Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nordisk Konference i LFS d.18-20/9
Socialarbejderes professionelle og faglige fællesskab - Arbejdsmiljø og ytringsfrihed.
Konferencen afholdes i LFS, Rosenvængets Allé 16, 2100 Kbh. Ø d.18-20/9 2019.
De tre nordiske hovedstader, København, Oslo og Stockholm, har gennem flere år haft et samarbejde, hvor der afholdes konferencer hvert 2. år. Fra København deltager medlemmer fra LFS, Socialpædagogerne/SL Storkøbenhavn og DS København(Dansk Socialrådgiverforening). Fra Oslo deltager medlemmer fra FO/Fellesorganisationen og fra Stockholm medlemmer fra Vision. Alle er socialarbejdere.
Du kan læse mere om det nordiske samarbejde her.
Bestyrelsen for specialområdet i LFS har bevilget et antal pladser til konferencen efter først-til-mølle princippet til medlemmer i LFS, der arbejder indenfor specialområdet: handicap, psykiatri, udsatte voksne, udsatte børn og unge. Bestyrelsen anbefaler, at man beder om tjenestefri med løn for at deltage. Kan dette ikke lade sig gøre, kan man søge om frikøb i bestyrelsen. Spørgsmål til dette kan rettes til Lisbeth Waidtløw, formand for specialområdet.
Der vil være forskellige oplægsholdere ved konferencen, og der er arrangeret arbejdspladsbesøg undervejs. Konferencen er gratis for medlemmer at deltage i, og der vil være fuld forplejning. Rammeprogram kan findes her.
Til orientering kommer der en ændring i programmet, da Bitten Nordrik har måttet melde afbud på grund af sygdom. Vi arbejder energisk på et godt alternativ, der vil blive offentliggjort snarest muligt.
Elektronisk tilmelding nedenfor.
Hvis pladserne bliver fyldt op, er man velkommen til at kontakte Lisbeth Waidtløw for at komme på en venteliste, hvis der kommer afbud.
Kontaktperson: Lisbeth Waidtløw, formand for specialområdet
Mail: lisw@foa.dk
Direkte: 46 97 16 53
Mobil: 30 94 81 34
Tilmelding
Nordisk Konference 18-20/9
Der kan afmeldes via denne formular indtil: 18-09-2019 08:00