Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen & BUPL København & LFS
FORHÅNDSAFTALE OM LØNFASTSÆTTELSE AF LEDERE, SOUSCHEFER OG AFDELINGSLEDERE VED KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER
Tid: | 7. januar 2003 |
Sted: | Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen |
Emne: | Ny løndannelse for perioden 1. april 2002 - 31. marts 2003 for ledere, souschefer og afdelingsledere |
Deltagere: |
Repræsentanter for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Trine Jordahn, Dinna Christensen Repræsentanter for BUPL København: Kim Lohse, Jesper Rostved m.fl. Repræsentanter for LFS: Britt Petersen , Mads Madsen m.fl. |
Overenskomst: | Aftalenummer 1351 og 1363; Pædagogisk personale ansat ved selvejende og kommunale daginstitutioner og klubber, herunder også tjenestemandsansat personale |
Øvrige forhold: |
Alle tillæg / trin er pensionsgivende, med mindre andet er angivet. Endvidere er alle tillæg / trin angivet i forhold til fuldtidsbeskæftigelse, med mindre andet er angivet. Alle tillæg er angivet i 31.3.00- niveau. Nye tillæg træder hvor intet andet er anført i kraft 1. april 2002 |
Andre relevante aftaler: | Lokal arbejdstidsaftale for pædagogisk personale |
Funktionsløn
§ 1 Institutionens størrelse / pointtal
Pointinddelingen i Københavner-aftalen bibeholdes. Forskellen mellem grundløn og indplaceringen i forhold til Københavner-aftalen defineres som funktionsløn i forhold til størrelse / antal point.
Indplaceringen tager således udgangspunkt i institutionernes forskellige størrelser og finder sted på baggrund af det til enhver tid gældende, af forvaltningen opgjorte, pointtal.
Bemærkning:
Ved senere ændring af pointtallet følger man sædvanlige regler i overenskomsten, således at højere klassificering som følge af ændret pointtal træder i kraft samtidig med ændringen, dog tidligst den 1. i måneden efter ændringen. Lavere aflønning som følge af ændret pointtal træder i kraft ved stillingsledighed.
Stk. 1 Ledere pr. 1. april 2002
Point |
Grundløn |
Funktionsløn |
I alt |
0 - 79 |
32 |
+ 1 trin |
Trin 33 |
80 - 119 |
32 |
+ 2 trin |
Trin 34 |
120 - 149 |
32 |
+ 3 trin |
Trin 35 |
150 - 174 |
32 |
+ 4 trin |
Trin 36 |
175 - 199 |
32 |
+ 6 trin |
Trin 38 |
200 - 224 |
37 |
+ 3 trin |
Trin 40 |
225 - 249 |
37 |
+ 5 trin |
Trin 42 |
250 - 274 |
42 |
+ 1 trin |
Trin 43 |
275 - 299 |
42 |
+ 2 trin |
Trin 44 |
300 - 349 |
42 |
+ 5 trin |
Trin 47 |
350 - 399 |
42 |
+ 5 trin |
Trin 47 |
400 og derover |
42 |
+ 5 trin |
Trin 47 |
Stk. 2 Souschefer og afdelingsledere pr. 1. april 2002
Point |
Grundløn |
Funktionsløn |
I alt |
0 - 79 |
25 |
+ 1 trin |
Trin 26 |
80 - 119 |
25 |
+ 1 trin |
Trin 26 |
120 - 149 |
25 |
+ 2 trin |
Trin 27 |
150 - 174 |
25 |
+ 3 trin |
Trin 28 |
175 - 199 |
25 |
+ 4 trin |
Trin 29 |
200 - 224 |
25 |
+ 5 trin |
Trin 30 |
225 - 249 |
25 |
+ 5 trin |
Trin 30 |
250 - 274 |
25 |
+ 5 trin |
Trin 30 |
275 - 299 |
25 |
+ 5 trin |
Trin 30 |
300 - 349 |
25 |
+ 7 trin |
Trin 32 |
350 - 399 |
25 |
+ 7 trin |
Trin 32 |
400 og derover |
25 |
+ 8 trin |
Trin 33 |
Stk. 3 Afdelingsledere i selvstændigt beliggende afdelinger
Til afdelingsledere i selvstændigt beliggende afdelinger ydes der 2 løntrin for det særligt selvstændige ledelsesansvar der er forbundet med at lede en afdeling, der fysisk er adskilt fra institutionen (eksempelvis udflytterinstitution/satellit/busser).
§ 3 Tillæg for kompleksitet ved flere adskilte afdelinger til ledere
Ledere af institutioner med busser/udflytterafdelinger/satellitter/børnehave- el. vuggestuebørn som udgør det for en børnegruppe ydes et funktionstillæg på 3.500 årligt.
