LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2014
  • Blad nr. 13
  • Tema om kemi: Indkøbsaftaler skal forhindre kemi-problemer
 

Sidemenu

  • Leder: Myten om videnssamfundet
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Småt nyt
     
  • Rep 2014: 5 kandidater på valg
     
  • Pædagoger ser muligheder i forandringen
     
  • Tema om kemi: Lavkemisk vuggestue på Vesterbro
     
  • Tema om kemi: Miljøministeren sætter fokus på skadelig kemi i legetøj
     
  • Tema om kemi: Indkøbsaftaler skal forhindre kemi-problemer
     
  • Glædeligt at Lønneberg har valgt at indgå overenskomst
     
  • Skepsis vendt til begejstring
     
  • Læserbrev: Kontingentfrie klubber, tak!
     
  • Boganmeldelse: Vi kan kun blive bedre
     
  • Nyt fra PLS: Fremtidens praktikintitution
     
  • Nyt fra seniorklubben
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
12.11.2014  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Tema om kemi:

Indkøbsaftaler

Skal forhindre kemi-problemer

Københavns Kommune har brugt sine indkøbsaftaler på legetøjsområdet til at stille strengere krav til leverandørerne, så dukker, biler og bolde i institutionerne gerne skulle indeholde mindst mulig kemi. Det er ikke pædagogernes opgave at sikre lavkemi, mener kontorchef i BUF.

Tekst: Malene Mølgaard

Legetøj med ftalater burde ikke findes i de kataloger, som Københavns Kommunes institutioner modtager.

I Danmark er ftalater forbudt i legetøj til børn under tre år. Men for børn over tre år er det EU-reglerne, der gælder. Bare ikke i København, hvor indkøbsaftalen bruges til at undgå farlig kemi.

Ifølge Lina Johnsson, kontorchef i Sundhed og Indkøb og dermed chef for dem, der laver indkøbsaftalerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen, er kravene til kemi-frit legetøj meget høje i kommunen. Og derfor burde lavkemi-institutioner ikke være nødvendige.

”Københavns Kommune har forpligtet sig til sammen med andre kommuner at lave grønne indkøb. Vores politikere går ret meget op i den her slags, og derfor har vi lagt overliggeren højt, når vi laver udbud,” siger Lina Johnsson og understreger:

”Vi har en relativt høj miljødagsorden i Københavns Kommune. Vi sætter ikke noget på hylderne, som vi ikke kan stå inde for. Men der er noget legetøj, der er beregnet til børn fra 4-6 år, og noget er til 0-3 årige. Man skal altid kigge på vejledningen, om det er til små børn eller større. Lim, fjer og perler er et område man skal være opmærksom på som pædagog, men der ligger nogle ret gode krav i indkøbsaftalen til hvilke stoffer, som ikke må være i legetøj til små børn,” siger kontorchefen.

”Men det er netop en af de rigtig gode grunde til at bruge vores indkøbsaftaler, fordi modsat den enkelte pædagog kan vi trække på vores ekspertise. Vi har folk i Teknik- og Miljøforvaltningen som hjælper med at stille de rigtige miljøkrav i vores udbud.”

Ingen kontrol

I Miljøstyrelsen er man enig i, at det er vigtigt at bruge kommunens indkøbsordning, hvis man vil undgå problematisk kemi i legetøjet, lyder det fra Shima Dobel, der er kemiker i styrelsen.

”Du kan ikke helt undgå kemikalier. Men problematiske kemikalier i fx legetøj skal man gøre, hvad man kan for at erstatte med andre kemikalier,” siger hun og understreger, at det netop er en af årsagerne til, at institutioner bør købe ind gennem de kommunale indkøbsordninger:

“Der har kommunerne sat kriterierne og lavet udbud, hvor barren burde være højere end reglerne i lovgivningen. Men i det nye legetøjsdirektiv er der skærpede krav om kemikalier til legetøj til børn under tre år, og reglerne bliver strammet endnu mere fremover.”

