Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Tårnby: Dagplejere
pr. 1.1.2007
Forhåndsaftale mellem Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Tårnby kommune for dagplejere
1. Aftalens område
Aftalen gælder for dagplejere, der er ansat i Tårnby kommune i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Forbundet af Offentlige Ansatte, Landsforeningen for Socialpædagoger - overenskomst for dagplejere §1.
2. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundløn. Funktionsløn baserer sig på en jobvurdering, som medarbejderen varetager og begrundes i arbejds- og ansvarsområdet, herunder arbejdstilrettelæggelsen. Der henvises til dellønpolitikken.
Funktionsløn ydes, hvis der er tillagt jobbet særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for faggruppens grundløn jf. overenskomsten/aftale og dellønspolitikken.
Funktionsløn oppebæres, når forudsætningen for ydelsen er til stede, og ophører når funktionen bortfalder.
Stk. 2
Dagplejere der har opgaver i forhold til handicappede børn, ydes funktionstillæg der udgør kr. 5.300 årligt.
Stk. 3
Dagplejere der modtager tosprogede børn ydes et tillæg på kr. 4.000 årligt.
Stk. 4
Der afsættes en pulje på kr. 25.000 årligt til aflønning af konkret funktion i forbindelse med omsorgskrævende børn. Puljen fordeles af Daginstitutionsafdelingen hvert halve år.
Stk. 5
Dagplejere der indgår i projekter/tværgående arbejdsgrupper, godkendt af Daginstitutionsafdelingen f.eks. i forbindelse med udførelse af projekter/udviklings- og forsøgsarbejde på mindst 6 - 12 måneder ydes et tillæg på 5.600 kr.
Tillægget udbetales som et engangstillæg umiddelbart efter periodens afslutning.
Stk. 6
Dagplejere, der varetager funktionen som koordinator i forbindelse med ferieplanlægning og styring af gæstepleje, ydes et tillæg svarende til kr. 12.000 årligt.
Stk. 7
Dagplejere der varetager funktionen som koordinator af heldagslegestue, ydes et tillæg svarende til kr. 12.000 årligt.
Stk. 8
Dagplejere, der har telefontid inden arbejdstidsbegyndelse ydes et tillæg inkl. telefontilskud på kr. 1.600 årligt.
3. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer erhvervet før og under ansættelsen.
Stk. 2
Dagplejere der har 3 års enfaring fra arbejde på 0-6 års området, ydes 1 kvalifikationstrin.
Stk. 3
Dagplejere som ansættes med en baggrund som uddannet pædagog (den 3'/ årige uddannelse) ydes kvalifikationstillæg svarende til det centrale fastsatte beløb for en gennemført pædagogisk grunduddannelse, se overenskomsten § 8, stk. 2c.
4. Tillægsstørrelser
Alle tillæg i henhold til nærværende aftale er angivet i 31.3.2000 niveau.
Alle tillæg ydes i forhold til beskæftigelsesgraden. Tillæggene er pensionsgivende, med mindre andet er anført.
5. Forhold ved besættelse af stillinger
Stk. 1
Nyansatte indplaceres efter denne aftale. Ved besættelse af nyoprettede stillinger eller stillinger med væsentligt ændret stillingsindhold aftales lønindplacering inkl. funktionsløn inden opslag. Lønnen aftales i størst mulig omfang allerede i forbindelse med jobsamtalen.
Stk. 2
Lønforholdet vil herefter blive forhandlet med FOA/LFS inden 3 måneder efter ansættelsen.
6. Opsigelse og ophør af aftaler
Stk. 1
Funktionsløn, der ydes for en tidsbegrænset periode, bortfalder uden yderligere varsel, når tidsbegrænsningen ophører. I forbindelse med ydelse af funktionsløn præciseres nærværende bestemmelse om ophør i brev til den ansatte.
Hvis funktionen ophører, fordi den ansatte ansøger om fritagelse for funktionen, bortfalder funktionslønnen med virkning fra fritagelsen.
Hvis funktionen ophører fordi kommunen har besluttet, at den ansatte ikke længere skal varetage funktionen, varsels lønændringen med den pågældende medarbejders opsigelsesvarsel, hvis medarbejderen går ned i løn.
Nærmeste leder vurderer efter samtale med den ansatte, når en funktion ophører og giver Organisations- og personaleafdelingen meddelelse herom.
Stk. 2
Denne aftale træder i kraft pr. 1. januar 2007 og udløber senest pr. 31.3.2008, men kan i øvrigt af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til bortfald.