestuen taler til dem i længere og mere beskrivende og forklarende sætninger,” siger Justin Markussen-Brown.

Højtlæsning er ikke nok

Børnehavebørnene har fået styr på, hvordan man udtaler ordene og har nu ekstra travlt med at lære ord – det, der kaldes den leksikale sprogudvikling. Dels lærer børnene ord hurtigere nu, og de lærer mere komplekse ord og begreber og kan udtrykke sig mere præcist.

”Når barnet bliver to til tre år og er på vej i børnehave, går den leksikale udvikling op i gear, samtidig med at barnet begynder at forstå mere og mere abstrakte begreber. Nu begynder tænkningen at spille en stor rolle i deres arbejde med at tilegne sig sprog, for børnehavebørn tænker meget mere med sprog og har et større indre sprogligt liv, som skal stimuleres,” siger Justin Markussen-Brown, som understreger, at højtlæsning og sang hver dag ikke er nok.

Giv plads til pingpong-snak

”Højtlæsning og sang er en vigtig vitaminbooster, som er vigtig at have med i hverdagen, men det er ikke nok i sig selv. Den vigtigste ingrediens i opskriften på sproglig stimulering af børn er, at man i løbet af dagen griber mulighederne for lange nærværende samtaler om stort og småt, og der skal også et godt drys kompleks sprogbrug i gryden. Den primære drivkraft i barnets arbejde med at tilegne sig sproget er alle de små hverdagsinteraktioner. Dit vigtigste værktøj er derfor de muligheder for nærværende samtaler med barnet, der spontant opstår i løbet af dagen.”

Ny amerikansk forskning fra 2018 viser nemlig, at det vigtigste ikke er, hvor mange ord børnehavebarnet hører i løbet af dagen, men at barnet får mulighed for deltage i lange samtaler og øve sig i bruge alle de nye ord, det lærer, forklarer han:

”Vi kan simpelthen se, at børnehavebørn får et mere udviklet sprogcenter i hjernen, når de har voksne, der hver dag bruger tid på at samtale med dem – det vil sige ikke bare en enkelt spørgsmål/svar-runde, men en rigtig dialog med pingpong frem og tilbage 7-9-11 gange. Sproglig stimulering er derfor ikke kun et spørgsmål om kvantitet, hvor barnet bombarderes med så mange ord som muligt. Det vigtigste er kvalitet i form af nærværende samtaler,” siger Justin Markussen-Brown.

Gode greb til samtalen

Han pointerer, at sprogtilegnelsen foregår hele tiden, ikke kun når pædagogen læser højt:

”Barnet begynder at suge til sig i det øjeblik, det vågner og slår øjnene op. Derfor handler kvalitet i sprogpædagogik rigtig meget om, at du får tænkt samtaler ind i dine basale interaktioner med barnet i løbet af dagen, og at du er bevidst om, at du hele dagen igennem er en sproglig rollemodel. Vælger du fx at tale med børnene fremfor at tie stille, mens de klæder sig på i garderoben eller I går tur, gør det en kæmpe forskel.”

Åbne hv-spørgsmål er et rigtig godt greb til at få en samtale i gang med børnehavebarnet:

”Barnet kan nu tænke mere abstrakt, og når du giver det mulighed for at forholde sig til et spørgsmål, en refleksion eller en undren, bliver barnet bedre til at tænke selvstændigt og kritisk – og det sætter også gang i den intellektuelle udvikling. En klassisk sprogstimulerende strategi er fx at spørge til noget, det har oplevet: Fortæl mig om, hvad du lavede i weekenden eller ude på legepladsen? Det kan let åbne op for en længere fortælling, hvis du spørger videre ind til barnets svar,” siger Justin Markussen-Brown.

Børn har brug for bøger

En rigtig god investering er desuden at vise børn, hvad et bibliotek kan, anbefaler Justin Markussen-Brown:

”Det gode ved bøger er, at de åbner for nye verdener og ord, du ellers ikke møder i din hverdag. Og sproget i mange bøger er langt mere komplekst, end vi selv er i vores hverdags-talesprog. Åbner du fx en bog om verdens dyr, møder du alle mulige navne og abstrakte forklaringer, du ellers ikke ville møde. Og ikke nok med, at børnene lærer ny ord som fx ’zebra’. Taler du med børnene om bogen, bliver du også tvunget til at skrue op for kompleksiteten i dit eget sprog,” siger Justin Markussen-Brown.

Ifølge Justin Markussen-Brown viser forskningen, at når vi omgiver børn med bøger, kigger de i dem, og de får mest effekt af deres nysgerrighed, hvis de voksne kigger med og viser dem, hvordan man kan bruge bøger til at bladre i, læse i og reflektere. Får børn lov til at lege med bøger, fra de er helt små, bliver de senere i livet stærkere sprogligt og bogligt.

”Derfor er biblioteket et sted med en kæmpestor kulturel værdi, også for de helt små børn, hvis deres pædagoger og forældre tager dem i hånden og viser dem vejen ind i ordenes rige,” understreger Justin Markussen-Brown.