§ 4 Handicap-tillæg
Stk. 1 Ledelsespersonale i rene special-institutioner
Til ledere, souschefer og afdelingsledere i handicapdaginstitutioner, handicapklubber og KKFOer, der udelukkende modtager handicappede børn og unge, ydes der et særligt pensionsgivende tillæg på kr. 12.900 årligt.
Tillægget ydes endvidere til ledere af specialinstitutioner og specialgrupper.
Stk. 2 Ledere og souschefer i institutioner med specialafsnit / specialafdelinger
Til ledere og souschefer i daginstitutioner, KKFOer og klubber med afdelinger eller afsnit, der udelukkende modtager handicappede børn og unge, ydes der et særligt pensionsgivende tillæg på kr. 5.200 årligt.
Stk. 3 Øvrige ansatte i institutioner med specialafsnit / specialafdelinger
Til ansatte i daginstitutioner, KKFOer og klubber med afdelinger eller afsnit, der udelukkende modtager handicappede børn, ydes der et særligt pensionsgivende tillæg på kr. 12.900 årligt. Tillægget ydes kun til det i afdelingen / afsnittet beskæftigede personale.
Bemærkning:
Såfremt børnene fra en handicapafdeling integreres blandt institutionens / KKFOens / klubbens øvrige børn, ydes der til det personale, der ikke er beskæftiget i handicapafdelingen, det barnsbestemte handicaptillæg, jf. stk. 4.
Stk. 4 Barnsbestemt handicap-tillæg
Til ledere, souschefer, afdelingsledere og assistenter i daginstitutioner, KKFOer og klubber, der blandt de øvrige børn modtager handicappede børn, ydes der et særligt ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 3.800 årligt pr. barn til ligelig fordeling mellem ledelsespersonale og de uddannede pædagoger.
§ 5 Forhøjet kolonitillæg
Parterne er enige om, at de eksisterende ulempetillæg ved deltagelse i koloniophold fordobles:
- Ved institutioner omfattet af Miljøprotokollatet (Protokollat I til overenskomsten)
- Ved handicapinstitutioner
- Ved institutioner med handicapgrupper
- For ansatte, der modtager barnsbestemt handicaptillæg. Det forhøjede ulempetillæg udbetales til ansatte med særligt ansvar for barnet / børnene.
Følgende kolonitillæg fordobles:
Ulempetillæg, hverdage | kr. 212,04 pr. dag |
Ulempetillæg, søn- og helligdage | kr. 424,08 pr. dag |
Bemærkning:
Til pædagoger der er beskæftiget i institutioner, afdelinger eller afsnit, der udelukkende modtager handicappede børn (og som modtager det særlige handicaptillæg på kr. 12.900 årligt), ydes der, i forbindelse med koloni, dobbelt kolonitillæg.
Til pædagoger, der deltager i koloni i institutioner /afdelinger eller afsnit, der blandt de øvrige børn modtager handicappede børn, ydes der, i forbindelse med koloni, dobbelt kolonitillæg pr. handicappede barn, der deltager i kolonien. Det dobbelte kolonitillæg udbetales til den pædagog, der har særligt ansvar for barnet, eller fordeles ligeligt mellem de pædagoger, der deltager i kolonien. Parterne anbefaler derfor, at man på forhånd ved den enkelte institution aftaler hvem der har ansvaret for barnet/børnene og hvordan beløbet udmøntes.
Uanset antallet af handicappede børn vil tillægget til den enkelte medarbejder aldrig kunne overstige dobbelt kolonitillæg.
§ 6 Undervisning / uddannelsesopgaver i forhold til praktikanter
Der ydes et tillæg for praktikvejledning af årspraktikanter, der i forbindelse med uddannelsen til pædagog er i lønnet eller ulønnet praktik. Tillægget følger praktikanten.
- For praktikvejledning af lønnede praktikanter ydes der et tillæg på kr. 9.200 årligt pr. årspraktikant
- For praktikvejledning af ulønnede praktikanter ydes der et tillæg på kr. 5.600 årligt pr. årspraktikant
- For praktikvejledning af PGU-elever ydes der pr.1.1.2003 et tillæg på kr. 3.500 årligt pr. elev.
§ 7 Deltagelse i udvalg
Der ydes et tillæg på kr. 3.500 årligt for deltagelse i følgende udvalg:
- Hovedsikkerhedsudvalget
- Udviklingsgruppen på klubområdet
- Udviklingsgruppen på fritidshjemsområdet
§ 8 Omstruktureringer
Der ydes et ikke-pensionsgivende engangsvederlag på kr. 4.000 til ledelsespersonale ved institutioner, der i perioden 1. april 2002 til og med den 31. marts 2005 omfattes af omstruktureringer.
§ 9 Projekt- og udviklingsopgaver
Der ydes et tillæg på kr. 3.500 årligt ved deltagelse i af forvaltningen godkendte projekter eller større udviklingsopgaver af mere end tre måneders sammenhængende varighed. Tillægget ydes i den periode funktionen har været varetaget.
