Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagpleje og kommunalvalg
LFS har skrevet til alle partier i din kommuneog bedt dem besvare fire grundlæggende spørgsmål:
- Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
- Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
- Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
- Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Du ser svarene herunder. Partierne står i alfabetisk rækkefølge ud fra deres partibogstav. Optræder et parti ikke, er det, fordipartiet ikke stiller op, eller fordi det ikke har svaret på vores henvendelse.
A - Socialdemokraterne
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Den kommunale dagpleje har mulighed for at give vores yngste børn et trygt og fagligt pædagogisk miljø, hvor den nære og tætte voksenkontakt i et mindre miljø er vigtig. Den ramme for børns udvikling og læring skal være en naturlig del af kommunens tilbud på småbørnsområdet - også om fire år.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Hvis vi skal fastholde dagplejensom en vigtig del af børns liv de første år, så skal der arbejdes en del med kommunikation og formidling. Efterspørgslen af den kommunale dagpleje er faldende i kommunen. Derfor skal vi udfolde kendskabet til dagplejen, både når det drejer sig om det pædagogiske arbejde, kvaliteten af det arbejde og de muligheder, som der findes i det nære småbørnsmiljø.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Den kommunale dagpleje kan tilbyde et mindre pædagogisk miljø. Børn er forskellige og har forskellige behov. Nogen børn har brug for at udvikle sig i overskuelige miljøer med mere ro og få voksne.Desuden er det tætte samarbejde med kolleger og med kommunens institutioner en naturlig del af dagplejen, hvor der arbejdes i mindre og større fælleskaber med fokus på det enkelte barn. Der er naturligvis også fokus på den trygge overgang i børns liv fra dagpleje til børnehave.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Kommunal dagpleje; hvor pædagogikken er i højsæde, hvor kommunens pædagogiske konsulenter bidrager med supervision og sparring, hvor dagplejen kommer på kurser sammen med kolleger, og hvor der er en sammenhæng i arbejdet med børn fra dagpleje, børnehave, skole og SFO - dagplejen er sammen med kolleger en vigtig og naturlig del af kommunens samlede tilbud på børneområdet.
Bodil Kornbek, Socialdemokratiet, Lyngby-Taarbæk
C - Det Konservative Folkeparti
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Som en vigtig del af det kommunale dagpasningstilbud. Så længe det er muligt at rekruttere dagplejere, og så længe forældre ønsker dagpleje, vil der være dagpleje i Lyngby-Taarbæk kommune.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
At forældrene ikke ved, hvilket fantastisk tilbuddet er til de 0-3 årige børn. Og så er detblevet vanskeligere at rekruttere dagplejemødre.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Dagpleje giver mulighed for ro sammen med udvikling med andre børn. Og dagplejemor har tid til at tale og støtte forældrene i deres forældrerolle. Der er nærvær og hjertevarme. Har selv haft begge mine børn i dagpleje. Selvom det ikke længere er aktuelt, ville vi vælge dagpleje igen.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Synes ikke, at det ene udelukker det andet. Men der er en styrke i den kommunale alene i størrelse. Her er der gode muligheder for vidensdeling på tværs af dagplejegrupperne.
Dorthe la Cour, Det Konservative Folkeparti, Lyngby-Taarbæk
D - Nye Borgerlige
Vi ser gerne at den enkelte dagplejer harfrihed til atarbejde med børnene på sin egen måde.Vores holdning er dog, at der bør være fokuspå, at der ikke blot er tale om opbevaring af børn, men også meningsfuld udnyttelse af de mange timer i dagpleje.
Børnene skalhave respons på dét, de viser interesse for "på myrens fodsti". De skal have læst op, synges for og danses/spilles med. Daginstitutioner kan ikke hamle op med hjemmets omsorg og kærlighed, men man kan skubbe bag på deres nysgerrighed og sørge for, at de lærer noget! Små børn interesserer sig for alt det, de kan iagttage, edderkopper, brandbiler, bier, sommerfugle.....livet er stort....om det er en bog om regnorme, man læser, eller man øver sangene til den sidste Disney-film er mindre vigtigt...men hver time har betydning og skal bruges. Det er fint med perleplader og tegninger, men der bør være mere fokus på ordforråd, viden og tal. Så kan den øvrige verden sgu bare komme an...vi slår dem alle!
Dagplejens styrke både privat & kommunal er de mindre rammer. Vi mener, at forældre fortsat bør kunne vælge mellem dagpleje og vuggestue.Det er set med vores øjnepositivt med flere tilbud til forældrene og ser derfor gerne flere private dagplejere,hvis der vel og mærke er et behov.
Claus Bøgh Svenningsen, Nye Borgerlige, Lyngby-Taarbæk
F - Socialistisk Folkeparti
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Vi ser den kommunale dagpleje som en væsentlig del af pasningsordningerne i kommunen.
Vi ser gerne, at der er en grundig introduktion og løbende kurser for dagplejere, således at de er up to date med udviklingen indenfor børneområdet.
Om fireår skulle der gerne være en kommunal dagpleje sideløbende med kommunale tilbud om pasningi vuggestueregi, hvor den kommunale dagpleje har dagplejere med opdateret viden på børneområdet med tilbud om legestuer/samlinger af dagplejere hver uge.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Den kommunale dagplejes udfordring er bl.a., at der ikke er de samme muligheder for udvikling/kurser som ved den kommunale pasning.
Samtidig vil den kommunale dagpleje ikke have samme mulighed for afløsning som en større institution vil have.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Den kommunale dagplejes styrke er, at dagplejeren ofte har mulighed for at være tættere på det enkelte barn, og at der er mere ro, end hvor der er mange børn.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Kommunal dagpleje! Jeg synes, at erfaringerne fra ældreområdet taler sit tydelige sprog, når et firma går konkurs og efterlader de ældre i limbo.
Anne Grete Bülow, SF, Lyngby-Taarbæk
O - Dansk Folkeparti
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Dansk Folkeparti ser gerne, at den kommunale dagpleje? bliver styrket. Det er vigtigt, at vi i kommunen har valgmuligheder, der opfylder forældrenes behov og ønsker.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
At omkostningsforbruget er større i dagplejen end i en vuggestue, samt at børnetallet de seneste år har været faldende.? Det, at barnet skal i gæstepleje hos en, de ikke kender, er nok enaf de største udfordringer.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
At dagplejen kan tilbyde pasning i små grupper, hvor barnet har kontakt til én voksen. At barnet deltager i hjemlige aktiviteter og gøremål. Dagplejen er en rigtig god løsning for børn med særlige behov, som har brug for mere nærvær og voksenkontakt.?
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Jeg mener faktisk, at kommunen bør tilbyde begge dele.
Anette Skafte,Dansk Folkeparti, Lyngby Tårbæk