Sammenskrivning af

Signaler til forvaltning og politikere - fra fritidshjem og klubber i København

På et møde med BUPL, LFS og de selvejende og kommunale klubber og fritidshjem i Kongens Enghave og på Vesterbro, blev det aftalt at alle de københavnske fritidshjem og klubber skulle indsende det afsnit fra deres udviklingsplan, der hedder "Signaler til politikere og forvaltning".
BUPL og LFS skulle så lave en sammenskrivning og sende den til politikerne, da formeningen var, at de nok ikke har læst den.

De fleste fritidshjem og klubber er positive overfor at skulle udarbejde 4-årige udviklingsplaner.
Flere peger dog på problemet med at skulle arbejde med 4-årige udviklingsplaner, når budgettet er 1-årigt, ligesom der ønskes en afklaring af fritidshjemmenes fremtid som selvstændig institutionstype.
Det bemærkes desuden at selvom det er posistivt med udviklingsplanerne som en synliggørelse af fritidspædagogikken, har arbejdet været meget ressourcekrævende og det bør overvejes på hvilken måde ressourcerne på et fritidshjem bruges bedst, nrå der indføres flere tids- og ressourcekrævende tiltag.

Fritidshjemmene og klubberne ønsker større respekt og oplever, at der mangler sammenhæng mellem ord og handling i f.t. "værdibaseret ledelse", der skulle afløse regelstyringen.
Tværtimod oplever de en stadig strøm af nye regler og en større centralstyring i stedet for større selvforvaltning. De pålægges flere og flere administrative opgaver, mens der udøves detailstyring af pædagogikken, fremfor det omvendte: administration til administrative medarbejdere og pædagogik til pædagoger.
Der udtrykkes en frygt for at for mange konkrete krav til indholdet i den pædagogiske virksomhed vil udslette institutionernes særlige kendetegn og egenkultur og fratage institutionerne muligheden for at handle på børnenes/brugernes behov.

De selvejende institutioner oplever en manglende respekt for institutionen som en selvstændig enhed.

Fritidshjemmene og klubberne ønsker også en større forståelse for den særlige plads som fritidspædagogikken bør indtage i børns liv med et positivt fokus på børns fritidsliv i institutioner.

Der er et generelt ønske om at bevare fritidshjemmene som selvstændige institutioner med fritidspædagogikken i centrum. Fritidshjemmene skal ses som et supplement til skolen, men ikke i skolen, hvor det frygtes at fritidspædagogikken vil forsvinde.
Det er derfor også utilfredsstillende og utrygt for personalet at diskussion om heldagsskole rejses jævnligt.

Fritidshjemstiden er børnenes fritid og fritidshjemmet er et kompetent og vigtigt alternativ og medspiller til skolens mere strukturerede og skemaplanlagte indlæringsmiljø.
Fritidshjemmene ønsker derfor også en større grad af ligeværdighed i samtænkningen, som ellers ses som et godt initiativ, der har givet et godt samarbejde mellem skole og fritidshjem.
Et forslag er at lave et forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere i fritidshjemmets lokaler, hvor de små klasser er på fritidshjemmet i løbet af skoledagen.

Det påpeges desuden at kolonien er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og der ønskes bedre muligheder for at bruge de kommunale idrætsanlæg i eftermiddagstimerne.

Der gøres opmærksom på, at det er et problem, når klubberne behandles som vuggestuer og børnehaver - f.eks. når der laves et badecirkulære, der også gælder for klubber, hvor medlemmerne er op til 18 år.

Fritidshjemmene og klubberne oplever generelt problemer med at få sammenhæng mellem de politiske forventninger og krav og de budgetter, de får udmeldt.
Der udtrykkes ønske om en højere grad af inddragelse i forbindelse med nye ansvaropgaver, så der kan komme en dialog om kvalitet og indhold i f.t. virkeligheden. Det påpeges at nytænkning, udvikling og flere opgaver kræver flere ressourcer. Det kan også ofte være et problem at implementere nye opgaver indenfor de ønskede tidsrammer.
Flere peger på ønsket om arbejdsro, herunder at der ikke kommer flere strukturændringer før bydelsopdelingen har været afprøvet i nogle år.

Generelt er fritidshjemmene og klubberne meget pressede og flere peger på, at udviklingsplanerne kun kan realiseres, hvis der ikke kommer yderligere nedskæringer.
Flere har været nødt til at neddrosle indsatsen p.g.a. underskud på lønsummen, gammel gæld eller lignende og en institution skriver, at de nu har for mange lokaler i f.t. det antal medarbejdere, de har.

Et eksempel på vanskeligheden ved at få de politiske udmeldinger og virkeligheden til at hænge sammen er kostpolitikken, hvor budgetterne ikke gør det muligt at leve op til kravet om mere økologisk mad, ligesom der ofte er utilstrækkelige køkkenfaciliteter og der efterlyses undervisning, information og praktisk støtte f.eks. i form af indkøbsaftaler og leverandørlister.

Et andet problem hvor pædagogikken synes at komme i anden række, er eksempler på, at tildelte støttepædagogtimer fjernes efter beslutning i forvaltningen om generelle besparelser på området og altså ikke ud fra en vurdering af de berørte børn og deres familier.