Bemærkning til §§ 8 og 9:
Parterne er enige om, at Forvaltningen i samråd med ledelsesrepræsentanter fra fritidshjem og klubber beskriver, hvilke omstruktureringer/projekt- og eller udviklingsopgaver, der udløser ovenstående tillæg. Denne definition indarbejdes i en selvstændig aftale og udsendes herefter til samtlige institutioner.
§ 10 Ny Klubstruktur
Parterne er enige om, at såfremt der opstår nye strukturer og funktioner i forbindelse med Ny Klubstruktur, optages der særskilte forhandlinger angående dette for ansatte omfattet af denne forhåndsaftale.
§ 11 Samtænkning
Parterne er enige om der kan optages forhandling om honorering for samtænkning udover det i arbejdstidsaftalen aftalte.
Bemærkning til §§ 10-11:
Parterne er enige om at der skal findes en afklaring af evt. honorering af samtænkning og ny klubstruktur.
§ 12 Sproggrupper
Der ydes et tillæg på kr. 3.500 årligt til ledere på institutioner der varetager sprogstimulering efter folkeskolelovens §4a. Pr. 1.1.2003 forhøjes tillægget til i alt kr. 7000 i det der tages højde for §4a-pædagogernes tilknytning til institutionerne.
§ 13 SSP-kontaktperson
Der ydes et tidsbegrænset tillæg på kr. 3.500 årligt til ledere, souschefer og afdelingsledere, der fungerer som SSP-kontaktperson.
§ 14 Opsigelse af funktionsløn
Funktionslønnen ophører, såfremt funktionen ophører. Funktionslønnen kan herudover opsiges med den pågældende medarbejders opsigelsesvarsel. Såfremt der centralt aftales tillæg med samme begrundelse, modregnes der i funktionsløn tildelt efter denne forhåndsaftales bestemmelser.
Kvalifikationsløn
§ 15 Erfaring
3 års ledererfaring |
+ 1 løntrin
|
6 års ledererfaring |
+ 1 løntrin
|
Bemærkning:
Løntrin for ledererfaring modregnes i løntrin tildelt som særlig erfaring og særlig faglig kompetence / bredde i faglig viden i henhold til forhåndsaftale for perioden 1. april 1998 til 31. marts 1999.
Der indbygges et loft for udmøntning af kvalifikationsløn for ledererfaring på løntrin 42. For ledere mv. lønindplaceret på løntrin 42 og derover udmøntes kvalifikationsløn for lederfaring i stedet som et kronetillæg på 3.500 årligt pr. trin som overstiger trin 42. For tjenestemænd og reglementsansatte ledere med point ml. 225-249 omregnes trin dog først til tillæg når de overstiger trin 43 og tjenestemænd og reglementsansatte ledere med ml. 250-299 point omregnes trin først til tillæg når de overstiger trin 45.
For tjenestemandsansat personale henvises der til denne forhåndsaftales afsnit om ?principper for fastsættelse af løn?, § 20.
Stk.2 Souschefer og afdelingsledere pr. 1. april 2002
3 års pædagogisk erfaring |
+ 1 løntrin |
6 års pædagogisk erfaring |
+ 1 løntrin |
Bemærkning:
Løntrin for pædagogisk erfaring modregnes i løntrin tildelt som særlig erfaring og særlig faglig kompetence / bredde i faglig viden i henhold til forhåndsaftale for perioden 1. april 1998 til 31. marts 1999
For tjenestemandsansat personale henvises der til denne forhåndsaftales afsnit om principper for fastsættelse af løn, § 21.
Stk. 3 Individuelt tillæg for rekruttering / fastholdelse
Herudover er der mulighed for, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og LFS / BUPL København i særlige tilfælde kan indgå aftale om udmøntning af et kvalifikationstillæg som ydes for rekruttering / fastholdelse.
Bemærkning:
Parterne er enige om, at midlerne anvendt til denne aftale sikrer, at gruppen har en lønudvikling og en aflønningsmulighed som medfører, at denne bestemmelse sjældent kommer i anvendelse.
§ 16 Rekruttering / fastholdelse
Der ydes pr. 1. april 2002 et løntrin for arbejdet som leder, souschef og afdelingsleder i daginstitutioner og klubber under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Tillægget ydes for den højere grad af differentiering i forældrekontakt samt for de yderligere opgaver det giver at arbejde i en storby-institution.
Bemærkning for LFSs forhandlingsområde (kommunale institutioner):
Tillægget modregnes i københavnertillægget, idet rekrutterings- / fastholdelsestillægget træder i stedet for københavnertillægget.
Bemærkning for BUPLs forhandlingsområde (selvejende institutioner)
Det hidtidige tillæg på kr. 1400 modregnes og bortfalder derfor pr. 1.4.2002.
