LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2015
  • Blad nr. 14
  • Bøger: All I Want For Christmas
 

Sidemenu

  • Leder: Værste finanslov nogensinde
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Nyheder
     
  • Skolen trumfede fritiden - IGEN
     
  • Kompasset viser den forkerte kus
     
  • Pædagogikken går gennem kroppen
     
  • Børn skal lære at høre, hvad deres krop fortæller
     
  • Bøger: All I Want For Christmas
     
  • Houseswopping sikrer multihandicappede ferie
     
  • Med pædagog Julie Berg på job hos de kongelige køer
     
  • Fagforeningen er en stor del af mit liv
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
8.12.2015  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Nye bøger:

All I Want For Christmas

Hvorfor ikke skrive en bog på ønskesedlen eller lægge en i gavebunken under træet? Redaktionen har set på årets udgivelser og anbefaler både en håndfuld faglige højdespringere – og så lidt lystlæsning.

Klogere på faget

Gribende socialhistorie

Af Jesper Vaczy Kragh, Stine Grønbæk Jensen, Jacob Knage Rasmussen

512 sider. Kr. 260,-. Syddansk Universitets Forlag

På kanten af velfærdsstaten er en sort bog. Men det er også en must-read bog for alle, der interesserer sig for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Det er bogen om, hvordan børn voksede op på børnehjem med ståltallerkener og hårdtslående forstandere, og hvordan udviklingshæmmede blev lænket til sengene. Bogen er den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger. En enestående fortælling om et råt og brutalt Danmark, som først forsvinder i 1970’erne, men også en bog om mennesker, der har formået at få en tilværelse på trods af alle odds.


Den uundværlige bog om de specielle børn

Af Martin L. Kutscher, med bidrag af Tony Attwood og Robert R. Wolff

2. udgave. 316 sider. Kr. 369,00. Dansk Psykologisk Forlag

Børn med blandingsdiagnoser er en næsten uundværlig håndbog for fagfolk og forældre, som har brug for en hurtig, klar og relevant rådgivning om børn med specielle behov. Bogen er giver en både letlæst og forskningsbaseret indføring i hele spektret af de adfærds- og neuropsykologiske forstyrrelser, der ofte optræder samtidig hos børn som fra ADHD, OCD og angst til autismespektrumforstyrrelser, nonverbale indlæringsvanskeligheder, Tourettes syndrom, sanseintegrationsproblemer og eksekutiv dysfunktion. Bogen er oversat fra engelsk, men kapitlet om medicinsk behandling er dygtigt tilpasset til danske forhold med hjælp fra psykiater Per Hove Thomsen.


Coffee table bog om gadeidræt

Af Klaus Slavensky

Kr. 249,-. Forlaget Turbine

Asfalt. Bogen om gadeidræt kan være gaveideen til dig selv – eller til kollegaen eller kæresten, der interesserer sig for det kreative liv på asfalten. Gadeidræt og streetkulturen er fælles omdrejningspunkt for sportsgrene som skateboarding, løbehjul, breakdance, parkour, street basket, BMX, Roller Derby og gadefodbold, og bogen er en herlig inspirationskilde til, hvordan man starter aktiviteterne, ligesom den er fyldt med af interviews med streetmiljøets ildsjæle og flotte fotos. En spændende og ikke mindst smuk bog.


Kan man smitte med glæde

Af Susan Hart (red.)

345 sider. Kr.350,-. Hans Reitzels Forlag

Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper handler om, hvordan børn vokser, trives og udvikler sig, når de oplever sammen med andre børn. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, psykologer og andre, der arbejder med børn, og som ønsker at skabe følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber med 4-12-årige børn. Bogens forfattere er fagpersoner fra mange steder i verden, som alle har støttet børns udviklingsproces gennem kreative tilgange, og bogen indeholder kapitler med så appetitvækkende navne som ”Empati og medfølelse er også kompetencer, der skal læres” og ”Når glæde smitter: Et neuroaffektivt perspektiv på sansemotorik i børnegrupper”. En klog og vigtig bog, som forener den pædagogiske viden om børns fællesskaber med den nyeste viden om hjernen.


