LFS notat: Forsøg med heldagsskole oktober 2006

Det pædagogiske og personalepolitiske grundlag i forsøget med heldagsskole

Forudsætningen for at nedenstående grundlag kan udmøntes i forsøget med Heldagsskolen er;

• at grundlaget skal fungere under én juridisk enhed
• at fritidshjem og klubber, der er forankret under Lov om social service før de indgår i forsøg med Heldagsskole, efter afslutningen af forsøget skal forankres på samme vilkår som før, såfremt forsøget ikke permanentgøres.
• at elementerne; social-, fritids- børne-/ungdomspædagogik og fagfaglige/didaktik indgår som fundament i opgaveløsningen.

Dette notat er en kort opsummering af hvad vi mener der skal indgå i det pædagogiske og personalepolitiske grundlag i heldagsskoleforsøget. Vi uddyber gerne yderligere både mundtligt og skriftligt, hvis der er brug herfor.

Det socialpædagogiske grundlag

Det pædagogiske arbejde tager afsæt i de værdier, samfundet bygger på, og i de mål og intentioner, samfundet har opstillet for børn og unge. Dannelsesopgaven i det pædagogiske arbejde har afgørende betydning for børn og unges evne til at agere og indgå i samfundet på en hensigtsmæssig, aktiv og selvstændig måde ud fra et humanistisk, solidarisk og demokratisk menneskesyn..

I Faglighed for Alle formuleres der grundlæggende omkring heldagsskole, at forsøgene skal medvirke til at afdække det betydelige integrationspotientale der vil være ved udvidelsen af den tid, hvor der foregår et målrettet pædagogisk tilbud til en gruppe som erfaringsmæssigt klarer sig dårligt i Danmark. Derfor må det primære formål med forsøget være, at øge børn og unges livskvalitet både set i forhold til deres sociale liv, i skolen, i fritiden, som kommende aktør i arbejdslivet og som demokratisk medborger.

For at kunne udmønte ovennævnte har det afgørende betydning, at der er et grundlag tilstede hvor;

• der udvises respekt, ligeværdighed og forståelse for barnet, den unge og familiens baggrund og livsform uanset social og kulturel forskellighed
• børn og unge møder anerkendelse og accept
• der eksisterer et pædagogisk rum hvor børn og de unges selvværd og identitetsfølelse næres og udvikles
• der er respekt for det enkelte barns og unges særpræg og behov
• hvor der eksisterer trygge og omsorgsfulde rammer
• børn og unge uanset evner, adfærd og sociale forhold har mulighed for at skabe en indholdsrig tilværelse i en stadig udviklings- og modningsproces
• børn og unge får mulighed for at opnå tillid til egne handlemuligheder
• der skabes pædagogisk rum for barnet og den unges indgåelse i forpligtende fællesskaber og sociale sammenhænge
• børn og unge oplever reel medbestemmelse og ansvar.

Fritidspædagogiske grundlag

Det fritidspædagogiske element er vigtigt at være opmærksom på i et forsøg med heldagsskole, hvor barnet den unge opholder sig i skolen over længere tid.

Fritidspædagogikken har en opgave ved at skabe livssammenhænge, hvor barnet den unge kan udfolde sig sammen med andre. Børn tager selv aktiv del i deres liv, og det er denne deltagelse der er central, også for at forstå børns oplevelse af deres fri tid.

• Fritidspædagogikken fastholder sit sigte om at ville være fritid.
• Fritidspædagogikken fastholder gruppeprocesserne og fællesskabet, som det identitetsskabende fundament for barnet.
• Fritidspædagogikken skaber rum for kammerat og venskabsdannelser.
• Fritidspædagogikken understøtter det frie valg.
• Fritidspædagogikken understøtter barnets, såvel fysiske/kropslige som psykiske udfoldelsesmuligheder.
• Fritidspædagogikken fastholder og udvikler variationer og mangfoldigheden af oplevelser.
• Legen har sin egen værdi, både i forhold til oplevelsen af livsglæde og trivsel, men også som et fundament for motivation for læring.

Det børne- og ungdomspædagogiske grundlag

Den børne- og ungdomspædagogiske grundlæggende opgave medvirker til barnet og den unges udvikling af kulturelle, sociale, følelsesmæssige og personlige kompetencer. En opdragelses-, udviklings- og dannelsesopgave, der retter sig mod alle børn og unge uanset baggrund. I forlængelse heraf vil det være naturligt at inddrage de pædagogiske medarbejderes viden og erfaringer omkring det ligeværdige samarbejde med forældrene.

Da forsøget også omfatter større børn og unge, er det nødvendigt at være opmærksom på det pædagogiske grundlag der kan modsvare denne gruppes behov. Hermed menes, at der skal etableres en forståelse af klubben som en aktiv del af lokalmiljø.

Medarbejderne i klubben har en stor erfaring og viden omkring forebyggende indsats overfor større børn og unge. Større børn og unge som kan beskrives som;

• de børn og unge som tilbringer en del tid på gader og i det offentlige rum i lokalområdet
• børn og unge som ikke konstruktivt har forholdt sig til hvad fritiden også kan bruges til, men i øvrigt velfungerende mennesker.
• børn og unge som lever i et socialt belastet boligområde
• børn og unge som har svært ved at indgå under rammer, som et fællesskab sætter
• børn og unge som skal have professionel pædagogisk støtte til at tilegne sig sociale kompetencer
• børn og unge som har brug for at kunne indgå i en relation til nogle voksne

Klubben er omdrejningspunktet/fokuspunktet for kontakten til lokalområdet, foreningslivet m.v.

Klubmedarbejderen vil være en aktiv samarbejdspartner med uddannelsesvejlederen, omkring motivering af de unge til uddannelse eller erhverv.

Det personalepolitiske grundlag

• At de pædagogiske medarbejdere (pædagoger og medhjælpere) og lærernes professionalisme og faglige viden inddrages ligeværdigt.
• At der skabes et grundlag for, at de pædagogiske medarbejdere har et eget rum for faglig sparring og udvikling.
• At rammen for organisering af arbejdet foregår i tværfaglige teams, repræsenterende lærere og pædagogiske medarbejdere. Formålet med teamarbejdet er gensidighed indadtil i teamet, hvor der er tillid og respekt omkring hinandens kompetencer og delegation af beslutningskompetence til teamet omkring hvordan fagenes kompetencer kan komplementere hinanden i opgaveløsningen.
• At der er særlig opmærksomhed omkring sikringen af medarbejdernes medbestemmelse og medindflydelse.
• At der i ledelsesstrukturen eksisterer en ligeværdighed i fordelingen af ledelsesfunktionerne.
• At arbejdstilrettelæggelsen for alle medarbejdere, der indgår i forsøget, planlægges ud fra 365 dage/52 uger om året.
• At der sikres fuldtidsstillinger og der ikke planlægges med delt tjeneste.
• At grundlaget er til stede, hvor medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø fortsat kan udvikles
• At B-siden er repræsenteret i det lokale projekt/styregruppe