Leder:

Huller i Danmarkskortet – eller i politikernes hoveder

Af: Britt Petersen, formand

Vores statsminister fik i sin nytårstale til nationen udnævnt en række boligområder til at være ”huller i Danmarkskortet”.

Han fik inden for få sætninger sagt rigtig mange ubehagelige ting om boligområder med en høj andel af borgere, der kommer fra andre dele af verden, herunder at ”det skaber en negativ spiral, en modkultur”, og at man her ”ikke tager ansvar, ikke deltager, ikke bruger de muligheder, vi har i Danmark; men stiller sig uden for.”

Det fik mig til for én gangs skyld at ønske, at de unge i områder som Mjølnerparken og Tingbjerg ville lade være med at se tv og læse aviser. For hvordan mon det føles at få at vide, at det sted, man er vokset op, går i skole og har gode venner, er et ”hul”, som ikke hænger sammen med resten af Danmark, og hvor man ikke tager ansvar.

Vi kan fra vores eget område levere et dugfrisk eksempel på, hvor galt det kan gå, når man stigmatiserer bestemte boligområder og befolkningsgrupper. Københavns Kommune har nemlig netop fået foretaget en undersøgelse blandt de 14-15-årige elever på Tingbjerg Skole.

Undersøgelsen viser, at børnene i Tingbjerg er lige så glade for at gå i skole, som børn er alle andre steder, og at de har de samme fremtidsdrømme. Det store flertal af børnene fortæller desuden, at de hverken har begået kriminalitet, prøvet rusmidler eller har haft noget med bander at gøre.

Men undersøgelsen viser også, at både børnene selv, deres lærere og deres forældre tror, at de velfungerende børn i Tingbjerg er et mindretal. De tror, at der er mange børn i Tingbjerg, der ikke kan lide at gå i skole, som er småkriminelle, og som er interesserede i bander.

Omverdenens syn på området har altså forplantet sig i så dyb grad, at selv børnene og deres nærmeste voksne har taget det til sig.

Al forskning viser, at børn og unge prøver at leve op til de forventninger, man har til dem. På godt og ondt. Får de at vide, at de er dygtige og flittige, præsterer de bedre. Bliver de mødt med en forventning om, at de er dårlige til tal, bliver de svagere i matematik.

Derfor er det problematisk at fortælle børn og unge fra særlige boligområder - og deres lærere og forældre - at de bor i et hul, at deres blok burde rives ned, og at der skal flere af en anden slags mennesker ind. For det medfører en overhængende risiko for, at børnene og de unge bliver mødt med lavere forventninger, end de har fortjent.