FOA-pressemeddelelse 10.12.2014:

Forslag til ny servicelov er et stort skridt i den gale retning

Regeringen vil fjerne rettigheder og retssikkerhed for handicappede borgere. Hvis der er et reelt ønske om at forbedre handicappedes livsvilkår, bør man gå i den stik modsatte retning, mener FOA.

Hvad er vigtigst: handicappede borgeres livskvalitet eller kommunernes bundlinje?

Regeringens forslag til ny servicelov viser tydeligt, at regeringen prioriterer økonomien langt over værdige og aktive liv for de handicappede.

”Hvis forslaget går igennem, som det er fremlagt, vil det være et voldsomt anslag på handicappede borgeres retssikkerhed,” siger Jakob Sølvhøj, sektorformand fra pædagogisk sektor i FOA.

Forslaget, der netop er sendt i høring, tager i praksis kun hensyn til kommunernes ønske om færre regler og færre klager fra borgerne.

Det vil være slut med retskrav på for eksempel beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter § 103 og 104, og samtidig spændes der grundigt ben for borgernes muligheder for at klage.

”Det kan ikke være rigtigt, at handicappedes muligheder for et udadvendt og aktivt liv skal afhænge af kassetænkte kommunale vurderinger, som baserer sig på økonomi og ikke kompensation for et handicap, og som man ikke engang kan klage over. Vi vurderer, at regeringen i den grad har brug for hjælp til at rette op på det her katastrofale lovforslag,” udtaler Jakob Sølvhøj.

I forslaget lægges der op til, at handicappede borgere fremover skal inddeles i tre grupper efter funktionsevne og hjælpebehov.

Borgeren kan ikke klage over beslutningen, og det fremgår ikke klart, hvordan kommunen skal placere borgere i grupperne. Det er ellers ikke uvæsentligt, for gruppeinddelingen er helt afgørende for, hvilken hjælp borgeren bliver tilbudt.

Lovforslaget åbner for, at både borgere med meget begrænset hjælpebehov og borgere med svære handicaps bliver prisgivet vurderinger fra deres kommune.

De vil ikke have håndfaste rettigheder, og kan i praksis blive stavnsbundet til deres hjem, hvis kommunen vurderer, at der ikke skal være hverken socialpædagogisk støtte eller hjælp til udadvendte aktiviteter, understreger Jaob Sølvhøj.