Generel bemærkning
Der indbygges et loft for udmøntning af kvalifikationsløn på løntrin 42. For ledere mv. lønindplaceret på løntrin 42 og derover udmøntes kvalifikationsløn i stedet som et kronetillæg på 3.500 årligt pr. trin som overstiger trin 42. For tjenestemænd og reglementsansatte ledere med point ml. 225-249 omregnes trin dog først til tillæg når de overstiger trin 43 og tjenestemænd og reglementsansatte ledere med ml. 250-299 point omregnes trin først til tillæg når de overstiger trin 45.
For tjenestemandsansat personale henvises der til denne forhåndsaftales afsnit om principper for fastsættelse af løn, § 20.
§ 17 Efter- og videreuddannelse
Der ydes et løntrin for gennemførelse af en eller flere af følgende uddannelser:
- Diplomuddannelse
- Årskursus
- 1. årsprøve af cand.pæd. eller cand.psyk. fra universitetet
Der ydes to løntrin for gennemførelse af en eller flere af følgende uddannelser:
- Kandidatuddannelse som cand.pæd., cand.psyk. og/eller cand.pæd.psyk.
Bemærkning:
For ovenstående uddannelser kan der maksimalt ydes to løntrin.
Tillægget ydes fra den 1. i måneden efter uddannelsesbevisets udstedelse. Udbetaling af tillægget forudsætter at uddannelsesbevis sendes til Forvaltningens administrationsområde.
For tjenestemandsansat personale henvises der til denne forhåndsaftales afsnit om principper for fastsættelse af løn, § 20.
Der indbygges et loft for udmøntning af kvalifikationsløn på løntrin 42.
For ledere mv. lønindplaceret på løntrin 42 og derover udmøntes kvalifikationsløn for lederfaring i stedet som et kronetillæg på 3.500 årligt pr. trin som overstiger trin 42.
For tjenestemænd og reglementsansatte ledere med point ml. 225-249 omregnes trin dog først til tillæg når de overstiger trin 43 og tjenestemænd og reglementsansatte ledere med ml. 250-299 point omregnes trin først til tillæg når de overstiger trin 45.
Principper for fastsættelse af løn
§ 18 Nyansatte
Nyansatte, herunder ansatte hvis løn ikke er færdigforhandlet, indplaceres på grundløn i henhold til overenskomsten. Udover grundløn tillægges funktionsløn i henhold til forhåndsaftalens § 1, stk. 1-3 om indplacering efter institutionens størrelse / pointtal samt indplacering af afdelingsledere med særligt selvstændigt ansvar.
Yderligere tildeling af funktions- og/eller kvalifikationsløn sker i henhold til denne forhåndsaftale.
§ 19 Løngarantibestemmelse
For souschefer og afdelingsledere er der aftalt en personlig løngaranti. Løngarantien sikrer, at den enkelte vil få minimum to løntrin over den lønindplacering, de obligatoriks kunne opnå som assistent i henhold til forhåndsaftalen for assistenter. Løndelen tildeles som kvalifikationsløn for fastholdelse/rekruttering.
§ 20 Tjenestemandsansat personale
Parterne er enige om så vidt muligt at aftale tillæg som trin, alternativt som pensionsgivende tillæg. Såfremt der aftales løntrin udover slutlønnen i 1995-overenskomsten, ydes kvalifikationsløn til tjenestemænd generelt som pensionsgivende tillæg, og der oprettes supplerende pensionsordning i PENSAM med 4+8 %. For ledere med en grundløn på trin 37 og derover udgør egetbidraget dog 4,4 % og arbejdsgiverbidraget 8,8 %.
§ 21 Løngarantibestemmelse ved konstitution
Pædagoger, der konstitueres i en ledelsesstilling, er garanteret, at honorering for dette arbejde minimum udgør to løntrin mere end deres aktuelle lønindplacering. Løndelen udmøntes som et ikke-pensionsgivende funktionsvederlag.
Ved konstitution fra én type ledelsesstilling til en anden ydes der funktionsvederlag som forskellen mellem grundlønnen (inklusive funktionsløn tildelt på baggrund af pointtallet) i den lavere stilling og grundlønnen (inklusive funktionsløn tildelt på baggrund af pointtallet) i den højere stilling.
§ 22 Hensigtserklæring
Parterne vil i den kommende 2-årige aftale for perioden 1.4.2003-31.3.2005, påbegynde et generelt lønløft for ledere og souschefer så en eventuel lønforskel mellem fritidshjemsledere og KKFO-ledere alene er objektivt begrundet.
Ikrafttrædelse og opsigelse af aftalen
§ 23 Ikrafttrædelse
Denne aftale træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 2002.
§ 24 Opsigelse
Aftalen kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel.