LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2014
  • Blad nr. 12
  • Småt nyt
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Småt nyt
     
  • Fortsat metodefrihed i sprogarbejdet
     
  • ”Det er et billede af sprogindsatsens mange facetter”
     
  • Fair forhold i København
     
  • LFS bekymret for social dumpning
     
  • ”Skal vi lave marmelade sammen?”
     
  • Den lille sol skinner stadig
     
  • De gyldne øjeblikke skaber meningen
     
  • Et andet møde
     
  • Formandsskifte i dagplejen
     
  • Boganmeldelse
     
  • Nye bøger
     
  • Nyt fra PLS
     
  • Nyt fra A-kassen
     
  • Nyt fra Seniorklubben
     
  • Møde i aktivistgruppen
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
22.10.2014  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Nyheder

Den ny vægkalender 2015 er på vej...


Skolereformen frustrerer

Ledere og tillidsrepræsentanter på fritidsområdet har problemer med skolereformen. Især kombinationsstillingerne på både fritidsinstitution og i skolen giver dybe frustrationer.

Det vækker bekymring i LFS. Stillingerne blev lavet for at undgå fyringer, men de kræver meget, både af lederne imellem og af medarbejderne. Ikke mindst stiller de store krav om kommunikation og planlægning mellem fritidsinstitution og skole. Og her mangler meget, siger Tina Malene Hansen, Fællestillidsrepræsentant på Almenområdet i LFS.

”Der mangler organisation og struktur. Medarbejderne føler sig overladt til sig selv,” siger hun.

Det presser pædagogerne på deres arbejdsmiljø og måske resulterer det i, at pædagoger, der ikke lige ved, hvordan de skal håndtere at stå så alene, begynder at gøre det, som lærerne gør: ”Og det er jo ikke hensigten,” siger Tina Malene Hansen. Hun understreger dog, at det ikke står lige slemt til alle steder, og at der ikke er tale om en kamp mellem lærere og pædagoger. Helt grundlæggende er der bare brug for kommunikation.


Adgangen til tvangsadoption skal gøres lettere

Regeringen vil skabe et alternativ til dyre anbringelser ved at lempe på adoptionsreglerne, så det fremover bliver muligt at fjerne børn fra deres forældre før de er et år. Det skal være med til at give udsatte børn et bedre liv, siger socialminister Manu Sareen. Ligesom andre organisationer vender LFS sig mod forslaget: ”Det er ikke en løsning vi umiddelbart synes, man skal bruge i større omfang, fordi disse børn i de fleste tilfælde vil have behov for forskellige former for bistand.

Problemet er, at når først barnet er bortadopteret, er det automatisk ude af det sociale system – så ligger ansvaret hos den nye familie. Det kan jeg forestille mig vil give nogle problemer, og at børnene på den måde faktisk stilles ringere, end hvis de nu var i en plejefamilie,” siger Helle Haslund, der ikke mener, at samfundet på det her område har behov for flere spareøvelser.


Børns udvikling styrkes af faglige og aktive dagtilbud

Hvis børn har gået i en god daginstitution, klarer de sig bedre resten af livet. Det viser en ny forskningsoversigt fra SFI, som giver overblik over mere end 75 års international forskning på området. En god daginstitution er, ifølge SFI, lig med gode alderssvarende læringsaktiviteter med fokus på hvert enkelt barns udvikling; aktiviteter, der pirker til børnenes nysgerrighed, motivation og intelligens.

Også pædagogernes faglighed, evne og mulighed for at køre aktiviteter og inddrage børnene i dagens rutiner gennem hele dagen er vigtig, ligesom forældresamarbejdet er det. Alt sammen er med til at styrke børnenes positive syn på sig selv og deres evne til at lære nyt. Det styrker ikke mindst de udsatte børn, konkluderes det. Rapporten viser også, at kvaliteten i dagtilbuddet hænger nøje sammen med, hvor mange børn der er pr. voksen, og hvor mange børn der er i en gruppe. Bag rapporten står blandt andre seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen.