Modigt forsøg på at belyse svær debat

Af Svend Brinkmann og Anders Petersen. (Red.)
392 sider. Kr. 299,95. Forlaget KLIM

Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskussion. Er sorg, angst og tristhed udtryk for livskriser, som vi alle kan havne i, eller er det sygdomme? Hvorfor stiger antallet af mennesker, som diagnosticeres med depression, og er der sammenhæng med evnen til at følge med på et arbejdsmarked, hvor tempoet konstant skrues op? Hvordan skal det forhold, at flere og flere børn får en psykiatrisk diagnose forenes med den nye folkeskolereforms målsætning om, at 96 procent af alle børn skal inkluderes?

Svend Brinkmann og Anders Petersen har med bogen sat sig for at undersøge disse spørgsmål, og de har inviteret nogle af de vigtigste stemmer blandt psykiatere, læger, psykologer, sociologer, pædagoger med flere til at bidrage. Resultatet er en spændende, om end lidt ujævn bog, med dyb relevans for de pædagogiske kulturer, fordi vi står over for en helt ny drejning i vores forståelse af, hvad syg og rask er, og det har konsekvenser både i skole, socialforsorg, arbejds- og familieliv foruden selvfølgelig hos lægen.


Læsning kun til lyst

En kærlig og ærlig biografi

Af Anna Skyggebjerg

212 sider. Kr. 249,95. Rosinante

Kærlig hilsen Anna er en blanding af en selvbiografi og en utraditionel brevkassebog. Forfatteren er Anna Skyggebjerg, der især blev kendt for bogen ’Introvert’. I ’Kærlig hilsen Anna’ besvarer forfatteren breve fra helt almindelige mennesker.
Det er breve, der handler om de store og svære livsspørgsmål.

Der er kvinden i slutningen af 20´erne, der aldrig har haft en kæreste, der er manden, der ikke ved, om han kan tilgive hustruens utroskab, og der er kvinden, der så gerne vil nå at være en god datter, før faren dør.

Anna Skyggebjergs svar er lange og indfølende – og er både præget af empati og humor, og de inddrager lange og meget personlige erindringer fra hendes eget liv. Bogen trak flere gange tårer hos denne anmelder – og så bliver man også et klogere menneske af at læse den.


Årets nattesøvns-stjæler

Af Paula Hawkins

390 sider. Kr. 242,- Gyldendal

Kvinden i toget er en stærk kandidat til redaktionens kåring af årets bedste krimi. ’Kvinden i toget’ handler om Rachel, der følger den samme rutine hver morgen. Hun tager toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. På ruten holder toget stille foran et bestemt hus og Rachel betragter det smukke unge par, der bor der.

Hun fantaserer om dem, hvad de hedder, hvordan deres liv er. I hendes hovedet er parrets liv helt perfekt. Men en morgen ser Rachel noget dybt chokerende fra sit vindue i toget. ’Kvinden i toget’ udvikler sig uventet og er, udover at være hæsblæsende spændende, også befolket af karakterer, der er langt mere interessante og flerdimensionelle, end krimier normalt byder på.


Læser du kun en roman om året

Af Anthony Doerr

557 sider. Kr. 267,- Politikens Forlag.

Alt det lys vi ikke ser er den roman, du skal læse, hvis du kun læser én om året. Et puslespil af skæbner og historier samles i romanen, hvor vi følger franske Marie-Laure LeBlanc, tyske Werner Pfennigs og en ensom mand, der er på eventyr, selv om han aldrig forlader sit hjem.

Beretningen om den tyske dreng og den blinde franske pige, der gennemlever et Europa i krig under nazismen, er bjergtagende smukt skrevet og komponeret – og er umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10724 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10724 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10724 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo