Man kommer ikke uden om LFS
Kirsten Gunvor Løth kommer som formand for LFS til at være magtfuld. Det, synes hun, er vigtigt at stå ved, og så vil hun gøre LFS mere synlig i den offentlige debat. Mød LFS’ nye formand her.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Landsforeningen for Socialpædagoger valgte for første gang i 32 år en ny formand, da 43-årige Kirsten Gunvor Løth lørdag overtog posten. Formandsposten overtager Kirsten Gunvor Løth fra Britt Petersen, der trækker sig tilbage efter at have bestredet posten siden 1991.
Kirsten Gunvor Løth håber, at medlemmerne med hende kommer til at mærke en formand, der blandt andet gør LFS mere synlig i den offentlige debat.
”Jeg vil markere LFS mere i den offentlige debat. Men det er ikke sikkert, at medlemmerne fra dag et kommer til at mærke, at der er kommet en ny formand, for jeg er også et nyt hoved på den politiske linje, som har været ret stringent gennem de 12 år, som jeg har været aktiv i LFS,” siger hun til LFS Nyt og tilføjer:
” Der har været enormt meget respekt omkring Britt (Britt Petersen afgående formand red), fordi hun aldrig har ladet som om, at noget var, som det ikke var. Hun glattede ikke ud eller kom med floromvundne forklaringer. I det øjeblik, at man opfører sig, som Britt har gjort, så ved ens modpart, at man er ærlig, og at man kan stole på, at man ikke dækker over noget. Sådan vil jeg også bestræbe mig på at være som formand, for det betyder også, at den dag, man kommer med et problem, som der skal løses, så er der også i høj grad politisk vilje til at lytte til de løsninger, der af os, bliver bragt til bordet,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Tegner fremtidens velfærd
Hun har en baggrund som både pædagog og pædagogisk leder. De seneste fire år, har hun været formand for almenområdet i LFS, og har derfor haft sin daglige gang i LFS’ hus på Rosenvængets allé. Her kommer hun også til at få sin gang som formand.
I sin nye rolle som formand for hele LFS, kommer Kirsten Gunvor Løth til at have en helt central rolle i forhold til Københavns kommune. En rolle, hvor hun sammen med en række andre fagorganisationer kommer til at stå i spidsen for at være med til at tegne, hvordan den kommunale velfærd skal se ud.
”Det er vigtigt for mig at legalisere at bruge ordet magt og turde sige, at man er magtfuld som fagligpolitisk leder. Jeg havde ikke som områdeformand en magtfuld position. Det har jeg som formand. Jeg tager på mig, at jeg vil have magt til at gøre noget for nogle mennesker, som arbejder i fag, der er forudsætningen for, at hele det danske samfund kan fungere,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Fagets krise
Færre unge søger ind på landets pædagoguddannelser end før, og faget står i forvejen i en rekrutteringskrise. Det er svært at skaffe kolleger til dem, som i forvejen løber stærkt. Lokalt forsøger man at finde løsninger. Klynger opkvalificerer for eksempel pædagogmedhjælperne, fordi de skal varetage opgaver, som pædagoger før varetog, men på trods af dette står en virkelighed tilbage uden nok pædagoger. Spørgsmålet er, hvad man som faglig organisation skal gøre ved det.
Kirsten Gunvor Løth har de seneste måneder arbejdet som leder af en daginstitution, og der er hun i høj grad blevet mindet om den pædagogiske virkelighed.
”Jeg har svært ved at se, hvad man som en enkelt faglig organisation skal gøre ved situationen. Hvis der er fem pædagoger, der siger op, så kan du ikke bare få fem nye pædagoger. Det betyder, at du som leder kommer til at sidde og drøfte med din TR, om du skal lave genopslag, eller om du skal ansætte nogle af de mennesker, som du tror, over tid kan komme til at lykkes med opgaven.”
Læs landskabet
Kirsten Gunvor Løth bruger udtrykket, at man skal læse landskabet i stedet for søkortet.
”Man bliver populist, hvis man siger, at vi skal have flere pædagoger. For landskabet er lige nu er sådan, at vi ikke får flere pædagoger i morgen og nok heller ikke om et år. Der tror jeg, at der er mange medlemmer, der bliver skuffede over, at en del af løsningen er at uddanne nogle af de pædagogmedhjælpere, som vi har. Det kan føles som et ret fladt svar.”
Men Kirsten Gunvor Løth har også et andet svar:
”Der skal skabes en fælles modstand mod den måde, vi har indrettet os på som samfund, som både handler om klima, men som også handler om, at vi underkender de kvindedominerede fag. Hvis man ikke som samfund vælger at sige, at det, vi vægter tungest, er den offentlige sektor, for det er den, der er en forudsætning for resten, så tror jeg, at det bliver svært at lykkedes med, at det er nemt som 19-årig at sige til sin lægefar og advokat mor: Jeg skal være pædagog, og så siger de: Hvor fedt!”
Et dybt kendskab
LFS består af tre søjler. Det almene område, dagplejen og specialområdet. Kirsten Gunvor Løth har ikke et dybt kendskab til dagplejen og specialområdet, for hun har aldrig arbejdet der.
”Jeg kommer til at stå på tæer, for at medlemmerne ved, at jeg forstår, hvad de bokser med på det område. Men når jeg kigger ud over det pædagogiske område, så står de tre områder med mange af de samme udfordringer. Uanset om vi arbejder i dagplejen, i psykiatrien eller på en KKFO. Det er de samme rekrutteringsudfordringer, vi står med, og det er de samme lønmæssige udfordringer, vi står med.”
Kirsten Løth står foran overenskomstforhandlingerne 2024, hvor der er lagt op til kamp. Hun ser med håbefuldhed og alvor på den kommende kamp på vegne af kvindefaget.
”Man kan ikke komme udenom LFS. Jeg forventer komme til at sidde tæt på forhandlingsforløbet under OK24,” siger hun.