Tavshedspligt / underretningspligt

Pædagogisk sektor (FOA) har modtaget flere henvendelser fra afdelinger omkring fortolkning af loven om tavshedspligt for offentligt ansatte herunder underretningspligt.

Pædagogisk sektor og juraafdelingen har drøftet de gældende regler og fundet anledning til at udsende denne korte sektorinformation om nogle af de lovmæssige principper, man skal have rettet sin opmærksomhed imod i det daglige arbejde.

Hvad er der tavshedspligt om:

Tavshedspligten gælder overfor udenforstående. Ved dette forstås såvel anden forvaltningsmyndighed som private personer. Anden forvaltningsmyndighed f.eks. skole, socialforvaltning, psykologisk konsulent, sundhedsplejerske er principielt udenforstående.

Forældrebestyrelsen må i denne sammenhæng også anses for udenforstående. I forældrebestyrelser kan der behandles generelle spørgsmål, men ikke personsager vedrørende børn og forældre.

Som udenforstående private personer anses de personer som ikke har ansættelse i dagplejen. Dagplejerens familie, venner, naboer, forældre til andre børn indskrevet i dagplejen.

At man selv har tavshedspligt omkring de personlige forhold i barnets familie er klart.

Som udenforstående anses selvfølgelig ikke den/de dagplejepædagoger, der har tilsyn med hjemmet og den pædagogiske vejledning overfor dagplejeren omkring de børn der er indskrevet hos den enkelte dagplejer.

Men sygdom hos dagplejebarnet og dermed et krav om f.eks. særlig kost må dog meddeles til en gæsteplejer for barnet. Det gælder også andre oplysninger, der er nødvendige for varetagelse af barnets tarv.

Disse oplysninger giver kun nogle få eksempler på tavshedspligt. Hvis man er i tvivl, må forholdet afklares, før man udtaler sig om forholdene i børnenes hjem, og det anbefales at den enkelte dagplejer altid retter henvendelse til dagplejeformidlingen.

I særlige tilfælde kan der også anbefales at få et egentligt skriftligt samtykke fra barnets forældre, såfremt det der bedes oplyst, drejer sig om barnet.

De gældende regler for offentligt ansatte:

Tavshedspligten fremgår af forvaltningslovens § 27-32 (bilag 1). Tavshedspligtens betydning fremgår endvidere af, at overtrædelse af tavshedspligten kan medføre straf oveni konsekvenserne for ens ansættelse. Ifølge borgerlig straffelov § 152 (bilag 2). Uddrag af de to ovennævnte love vedlægges.

Hvad er der underretningspligt om:

Dagplejer/dagplejepædagoger kan i deres arbejde med børn komme ud for, at skulle vurdere om et barn har brug for særlig støtte eller bistand ud fra sin erfaring om børns adfærd og trivsel.

En årsag kan være at barnet er fysisk eller psykisk handicappet. Andre årsager kan bl.a. være problemer i familien som giver sig til udtryk i manglende omsorg, mistanke om vold mod barnet eller at barnet virker psykisk ude af balance.

At et barn fungerer dårligt på nogle punkter betyder nødvendigvis ikke, at der er tale om en indberetningssag. Ofte kan problemet omkring barnet opklares/løses sammen med forældrene. Hvis ikke, vil det være en god ide at kontakte dagplejepædagogen for at få støtte til en afklaring af hvad der kan være i vejen, det kan være nedsat hørelse eller taleproblemer, som kan løses med speciel støtte til barnet.

Et stort problem kan være at bevare forældrenes tillid samtidig med at dagplejer/dagplejepædagog er omfattet af pligten til at underrette i ovennævnte tilfælde. Hvis det besluttes at det er nødvendigt at indberette problemerne omkring barnet for at få hjælp til familien, skal det så vidt muligt altid meddeles til forældrene først.

Bilag 1

1.1 Forvaltningsloven

(Lov nr. 571 af 19. december 1985)

Kapitel 8

Tavshedspligt m.v.

Tavshedspligt § 27

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152c - 152f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det iøvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til:

1. Statens sikkerhed eller rigets forsvar.

2. Rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

3. Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

4. Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

5. Det offentlige økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

6. Enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske forhold eller

7. Enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.

Stk. 2

Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.

Stk. 3

En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.

Stk. 4

Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152c - 152f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

§ 28

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2

Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når:

1. den, oplysningen angår, har givet samtykke.

2. det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.

3. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller

4. videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 3

Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse myndigheden skal træffe.

Stk. 4

Samtykke efter stk. 2, nr. 1., skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 5

Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter, det er givet.

Stk. 6

Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3.

§ 29

I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

1. ansøgeren har givet samtykke hertil.

2. andet følger af lov eller bestemmelser fast i henhold til lov, eller

3. særlige hensyn til ansøgeren eller trediemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

§ 30

Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse.

§ 31

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk.1 finder dog ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne.

§ 32

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Bilag 2

Uddrag af Borgerlig straffelov

§ 152 (467)

Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder.

Stk. 3

En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 152 a (468)

Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.

§ 152 b (469)

Med samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig bestikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

§ 152 c (470)

Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.

§ 152 d (471)

Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig, videregiver eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse.

§ 152 e (472)

Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:

1. er forpligtet til at videregive oplysningen eller

2. handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

§ 152 f (473)

Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale.

Stk. 2

Offentlig påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.