Pressemeddelelse:
HVIDBOG
- en rapport over de umenneskelige forhold mange voksne med udviklingshandicap lever under på Københavns bosteder
Udarbejdet og udgivet af Landsforeningen For Socialpædagoger og Handicapaktivisterne september 2023.
Vi ønsker at skabe en debat om den nedbrydning, der finder sted med en uhørt stor personaleflugt (47%) til følge, samt stoppe den umenneskelige forråelse, der finder sted.
500.000 klager, men ingen sanktioner!
Det halter gevaldigt i Danmark med retssikkerheden for handicappede borgere.
Ankestyrelsen skal udover at behandle klager også føre tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen. I de sidste 10 år har styrelsen behandlet 500.000 klager, men ingen kommuner er blevet sanktioneret. (Radio 24syv, 24.02.2023)
Bevidst underbudgettering.
Beskrivelse af de handicappede som “gøgeunger” i forhold til kommunernes økonomi (udtalt i 2009 af: Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening, KL) hænger ved, og der finder en (bevidst) underbudgettering af specialområdet sted, som får regnskaberne til at vise et merforbrug og dermed retfærdiggøre yderligere besparelser på området.
Københavns Kommune følger ikke FN’s Handicapkonvention.
I følge den skal handicappede blandt andet have mulighed for at vælge bolig, eller hvem de vil bo sammen med. Dette er ikke muligt i Københavns Kommune, og der bliver ikke arbejdet målrettet for at leve op til konventionen.
Budgetloven har presset socialområdet ud, hvor man ikke længere kan kalde sig et velfærdssamfund.
Tidligere chefjurist i Socialforvaltningen, Københavns Kommune, Sanne Møller, skriver i et debatindlæg i Altinget (18.01.2023), at “Hver dag træffes der afgørelser, som er socialt, økonomisk og menneskeligt katastrofale” og videre “problemet er, at det økonomiske korte hensyn vinder over borgerens retssikkerhed og rigtige forebyggende, genoptrænende og langsigtede løsninger”.
Personalet har en reel bekymring om at blive udsat for vold:
Citat: “Har en bekymring for ikke at kunne holde til det store arbejdspres. Tre ud af syv er langtidssyge pga. stress og flere har symptomer på stress. Samt en reel bekymring for at blive udsat for vold fra beboere pga. for få ressourcer.” (LFS-medlemsundersøgelse 2022)
Borgeren med udviklingshandicap bliver mere og mere ensom:
Citat: “Før måtte vi betale for vores pædagoger, hvis vi skulle noget, fx en kop te efter tandlægerne, en middag på restaurant. Det må vi heller ikke mere, så hvis vi skal spise middag, skal vi spise hver for sig. Engang måtte pædagogerne spise i bussen, mens vi sad på restauranten.” (Citat fra borger i Hvidbogen)
Hvad kan vi gøre?
Vi hjælper gerne og har 8 forslag til, hvorledes vi kan påbegynde en genopretopretning af botilbudsområdet for voksne med udviklingshandicap i Københavns Kommunes.
Kontakt:
LFS: Lisbeth Waidtløw, formand for specialområdet, LFS, mobil: 30948134, lisw@foa.dk
Handicapaktivisterne: Hanne Sørensen, mobil: 27470000, hksomersault@icloud.com