Til gengæld minder hun om, at pædagoger i institutioner skal være opmærksomme på håndteringen af legetøj og hobbyprodukter, så fx vuggestuebørn ikke håndterer lim og fingermaling og derefter putter fingrene i munden uden at vaske dem først. •


11 gode råd der beskytter mod kemi i daginstitutioner

1. Sig nej tak til at modtage brugt blødt plastlegetøj

Blødt plastlegetøj kan indeholde de farlige ftalater, som har været forbudt i alt legetøj siden 2007. Vælg det hårde og massive som fx Legoklodser, der ikke er blødgjort med ftalater.

2. Køb kun CE-mærket legetøj

Køb dansk legetøj for at være sikker på, at det overholder dansk lovgivning. Køb også gerne miljømærket legetøj. Find svanemærkede produkter på dantoy.dk.11q Tag anbefalinger om alder alvorligt - især ved legetøj til børn under 3 år.

3. Gå efter Svanemærket

Brug svanemærket solcreme og sæber uden parfume. Brug ikke vådservietter, da de indeholder konserveringsmidler og ofte parfume samt små mængder organiske opløsningsmidler.

4. Brug kommunens indkøbsaftaler med indbyggede miljøkrav

I Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som fx Københavns Kommune er med i, skal de centrale indkøbsaftaler leve op til en høj miljømæssig standard, og legetøj til børn under 6 år må fx ikke indeholde ftalater og tungmetaller.

5. Hold ekstra opsyn, når I bruger hobbyprodukter

Spørg efter brugsvejledninger til børn for hobbyprodukter. Børn bliver nemmere udsat for kemiske stoffer i flydende produkter som fx fingermaling. Sørg for udluftning. Pas på, når du laminerer og stryger perler - opvarmning af plast frigiver kemikalier. Gør det, hvor der ikke er børn. Lav selv modellervoks, brug sand i stedet for glimmer og hent blade og sten i skoven.

6. Gå ikke ud fra, at naturmaterialer er sundere end plast

Naturmaterialer kan indeholde skadelige stoffer, der findes naturligt i materialet, eller det kan være behandlet med en maling eller lak.

7. Gør rigtigt rent

Alle overflader skal kunne støves ordentligt af. Sørg for, at der bliver brugt miljømærkede rengøringsmidler. Følg fabrikantens anvisninger ved rengøring af legetøj. Vask nyt legetøj, før det tages i brug.

8. Luft ud med gennemtræk mindst 2x5 minutter om dagen

Indeklimaet er en af de væsentligste kilder til kemiske stoffer. Fx udsender alle elektriske apparater kemi, når de er tændt eller på standby.

9. Hold batterier langt væk fra børn

Fjern eller sæt de løse batterier forsvarligt i, før legetøjet gives til børnene. Der skal bruges værktøj, da det er et sikkerhedskrav, at batteriet er sikret imod at kunne tages ud af børn. Batterier kan sluges og er meget giftige.

10. Fjern emballage

Emballage er ikke beregnet til leg! Det kan indeholde plastposer, blød plast eller smådele, der giver kvælningsrisiko.

11. Lav en politik for kemien i institutionen

Kilde: ’10 gode råd om indkøb og håndtering af legetøj’ samt ’10 råd der beskytter mod unødig kemi’, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøministeriet


Find mere viden om farlig kemi

  • Det tidligere Informationscenter for Miljø & Sundhed har en hjemmeside, hvor du kan finde fakta om alt fra ansigtsmaling, bleer og puslepuder til legetøj og hobbyprodukter. Du kan også læse om forskellige mærkningsordninger og finde forskellige tests. Siden opdateres dog ikke mere.
    www.forbrugerkemi.dk
  • Få gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/borger/temaer (link er ikke længere aktivt, red.)
  • Vil du vide meget mere, så download bogen fra Miljøstyrelsen ’Er der god kemi i dine børns hverdag?’. Bogen er beregnet til forældre og personale i daginstitutioner, som har med børn fra 0-6 år at gøre.
    www.mst.dk/media/mst/67470/Kemibog.pdf

Ny app: Tjek kemien

Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen står bag app’en Tjek kemien, som scanner varer for problematiske kemikalier.
Den nye app kan downloades til smartphones eller bruges direkte fra Tænks hjemmeside.

Ideen med app’en er at oplyse om produkters og emballagers indhold af stoffer fra EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9859 Loadtid: 0.024 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9859 Loadtid: 0.024 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9859 Loadtid: 0.024 sek.
Download logo