Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
FOA-pressemeddelelse 7.11.2014:
Rystende stor usikkerhed om udlicitering
Ny rapport sår kraftig tvivl om de positive effekter ved at udlicitere og konkurrenceudsætte inden for det offentlige.
Når du skal købe bil, kigger du på to ting: Pris og kvalitet. Høj kvalitet for få penge betyder, at du har gjort et godt køb.
Det offentlige bruger hvert år knap 100 milliarder kroner på serviceydelser, der løses af det private. Men ny forskning viser, at vi ikke kender den samfundsøkonomiske virkning og konsekvens.
”Det er stærkt bekymrende. Vi ser en stigende brug af udlicitering i kommuner og regioner, men der er reelt ingen dokumentation for, at der virker. Samtidig viser forskningen, at det forringer medarbejdernes forhold,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.
Forskerne har gennemgået 25 særligt udvalgte danske og udenlandske undersøgelser, der er lavet i de seneste fire år, og som er af en tilstrækkelig høj metodisk kvalitet til, at man kan udlede noget fra dem.
En lille overvægt at de danske undersøgelser viser en besparelse for det offentlige, når opgaver konkurrenceudsættes. Men effekterne er meget spredte og svinger fra en 40 procents besparelse til en 68 procents fordyrelse samt alt imellem.
Om kvaliteten fastslår forskerne, at lige så mange undersøgelser viser en forværring, som det modsatte. Og når vi ikke kender kvaliteten, at det, vi betaler for, er det meget svært at vurdere den samfundsøkonomiske gevinst.
Til gengæld er der temmelig god dokumentation for, at medarbejdernes forhold forringes, når offentlige opgaver konkurrenceudsættes. Det presser løn og arbejdstid og fører til faldende jobtilfredshed, motivation og trivsel blandt medarbejderne.
”I FOA ser vi de negative effekter, når spare-øvelser maskeres som privatisering. Det her bør være en opvågnings-opkald for alle de embedsmænd og politikere, der har haft en nærmest blind tiltro til, at konkurrenceudsættelse altid gavner samfundet,” siger Dennis Kristensen.