Det er et generelt problem, at det administrative og ledelsemæssige arbejde fylder mere end normeringen tilsiger, hvorfor lederne ikke kan være så meget med i børnearbejdet som forudsat.
Flere oplever, at de får flere og flere administrative opgaver uden at der følger flere ressourcer med til at løse opgaverne. Nogle peger på, at den øgede decentralisering må have givet et provenu grundet færre administrative opgaver i centralforvaltningen - et provenu som burde følge med opgaverne ud til institutionerne.
Alternativt udtrykkes der ønske om at forvaltningen fortsat yder støtte til administrative funktioner, så tiden ikke skal gå fra børnene.
Også besparelserne på el og vand ønskes udlagt til institutionerne, hvilket samtidig kan bruges til at gøre besparelsernes positive element synlig for børnene. Derudover peger flere på behov for renovering og vedligeholdelse.

Der peges også på at omstruktureringen i forvaltningerne ikke har været planlagt på en hensigtsmæssig måde, på problemer i samarbejdet med distriktsforvaltningen, manglende styringsredskaber i f.t. løn, budget, ansættelser mm., samt meget sen udmelding af budgetter, fordeling af decentrale midler samt overførsel fra det foregående budgetår, hvilket ofte betyder at man kommer hen på foråret før der er overblik over de samlede ressourceudmeldinger.
Der påpeges at kravene fra skiftende forvaltninger om skriftlig udformning af politikker mange forskellige områder er tidskrævende og tiden går i sidste ende fra børnene.

Flere peger på behovet for kompetenceudvikling og en afklaring og kraftig opprioritering af budgetterne til dette. Der peges på at budgetterne er utilstrækkelige og ikke passer med de faktiske forhold og priser på markedet, ligesom det efterlyses at flere af de gratis BUF-kurser lægges om formiddagen.
Der mangler ligeledes mulighed for vikardækning ved deltagelse i kurser samt tid til planlægning, evaluering, sidemandsoplæring mm.
Desuden efterlyses supervision i f.t. pædagogiske tiltag samt støtte fra forvaltningen til institutionernes arbejde med en synlig strategi for for personaleudvikling og efteruddannelse.

Derudover ønsker de selvejende institutioner og klubber adgang til kommunens kursusvirksomhed samt et budget til efteruddannelse svarende til det de kommunale institutioner får.

Flere nævner problemer med forældrebetaling og kontingentstigninger. Dels oplever klubberne at forældrenes forventninger hænger sammen med kontingentets størrelse.
Det er derfor uholdbart at lade taksterne stige samtidig med at servicen falder i form af lukkedage, nednormeringer og besparelser. Desuden oplever flere at der er sket en stigning i antallet af udmeldelser i forbindelse med kontingentstigningen og at det typisk er de velfungerende, ofte danske, børn, der meldes ud, mens de tilbageblivende er de, der har friplads.
En klub skriver at 75% af deres medlemmer blev meldt ud, da klubberne ophørte med at være kontingentfri. Nogle specialfritidshjem har efter indførelsen af forældrebetaling i 2004 oplevet at de børn, der meldes ud ofte er de, der har mest brug for et fritidstilbud.
Der peges også på at særligt unge med anden etnisk baggrund ikke kommer i klubberne p.g.a. fordomme (egne og forældrenes) og at en mulighed for at lave kontingentfri perioder, hvor de unge og deres forældre kan opnå kendskab til klubberne kan være med til at rette op på dette.

For klubberne peges der på problemer i f.t. den korte aldersdækning, hvis klubben f.eks. kun fungerer som juniorklub. 2 år er for kort tid. Flere klubber peger også på behovet for at udvide åbningstiden, således at klubben også er åben i formiddagstimerne så de unge har mulighed for at komme i klubben i mellemtimer og frikvarterer.
Som minimum bør klubberne åbne, når børnene/de unge får fri fra skole, så de ikke først skal tage hjem, for så at komme igen om aftenen. Det er et problem for de 14-15 årige at juniorklubberne kun dækker de 12-13 årige.

Der bruges generelt meget tid på det opsøgende arbejde. Der er dog ikke afsat midler til dette arbejde udover løn til en opsøgende medarbejder. Samtidig arbejder klubberne på gadeplan med unge, der ikke er medlemmer, men er meget tidskrævende. Der efterlyses derfor en mulighed for at indskrive disse unge som medlemmer i klubben, så normeringen opfyldes, samt i det hele taget, at der tildeles midler til det arbejde, der forventes udført.
Herunder virker det paradoksalt at klubberne får fære midler ved mindre medlemstal, men ikke øgede midler ved forhøjet medlemstal. Der peges desuden på problemer med at skaffe midler til at få lærere til at deltage i gade-arbejdet.

Der ønskes en mulighed for at lave åbne væresteder uden registrering, gerne med en socialrådgiver tilknyttet, ligesom det foreslås at der tilknyttes job- og uddannelseskonsulenter til alle klubber.
Det foreslås desuden at oprette et inspirationskorps som klubberne kan booke f.eks. til aktiviteter som dans, teater, rollespil, pigerum, de stille drenge etc. samt at klubberne gøres til et omdrejningspunkt i det okale arbejde, så diverse projekter tilknyttes klubben.

Endelig foreslår et specialfritidshjem en efterværnsmodel til når børnene er blevet større/voksne i form af bofællesskaber, klublignende aftentilbud etc.