Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
21. marts: FNs internationale dag mod racisme
Medmenneskelighed
Torsdag den 21. marts kl. 17.00-20.30
I 1966 erklærede FN den 21. marts som dagen for bekæmpelse af racistisk diskrimination. Det blev denne dag, fordi politiet den 21. marts 1960 dræbte 69 mennesker ved en fredelig demonstration i byen Sharpeville, Sydafrika.
I Danmark oplever folk stadig diskrimination og racisme på baggrund af etnicitet, seksualitet og køn både på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum.
Den 21. marts 2019 fejrer vi FN’s internationale dag mod racisme. En dag med fokus på at modvirke racisme og diskrimination på arbejde og styrke båndet mellem mennesker.
Støt op om tolerante og inkluderende arbejdspladser.
Arrangører:
NNF, FOA, 3F, Dansk Metal, SOS Racisme, Spillerforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke og Københavns Kommune.
Hvor:
Arrangementet foregår i festsalen på Københavns Rådhus – Rådhuspladsen 1, 1550 København V.
Hvornår:
Torsdag den 21. marts kl. 17.00-20.30
Arrangementet er gratis og byder blandt andet på indlæg ved Lotte Holch om kulturen på arbejdspladsen, friby-tegneren Khalid Albaid, poetry-slammer Sara Rahmed, musik, dans og fortællinger ved Kidd Mkandawires.
Derudover vil der være masser af dialog og debat omkring forskelsbehandling/racisme og de øvrige udfordringer vi møder i hverdagen på arbejdspladserne.
Der vil blive serveret lidt mad og drikke i forbindelse med arrangementet.
Kom og vær med når vi i København Rådhusets festsal åbner op for en eftermiddag med taler, tanker og musik og fællesspisning.
Tilmelding:
Send mail til kursus@lfs.dk med oplysning om navn, adresse og mailadresse.