FOA-pressemeddelelse 30.12.2014:

FOA-formand Dennis Kristensens nytårsudtalelse:

I 2015 skal den offentlige sektor have nye overenskomster. FOA forventer, at de bedre vilkår i økonomien fører til, at de nye overenskomster denne gang vil føre til en målbar reallønsstigning for de hundrede tusinder af offentligt ansatte, der leverer velfærd og service hver eneste dag.

I både 2011 og 2013 har der været smalle overenskomstløsninger, hvor ønsket var at bevare reallønnen. Nu taler regeringen om vækst og fremgang i økonomien igen. Og kommunekasserne er påny velpolstrede efter at have levet med smalle kommuneaftaler i en årrække. Derfor er der naturligvis også råd til en målbar reallønsfremgang for alle – og ikke bare de bedst lønnede i stat, regioner og kommuner.

FOA stiller ved denne forhandling krav om et massivt uddannelsesløft. Det skal kort og godt være en ret for alle, der arbejder med velfærd og service at kunne erhverve sig en erhvervsuddannelse, når man har været i jobbet i en periode. Dybest set bør de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerne have en klar og fælles interesse i at blive dygtigere.

Det er gennem viden og kompetencer, at vi bedst fremtidssikrer velfærdssamfundet. Det er gennem uddannelse, vi bedst imødekommer borgernes krav om øget service. Og vi ved også, at uddannelse på sigt vil medføre både øget medarbejdertilfredshed og muligheden for en lidt højere livsindkomst. Der er derfor tale om en win-win-situation for alle. FOA vil lægge sig meget i selen for at komme igennem med kravet her i januar og februar.

I 2015 skal Danmark også have folketingsvalg. I FOA vil vi lade vores røst høre for et anstændigt dagpengesystem, så vi ikke straffer, men hjælper de omkring 50.000 mennesker, der er smidt ud af systemerne, og er på vej neden om og hjem.

Og vi vil advare kraftigt mod de falske profeter, der hævder, at nulvækst og skattelettelser giver bedre muligheder for velfærd. Intet sted i den virkelige verden findes der belæg for dette standpunkt. Det vil kun føre til ny og øget ulighed.

I dag har vi også en stor udfordring med medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Når kravene skrues op og ressourcerne sættes ned, så ender Sorteper alt for ofte hos den enkelte.

Både det politiske system og overenskomstparterne har et meget stort ansvar for at gøre op med forholdene. I dag er det blevet et stigende og selvstændigt problem med alene-arbejde på områder, hvor vi tidligere var flere om at løfte.

På plejehjem, demensafdelinger, bosteder står eksempelvis nattevagter i dag alt for ofte alene med udfordringerne, når velfærdssamfundet for alvor skal slå til. Det kan vi gøre bedre. Det skal vi gøre bedre, hvis vi mener det alvorligt med anstændighed og velfærd.