Temadiskussioner på LFS´ repræsentantskabsmøde

På repræsentantskabsmødet vil der blive lagt op til temadiskussioner, der udspringer af den aktuelle virkelighed, LFS som organisation skal agere i. Optakten vil blive to indlæg, der hver for sig beskriver og diskuterer moderniseringspolitikken og de aktuelle reformer. Det første oplæg vil have styring og ledelse i fokus; det andet oplæg vilkårene for det pædagogiske arbejde (se mere herunder).
Efter hvert oplæg vil der være mulighed for spørgsmål og debat.

Det er hensigten, at oplæggene tilsammen skal sætte en ramme om diskussionerne om beretning og forslaget til fremtidigt arbejde. Disse diskussioner vil starte i fire temagrupper, der hver for sig fokuserer på nogle af de væsentligste forandringer for pædagogisk arbejde i disse år:

- Strukturforandringer – nye institutions- og ledelsesformer
- Mål-, effekt- og resultatstyring – erhvervslivets logikker i den offentlige sektor
- Uddannelse under forandring
- Personale – krydspres og psykisk arbejdsmiljø

Herunder lidt mere om oplæggene:

Den politiske omverden - ledelse mellem institution og selvejende virksomhed

Oplæg ved Dorthe Pedersen, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi samt studieleder, MPA-uddannelsen, CBS Executive.
Dorthe giver et overblik over den politiske omverden for pædagogiske arbejdspladser med fokus på aktuelle reformer og den moderniseringspolitik, som ligger bag.

Hun viser, hvordan der tegnes nye grænser mellem politik og drift, offentlig og privat, samtidig med at der udvikles nye værktøjer for styring og ledelse. Scenariet er en reguleret konkurrencemodel. Vilkårene er stram budgetrestriktion, kontraktstyring, kvalitets- og resultatopfølgning, nye reguleringsformer, netværk af interessenter og best practice.

Der peges på en række generelle ledelsesbetingelser mellem management og public governance. Kollegialiteten og professionen udfordres af virksomhed og "value for money".
Der stilles krav om strategisk ledelse af drift, faglighed og kompetencer. Der lægges op til en diskussion af aktuelle udfordringer og mulige strategier for indflydelse – for LFS som organisation og for medlemmer og tillidsvalgte i hverdagen.

Pædagogisk arbejde i tidens malstrømme

Oplæg ved Søs Bayer, cand.mag. i pædagogik og dansk.
Oplægget vil koncentrere sig om forandringerne på det pædagogiske område.

Deltagerne i repræsentantskabsmødet kan tilmelde sig én af følgende temagrupper:

1. Strukturforandringer – nye institutions- og ledelsesformer

Indenfor alle vores områder diskuteres med jævne mellemrum ændrede strukturer, institutionssammenlægninger, nye tilbud, "krydsninger" af eksisterende tilbud og i den sammenhæng ledelsesstrukturer.
Derudover skal der i forbindelse med næste overenskomstforhandling diskuteres egentlig lederoverenskomst.
I den skriftlige beretning/fremtidigt arbejde tager vi hul på diskussionen - temagruppen skal gerne konkretisere og diskutere den fremadrettede strategi.

2. Mål-, effekt- og resultatstyring – erhvervslivets logikker i den offentlige sektor

Markedsgørelsen af den offentlige sektor skaber pres på de enkelte institutioner og tilbud samt lederne og det øvrige pædagogiske personale.

De nye tendenser indenfor den offentlige sektor har skabt fire til dels modsatrettede krav, som de pædagogiske medarbejdere skal kunne håndtere:
- opfylde politikernes krav om effektive, billige og markedsmæssigt konkurrencedygtige tilbud
- opfylde forældres og brugeres krav om fleksible, billige og kompetente institutioner/tilbud, og give forældre og brugere medindflydelse på institutionens/ tilbudets drift og udvikling
- opfylde børn og andre brugeres ret til og behov for kvalitet i dagligdagen, f.eks. tryghed, stimulering og udvikling
- leve op til generelle samfundsværdier om, at børn og andre brugere skal opdrages og udvikles til kunne begå sig som gode demokratiske samfundsborgere

Politisk defineret mål-, effekt- og resultatstyring, via blandt andet pædagogiske læreplaner, serviceloven, social arv-indsatsen, sprogstimulering, effekt- og resultatmål og kommunale beslutninger indføres samtidig med, at der gennemføres statslige ind-skrænkninger i det kommunale selvstyre og kommunernes håndtering af det pædagogiske område gennem lovgivningsmæssige tiltag, økonomimodeller, tilskudsfordeling, udligningsreformer mv.

Krydspresset betyder, at de pædagogiske institutioner og tilbud i stigende grad skal orientere sig imod at opfylde individualiserede ønsker og behov.

Spørgsmål til diskussionen i temagruppen:

1. Hvordan påvirker den nationale og kommunale politiske detaljeringsgrad den store grad af metodefrihed, som historisk har kendetegnet den pædagogiske udvikling?

2. Kan vi gennem pædagogisk professionalitet styre udviklingen væk fra en individualisering af den enkelte pædagogiske medarbejder og den pædagogiske praksis?

3. Hvordan påvirker styringselementerne: mål-, effekt- og resultatstyring det pædagogiske personale?

4. Hvordan påvirker stigende krav om fleksibilitet, øget politisk og forvaltningsmæssig regulering og kontrol det pædagogiske personales og ledernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø?

5. Hvad skal være LFS' strategi, modstrategi og alternativ som modsvar til tendensen?

3. Uddannelse under forandring

Uddannelse er en drivkraft i den aktuelle samfundsmæssige udvikling og forandringerne i den offentlige sektor.
På baggrund af et et oplæg, der dels faktuelt beskriver forandringerne, dels søger at sætte dem ind i en bredere sammenhæng, skal temagruppen diskutere de aktuelle muligheder og trusler. På denne baggrund skal gruppen diskutere LFS' strategi og handlemuligheder.
Dette skal indarbejdes i forslaget til fremtidigt arbejde.

4. Personale – krydspres og psykisk arbejdsmiljø

Daginstitutioner og specialtilbud har fået en ny og mere væsentlig placering i samfundet - på vej hen mod en uddannelsesinstitution. Det pædagogiske personale skal skaffe sig indsigt i og beskrive alle de komplekse opgaver, deres arbejde består af, og de skal levere synliggørelse og status.

Den gamle autonomi i de pædagogiske tilbud er afløst af virksomhedsplaner, pædagogiske læreplaner, forældre- og brugerbestyrelser mv.
Midlerne til området er eskaleret, og politikerne vil vide, hvad de får for de mange penge. De pædagogiske institutioner får tilført stadig flere opgaver uden øgede ressourcer, hvilket forringer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Hvad gør det ved pædagogikken, når personalet presses for en øget dokumentation af praksis?

Hvad gør det ved personalepolitikken og det psykiske arbejdsmiljø, at området styres efter økonomien og ikke pædagogikken?

Skal de pædagogiske medarbejdere være langt mere offensive, hvis de vil have indflydelse på deres arbejde i fremtiden?

Det er nogen af de spørgsmål denne temagruppe vil diskutere, og hvad skal så være LFS' strategi som modsvar til tendensen?