Musik, fantasi og teater stimulerer til bedre sprog

Tekst: Jeanett Andersen, pædagog, cand.pæd.pæd.psyk.

Musikpædagogik. Gennem musik, fantasileg og teater stimuleres børnenes sprog og dermed grundlaget for barnets kommuni-kation og relation i fremtiden. Det skal vi have mere af, mener Jeanett Andersen, der er musik- og dramapædagog.

Børn elsker at lege og eksperimentere med deres stemmer. De efterligner gerne det, de har set deres forældre gøre i dagligdagen, set i fjernsynet eller hørt historier om. Børnene leger sig til erfaring ved at efterligne, eller afprøve materialer. De slår grydelåg sammen, tramper i gulvet, eller hamrer bestik i bordet – for det kommer der jo en masse sjove lyde ud af.

Den nysgerrighed skal imødekommes og bruges aktivt til at styrke barnets sprog. Det kan gøres med mere musik, fantasileg og teater i daginstitutionen. Sproget bliver stimuleret ved musik, og danser eller trommer børnene til musikken stimuleres motorikken også. Med andre ord lærer børnene igennem musik og teater at kommunikere, samarbejde og være i relation med andre.

Et argument til ikke mindst politikerne er, at forskning har vist, at børn bliver bedre til at leve op til skolens krav, når de får lov at bruge kroppen, stemmen og fantasien.

Det begynder med opmærksomheden

Allerede i fostertilstanden er barnet modtagelig for musik og rytme. Det mærker bevægelser i livmoderen, reagerer på mors og fars stemmer. Således er det nyfødte barn oftest disponeret for at reagere på musik og sanser.

Den første vigtige funktion for al kognitiv udvikling – opmærksomhedssystemet – stimuleres ved musik og teater, når børnene skal holde opmærksomheden på at tromme, bevæge sig til musik, kravle rundt som en tiger og lave lyde.

I daginstitutionsalderen er barnet modtagelig for musik, tonehøjde, rytme og klang. Der udover kan musik og rytmik styrke kvaliteten af den sansemæssige udvikling. Barnets følelsesmæssige side udvikler sig igennem musikken, da barnet lærer de forskellige stemmeklange i sange og melodier. Den følelsesmæssige udvikling følger den kognitive udvikling, og pædagogen kan ved musik og rytmik styrke hjernens udvikling.

Jo før man begynder med musikken, des bedre forudsætninger får barnet for at kommunikere senere i livet. Det tonesprog musikken udvikler vil efterhånden blive inddraget i børnenes sproglige udvikling.

Nye erfaringer gennem teater

I teater arbejder børnene meget med fantasi og kreativitet. Teater ses i det daglige, når børnene leger ’som-om-lege’. Teater og drama udvikler børnenes evne til kreativ tænkning, hvor de kombinerer gamle erfaringer med nye. De kognitive funktioner stimuleres rigtig meget, når børnene får lov at finde på og komme med ideer. Når barnet eksperimenterer med forskellige roller, kan barnets identitet styrkes. Det øger også barnets selvtillid ved at afprøve nye og ukendte sider af sig selv.

En anden ting som musik og teater har en styrke ved er, at skabe inkluderende fællesskaber. Når børnene leger forskellige roller sammen og kommer med ideer, bliver der skabt et tæt fællesskab med hinanden, hvor de har samme forudsætninger for at deltage og alle byder ind med noget. Børnene oplever at blive lyttet til, når det kommer med ideer og pædagogen anerkender børnenes ideer og deltagelse.

Bare gå i gang

Der skal ikke så meget til, før børnene er med på hinandens ideer og aktivt deltager i aktiviteten.

Pædagoger har en tendens til at tro, at de skal have en masse kompetencer for at lave musik og teater med børn. Men der skal ikke ret meget til, for at kunne lave aktiviteter med musik og teater.

Egentlig handler det bare om at have lysten til det, turde overskride sin grænse og ikke spekulere på, hvordan det lyder, eller hvad andre tænker. At lave teater og musik med børn kan være et kaos, men tør man gå ind i det uden at spekulere på dette kaos det kan give, så er der alt at vinde.

Der skal ikke ret meget til, før man har en musik eller teateraktivitet som både styrke børnenes kognitive udvikling, det inkluderende fællesskab og inddrager læreplanstemaerne. Opmærksomhedssystemet, som er grundlaget for koncentration og læring, bruges rigtig meget i musik- og teateraktiviteter, hvor der kræves fokus på pædagogens anvisninger, tromme til sange, finde på ideer og lytte til de andre børn.

Børnene lærer at samarbejde, kommunikere med pædagogen og med hinanden. De lærer sproglyde og klangfarver i sproget, når de synger, eller er i en rolle. Den følelsesmæssige udvikling stimuleres af både sang og teaterlege, når børnene skal være vrede, glade, ked af det m.m. Motorikken stimuleres, når man både synger og trommer, eller man kravler rundt som mariehønen eller en snegl. Man kan sige, at musik og teater er fantastisk god motion for hjernen.