Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagpleje og kommunalvalg
LFS har skrevet til alle partier i din kommuneog bedt dem besvare fire grundlæggende spørgsmål:
- Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
- Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
- Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
- Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Du ser svarene herunder. Partierne står i alfabetisk rækkefølge ud fra deres partibogstav. Optræder et parti ikke, er det, fordipartiet ikke stiller op, eller fordi det ikke har svaret på vores henvendelse.
B - Radikale Venstre
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Som en mor, der har haft mine børn i kommunal dagpleje, og været meget tilfreds (det er dog mange år siden), er jeg ked af at måtte sige, at jeg tror,der vil blive færre kommunale dagplejere.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Den største udfordring i Dragør vil efter min mening være, at der af økonomiske hensynførst og fremmest skal fyldes op i daginstitutionerne. Der er en hastig stigende befolkning af plus 65-årige i Dragør og en stagnation af 0-5-årige.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Valget afhænger af det enkelte barns robusthed og behov.
Else Lykke Madsen, Det Radikale Venstre, Dragør
L - Liberal Aliance
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Vi tror, at der er flere dagplejemødre/fædre om 4 år - nutidens forældre vil gerne det trygge og mere overskuelige, som en dagpleje kan tilbyde fremfor en vuggestue.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
At sikre at dagplejerne følger med udviklingen indenfor pædagogik, og der ikke kassetænkes for meget i deres hverdag. Mere frihed til den enkelte dagplejemor/far til at gøre ting, som de ønsker efter deres hoved. Der skal ikke lægges en fælles opskrift ned over dagplejen - de forskellige dagplejere må gerne være forskellige og tilbyde forskellige aktiviteter. Det er okay at opstille læringsmål, tilbud om fællesture og sparring. Min datters dagplejemor var tit frustreret over, hvordan kommunale retningslinjer ikke gav nogen mening i hendes hverdag.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Nærhed i hverdagen er den største styrke. Dagplejen formår at skabe et trygt og familiært miljø, hvor barnet trives og forældrene føler tryghed, når guldklumpen afleveres. Der er tryghed ved, at rammerne er de samme(samme hjem, andre børn og ritualer).
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Der skal være plads til begge dele. Borgerne skal have lov til at træffe valget selv. En privat dagplejer kan være ligeså god som en kommunal - der handler om samspillet mellem forældrene, barnet og dagplejeren. Kemi mellem mennesker kan man oftest ikke styre! Det er skønt, at man som forældre har muligheden for at "shoppe" rundt i forskellige tilbud. Så det er absolut en styrke.
Trine Søe, Liberale Alliance, Dragør
O - Dansk Folkeparti
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Jeg tror desværre, at den kommunale dagpleje er ret uændret i antal pladser. Der er i systemerne en stærk tilskyndelse til nye forældre for at tilvælge vuggestuer på bekostning af dagpleje. I Dansk Folkeparti arbejder vi for trygge, billige og fleksible pasningsmuligheder, således at den enkelte kan indrette sin egen rytme i harmoni med både arbejdsliv, fritidsbeskæftigelse og familieliv. For nogle forældre passer vuggestue løsning bedst, for andre er dagpleje langt at foretrække. Det bør være en enkelte families eget valg.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Det er vel nok, at Dagplejen ofte er lidt usynlig for især førstegangs forældrene, og at det offentlige oftest først anviser vuggestue, og som derpå lidt undskyldende tilføjer, at der jo også kan vælges dagpleje.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
Med en empatisk og dygtig dagplejemor, vil det enkelte barn få et nærmere forhold til en voksen og en bedre personlig udvikling.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje, hvad tænker du?
Det bør være frit for forældrene at vælge. Gennem flere omgange har vores folketingsmedlems hustru været kommunal dagplejemor, hvilke har bragt dagens vilkår for dagpleje tæt på for mig. Det bør være kommunal dagpleje, som giver den enkelte plejer et bedre netværk.
Morten Dreyer, DF,Dragør
Å - Alternativet
Hvor ser du den kommunale dagpleje om fire år?
Jeg ser meget gerne den kommunale dagpleje udvidet til at dække endnu et kommunalt pasningstilbud, hvor forældre eller bedsteforældre med kommunalt tilskud passer egne børn/børnebørn. Og at denne ordning rent administrativt hører under den kommunale dagpleje.
Hvad er den kommunale dagplejes største udfordring?
Den største udfordring for dagplejen er faren for nedskæringer, når kommunalbestyrelsen skal have lagt budget. I løbet af de seneste år er det blevet populært i landets kommuner at skære ned på eller helt nedlægge dagplejen og i stedet henvise børnene til vuggestuer. I Alternativet ønsker vi en bred vifte af pasningstilbud og vægter den kommunale dagpleje højt. Området skal på ingen måde beskæres.
Hvad er den kommunale dagplejes største styrke?
I Alternativet Dragør ønsker vi at tilbyde forældre og småbørn en bred vifte af pasningsmuligheder og den største styrke for den kommunale dagpleje er netop at være en del af sådan en vifte. Ikke alle børn trives i børnegrupper på 10-12 børn i en vuggestue og det er vigtigt, at børn, der trives bedst i mindre børnegrupper kan blive passet hos en dagplejer med fire børn.
Kommunal dagpleje eller privat dagpleje. Hvad tænker du?
Jeg tænker, at dagplejeområdet i traditionel forstand er en kommunal opgave. Men udover dagpleje, vuggestue, og børnehave foreslår Alternativet, at forældre eller bedsteforældre får mulighed for at passe egne børn/børnebørn med kommunalt tilskud.
Helene Egtved,Alternativet,Dragør