Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Seniorklubbens arrangementer iseptember2019
Medlemsmøder:
Tirsdag den 17. september kl. 16 foran Frederiksberg slot.
Rundvisning på Frederiksberg slot. På grund af undervisning på officersskolen er der først adgang til slottet fra kl. 16. Vi skal blandt andet se marmorbadekarret, prinsessernes pandekagekøkken og nyde den smukke udsigt. Bagefter spiser vi et listigt sted i nærheden.
Turen koster for medlemmer kr. 250, og for gæster kr. 350,-
Tilmelding og betaling kan ske på mødet den 26. august, eller på vores bankkonto 5361 0687637 senest mandag den 2. september. Husk at oplyse navne på både dig selv og eventuel gæst.
Faglige seniorer:
Fredag den 6. september kl. 10.30 i Malernes Fagforening, Lygten 10, 2400 København NV.
Niels Jespersen, cand.mag. i historie og tidligere tillidsmand i 3F, taler om de falske fagforeninger, der gemmer sig bag markedsføringsloven.
Ekstra ture:
Glyptoteket tirsdag den 24. september kl. 11.
Vi mødes i forhallen. Der er gratis adgang om tirsdagen, så vi ser så meget af udstillingen, vi orker. Bagefter spiser de, der vil, frokost.
Husk: Ekstrature betaler man selv.