Småt Nyt

To nye udstillinger på Arbejdermuseet

Det er gratis at drømme om en god alderdom. Men det er ikke nogen selvfølge, at overgangen fra arbejdsliv til otium ikke er et skridt ind i fattigdom. Ny udstilling på Arbejdermuseet ’Når jeg bli'r gammel - hvem skal så betale?’ fortæller historien om udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. Udstillingen vises til og med den 4. november 2018.

Arbejdermuseet byder også på en ny kunstudstilling med værker af murer og tegner Peter Peitersen, der brugte sin kunst som instrument til at nå ud til folket. Peter Peitersen (1922-1988) var ikke kunstner for kunstens skyld. Han var først og fremmest murer, og han tegnede plakater med opfordring til at gå i demonstration, lavede store figurer til protestmøder, spiddede de økonomiske og politiske magthavere i sine satiretegninger og lavede billeder, som blev solgt til støtte for Land og Folks festivaler. Udstillingen åbner 21. juni.

Du har som medlem af LFS gratis adgang sammen med kæreste/ægtefælle og børn. Hent adgangsbillet på www.lfs.dk/10984

3 år efter reformen

De yngste elever i folkeskolen oplever, at skoledagene er for lange. Deres oplevelse af skoledagens længde afhænger dog meget af timernes indhold og form, viser en analyse, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har lavet blandt eleverne i 2. og 4. klasse på tre skoler.

Eleverne i undersøgelsen er generelt meget positivt stemte over for bevægelse i undervisningen. De beskriver blandt andet, at det er ’sjovt’, ”man får det lidt bedre i kroppen” og ” man bliver bedre til at koncentrere sig”. Eleverne efterspørger mere bevægelse i løbet af skoledagen, og deres udsagn tyder på, at bevægelse løfter energiniveauet og deres engagement og motivation omkring skoleopgaverne – især i de timer, som er ”kedelige”. Mange af eleverne udtaler sig til gengæld tydeligt omkring, at de oplever, at skoledagen er for lang. Den lange skoledag gør dem ifølge elevernes egne udsagn ”megatrætte”.

Vikararbejde straffes ikke længere

Reglerne for supplerende dagpenge bliver nu ændret, så ledige ikke længere risikerer at blive straffet økonomisk, hvis de tager mod vikartimer og andet lønnet arbejde.
Forligspartierne bag dagpengereformen har nemlig efter flere års pres fra de danske a-kasser bøjet sig og vil lave reglerne om.

Dagpengereformen var strikket sammen på en måde, så ledige, der havde opbrugt retten til supplerende dagpenge, mistede dagpengene for en hel måned, hvis de tog imod lønnede arbejdstimer. De nye regler, som træder i kraft fra den 1. oktober 2018, betyder, at det alene er de uger, hvor man arbejder, som man ikke kan modtage dagpenge i.

Grundlovsdag i Øselsgade

Børns ret til leg og fællesskab var årets fokus for Børnenes Grundlovsdag, og det fik den bemandede legeplads i Øselsgade til at arrangere sit helt eget grundlovsdagsarrangement den 31. maj.

Mere end 100 børn kiggede forbi og deltog i de forskellige aktiviteter, og mange tog forældre med. Der var hoppeborg, fiskedam, store sæbebobler, et bord hvor man kunne lave sine egne ballondyr, og så blev der produceret et fællesmaleri, der skal pynte på legepladshuset. Den store finale var, da legepladsens musikhold optrådte med et musiknummer, og derefter åbnede Speakers Corner, hvor mange børn fik lejlighed til at holde en lille tale og sige noget, sødt, sjovt eller eftertænksomt til alle.

SMS til anbragte børn og unge

Sagsbehandlerne går digitalt, når de skal hjælpe anbragte børn og unge. Og det er der mange fordele ved. Hyppig og uformel kontakt via sms’er eller videosamtaler giver større tillid, bedre beslutningsgrundlag og mulighed for at forebygge, at små problemer vokser sig store. Det viser et femårigt forskningsprojekt, som VIVE og Aarhus Universitet har gennemført i samarbejde med syv kommuner.
Men de nye digitale kommunikationsformer udgør en teknisk udfordring for kommunerne, og det kræver en strategisk ledelsesbeslutning, hvis det skal slå igennem for alvor.

Læs mere på www.vive.dk

Hed festival i Børnefortællingen

Det blev en på flere måder hed dag, da klynge VVK Klynge E, Børnefortællingen, 31. maj afholdt børnefestival for samtlige 1250 børn i klyngen. Solen bagte ned fra en skyfri himmel, og vandboden var flittigt besøgt mellem de mange oplevelser, som rakte fra 9.30 om formiddagen til sen eftermiddag.

Programmet var spækket med musik og oplevelser som rollespilsleg, sømbod, dåsekast, dukketeater, ansigtsmaling med meget mere.
Børnefestivalen var en gentagelse af en lignende succes fra 2017, og klyngeleder Lisbeth Nørlund fortæller, at formålet simpelthen er at give børnene en dejlig dag.
”Vi vil gerne give børnene en festdag, der udelukkende er til for dem. Vi håber, at de vil kunne huske sådan en festdag, når de bliver ældre, og at den kan blive del af deres minder fra deres institutionstid,” siger Lisbeth Nørlund.

Ulighed rammer børnene

Danmark vokser sig mere og mere ulige i øjeblikket. Det gælder både forskellen på de rigeste og fattigste i kroner og ører og forskellen på, hvor man bor. Det smitter af på de danske skoler. På bare ni år er hver tredje skole med en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle sociale lag forsvundet. De rigestes børn samler sig i stigende grad på bestemte skoler, og de fattigstes børn går på andre skoler.
Det er ærgerligt, for i blandede skoleklasser kan fagligt stærke elever trække de knap så stærke op. Det øger chancen for, at også de knap så stærke elever får en uddannelse. Vi betaler desuden som samfund en høj pris i form af forståelsen på tværs af samfundet, når børn kun møder børn, der ligner dem selv i nærområdet, foreningslivet og i skolen. I sidste ende kan dette svække opbakningen til velfærdsstaten.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På www.ae.dk kan du finde forældrenes indkomst på din skole.