BUPL-undersøgelse om vuggestuen var ikke valid

"Vuggestuen er bedst".

Sådan konkluderede BUPL i efteråret 2013 på baggrund af rapporten ’Effekter af daginstitutionstilbud’. Men den konklusion var ikke rigtig, fremgår det af en vurdering af rapporten, som professor i matematisk statistik Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, samt Niels Glavind analytiker og direktør i Bureau 2000 nu har foretaget.

”Problemet er, at analysen har så mange svagheder, at der ikke er statistisk belæg for dens konklusioner,” skriver de i en kronik. Det er dagplejeområdet i LFS glad for:

”Dagplejeområdet er glade for det resultat. Vi ønsker ikke en konkurrence mellem vuggestue og dagpleje, der bør være ligestillede tilbud, som brugerne frit kan vælge mellem,” siger dagplejeområdets nye formand, Majbritt Kronbøl, der finder det ærgerligt, hvis kommunerne har taget BUPL-rapportens konklusion for gode varer.

LFS-formand Britt Petersen er vred:

”Det tendentiøs og rekvireret forskning, men det er jo ikke noget nyt, at BUPL jagter dagplejen. Jeg synes, at det er forkasteligt at skyde et ligeværdigt og kvalificeret tilbud som dagplejen ned. BUPL skulle hellere finde på noget andet og mere konstruktivt at bruge deres tid på,” siger hun til LFS Nyt.

Læs kronikken på lfs.dk/9779


Ny FTR på special

Efter Kampvalg er Niels Kondrup Bergenholtz fra Rådgivningscenter København (misbrugsområdet) LFS’ nye FTR på Specialområdet. Niels tiltræder 1. december


Det er Nanna, der siger ”hej”

I en årrække har Inge Brund styret LFS’ reception med stor ekspertise. Nu har hun valgt at trække sig tilbage. LFS og a-kassen har derfor fået ny receptionist. Indehaveren af det nye, glade ansigt, der sammen med områdeformændene og LFS’ administrative personale passer receptionen, er Nanna Bryde Højholt.

Nanna har kompetencerne i orden. Hun er uddannet advokatsekretær og har også en professionsbachelor i sundhed og ernæring, og så er hun tidligere medlem af LFS fra dengang, hun var ansat som pædagogmedhjælper i vuggestuen Troldebo på Nørrebro.


Frederiksberg Kommune fastholder skovpladser

Med budgetforliget for 2015 har Frederiksberg Kommune besluttet at fastholde daginstitutionernes skovafdelinger. Af Frederiksberg Kommunes hjemmeside fremgår det, at “partierne er enige om, at institutionspladser i skovafdelinger er et godt pædagogisk tilbud, som fastholdes. Og det er aftalt, at der skal udarbejdes en plan for den bedst mulige udnyttelse af Frederiksberg Kommunes skovpladser.”


’Højere løn’ til pædagoger i udsatte områder stemt ned

Et rødt flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i København har tilsidesat forvaltningens oprindelige forslag om at tiltrække dygtigt personale til udsatte områder med mellem 50.000 og 100.000 kr. mere i lønposen. I stedet vedtog udvalget med undtagelse af de konservative, et nyt forslag om motivation af eksisterende medarbejdere. Erkendelsen er, at uddannelsesniveau og manglede efteruddannelse har indflydelse på motivationen til at arbejde med udsatte børn.

Men da børnene har behov for stabilitet og kontinuitet i hverdagen, skal de ’særligt dygtige’ pædagoger ikke trækkes ind på skolebænken, men have supervision i institutionen.

Derudover skal behovet for kompetenceudvikling blandt det allerede ansatte personale identificeres og sikres via kurser og uddannelse. Sidst men ikke mindst skal der være en økonomisk gulerod til særligt dygtige pædagoger, i form af funktionstillæg for fx udvidet forældresamarbejde. Udvalget godkendte i øvrigt forvaltningens indstilling til Sprog- og integrationspakke, herunder at sprogindsatsen i daginstitutioner skal styrkes med metoder og redskaber, men at der vil være metodefrihed.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9790 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9790 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/9790 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo