Kroppen snupper sukkeret

Vores krop regulerer selv, hvis vi spiser meget sukker på en gang. Derfor kan fænomenet ”sukker-speedede” børn simpelthen ikke lade sig gøre rent fysiologisk.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Kasper Aaboe er afdelingslæge og ph.d. i sukkersyge. Og han forklarer, at kroppen er alt for intelligent til at lade sukkeret stige os så meget til hjernen, at vi bliver hyperaktive af det.

”Det er ligegyldigt, om barnet spiser et stykke vingummi eller en hel pose. Når vingummierne kommer ned i tarmen, er der nogle meget fintfølende hormoner i tarmen, der ”måler” sukkermængden. De sender besked til bugspytkirtlen, som producerer insulin. Insulinet regulerer herefter blodsukkeret og sørger for, at det ligger på et stabilt niveau – uanset mængden af vingummi. Det sukker, man ikke skal bruge til at vedligeholde et normalt blodsukker, bliver sendt ud i vævet. Kroppen sørger altså selv for, at blodsukkeret aldrig bliver for højt, medmindre man lider af sukkersyge,” forklarer Kasper Aaboe.

Når blodsukkeret falder

Vi kan til gengæld godt mærke, hvis vores blodsukker falder en smule, fordi der er gået lang tid siden, vi har fået noget at spise, eller hvis vi har anstrengt os hårdt fysisk.

”Kroppen er designet til at have et stabilt blodsukker. Derfor kan mange mennesker mærke det meget hurtigt, hvis der sker et lille fald i blodsukkerniveauet. Så kan man føle, at kroppen ”kræver” noget sødt, eller man kan føle sig mat, ” siger Kasper Aaboe.

Kasper Aaboe tror, at myten om de sukkerspeedede børn stammer fra undersøgelser i 1970’erne, som angiveligt viste en sammenhæng mellem hyperaktive børn og indtagelse af sukker. Undersøgelserne er dog efterfølgende blevet stærkt kritiseret.

”Der er lavet en del nyere forskning på området, som ikke kan genfinde denne sammenhæng. Man har eksempelvis lavet et studium af en gruppe børn, hvis forældre alle mente, at de var ekstra sukkerfølsomme. Familierne fik igennem flere uger mad med enten sukker eller kunstigt sødemiddel. Børnene gennemgik undervejs en lang række tests, og resultaterne var, at der ikke har kunnet måles nogen som helst negativ effekt af sukkeret,” siger Kasper Aaboe.

Forkvaklet forhold til mad

Han kan til gengæld fortælle, at der er forskning, der viser, at voksne rent faktisk bliver bedre til at løse komplicerede opgaver, hvis de får noget sukkerholdigt.

”Så det giver god mening, når man tager lidt slik eller chokolade med, når man skal til eksamen. Der er dog ikke lavet tilsvarende undersøgelser på børn, så om det samme gælder for dem vides ikke. Men det giver ikke mening, at sukker ligefrem skulle forværre koncentrationsevnen,” siger Kasper Aaboe.

Han er selv far til tre børn mellem fem og 11 år, og han bliver irriteret, når den ene eller anden fødevare bliver udråbt som ”farlig", uden at der er videnskabeligt belæg:

”Børnene risikerer jo at få et forkvaklet forhold til mad, hvis de voksne hele tiden tænker i risici og sundhed. Folkeskolernes kostpolitik, hvor alt der bare minder om sukker er bandlyst, er et godt eksempel. Børn skal naturligvis spise sundt og varieret. Men det udelukker hverken flødeboller til fødselsdage eller glasur på fastelavnsbollen,” siger Kasper Aaboe.