Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af ordinært bestyrelsesmøde 23. april 2014
OBS: Ændring i mødeplan: Næste møde er rykket fra mandag d. 12.5.2014 til torsdag d. 15.5.2014 grundet stormøder i områderne mandag/ tirsdag. Bestyrelsesmøde afholdes i HB-salen kl. 9–13.
Tilstede: Gitte Guldberg (går kl. 15), Annette Mortensen (går kl. 14.00), Kristina Vasseux, Stinna Reuter Hall (går kl. 11 kom tilbage kl. 13.30), Ronni Ramm, Nicki L. Jensen, Thomas Enghausen, Iben Andersen, Karen Ribergaard, Martin K. A. Rasmussen, Kirsten Løth (går kl. 14.15), Martina Wellm.
Afbud: Bimala Møller, David Schiønning, Connie Nielsen, Jette Olsen, Dorte Sørensen, Søren Beha, Lars Ammonsen, Palle Andersson
Fraværende: Karina B. Christensen, Ulla Børgesen,
Kommer senere: Brian Engsig (kl. 12.30), Tina Malene Hansen (kl. 12.30)
Forslag til Dagsorden:
1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 13. marts 2014 samt godkendelse af dagsorden til dagens møde
Referat fra 13. marts 2014 – Godkendt, med enkelte rettelser.
Det rettede referat sendes ud på mail efter mødet.
Dagsorden for 23. april 2014 - Godkendt
2) Økonomisk råbalance v/Thomas
Budget og kasserapport blev omdelt og gennemgået på mødet.
Kommende udgifter:
• Medlemsmøder
2.1 Frikøb
Gitte Guldberg har anmodet om at få punktet frikøb på dagsorden med henblik på en erfaringsudveksling omkring den lokale brug af frikøb ved deltagelse i bestyrelsesarbejde.
De øvrige medlemmer af bestyrelsen bød ind med deres erfaringer.
3) Skolereformen, status på implementering i København og Frederiksberg kommune
København.
Arbejdstidsregler for det kommunale område underskrives d.d. og der indkaldes til leder/skoleleder/TR møder i de 5 områder henholdsvis d. 12. og 13. maj. Møderne afholdes af LFS og BUF i fællesskab, der bliver udsendt indkaldelser til alle relevante via ugepakker og på www.lfs.dk
Sammen med arbejdstidsreglerne er der også udarbejdet en administrationsvejledning til aftalen. Så snart LFS har den underskrevne aftale bliver den lagt på hjemmesiden.
Det er bestyrelsens opfattelse, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte skoler håndterer processen med implementering af skolereformen og FSR pædagoger i skolen.
Forhandlinger vedr. arbejdstidsregler for det selvejende område i København er stadig i gang.
Efteruddannelses og kompetenceløfts tiltag for medarbejdergrupperne. For pædagogerne ligger kompetenceudviklingen i BUF-akademi/UCC regi (Sommer universitet). Der er ikke planlagt yderligere kompetenceudvikling for pædagoger, der har mange års erfaringer fra fritidshjems og klubområdet. Der er en forventning om at pædagoger har kompetencerne qva deres uddannelse.
For pædagogmedhjælpere, PAU og PGU kommer kompetenceløftet til at ligge i AMU regi. Der er planlagt flere forløb og Thomas sidder med i gruppen der udarbejder og beslutter kurserne.
Frederiksberg.
Der er møde for pædagogmedhjælpere i aften i LFS, hvor de får gennemgået de nye arbejdstidsregler, som er indgået mellem FOA og KL.
Der har været møde i referencegruppe om kompetenceudvikling, hvor der kun var fokus på kompetenceudvikling af pædagoger. LFS henviser til aftalen mellem KL og FOA, hvor der står beskrevet at pædagogmedhjælpere og PAU/PGU har ret til efteruddannelse (kompetenceudvikling) i forbindelse med skolereformen. Det betyder at der nu nedsættes et udvalg, som skal håndtere pædagogmedhjælperens og PAU/PGU’ernes kompetenceudvikling.
Det næste møde i referencegruppen er d. 1. maj 2014 – hvor oplægget til kompetenceudvikling for PM/PAU/PGU fremlægges.
4) HB-møde
Referat fra HB mødet d. 17. marts 2014 er udsendt d. ………..
Fra mødet kan der kort refereres:
• Medlemstallet nærmer sig 11.000
• Der har været forhandlet OK med de ansatte i LFS, det forløb fint.
• I forbindelse med indførelse af MED-aftalen, er der opstået en stor pukkel af TR der skal have grunduddannelse. Det betyder der oprettes 2 ekstra grundforløb med Iben som underviser, sammen med Per Berggren fra FOA
• Dimittend indsatsen er nu alene hos områdeformændene.
• Derudover drøftede HB:
o Drøftelse af fritidsområdet (fra Poul)
o OK 15
o Hvid-tid
o Netværk for medlemmer i flexjob, som er iværksat af socialrådgiver Susanne Brink Andersen.
Dagsorden til HB møde 28. april 2014
• Status på medlemstal
• ”Indenfor murerne”
• Status på skolereform
• Temaer til REP 14
• Drøftelse af OK på det private område
• Køreplan for OK 15
Repræsentantskab 2014
Drøftelse af REP14 temaer. Vedlagt indkaldelsen til dagens møde, er evalueringen af REP12 som almenbestyrelsen behandlede. Hovedbestyrelsens medlemmer skal d. 28. april 2014 drøfte tema(er) for REP14 og på kommende HB møder skal Hovedbestyrelsen ligeledes godkende alt materiale.
Forslag som HB medlemmer kan bidrage med til resten af Hovedbestyrelsen, som derefter kan beslutte et fælles tema for dette års LFS REP:
• Temaer:
o Inklusion
o Tillidsdagsorden
o Hvordan samler vi LFS – LFS som organisation – fællesskabets styrke 2.0 (Hvordan kan vi binde områderne sammen?)
o Privatisering (Profit på velfærdsydelser/løntryk/OK15/etc.)
• REP (praktisk):
o Valghandlinger – der er et ønske fra almenbestyrelses medlemmer om at de opstillede (inkl. FU) skal motivere deres opstilling, både skriftligt før REP og mundtligt på REP.
o Ingen suspendering af REP, da der er for kort tid til bl.a. delegeretmøder.
Som konsekvens af referat fra d. 30. november 2012 nedsættes et udvalg som skal kigge på, hvilke pointer der kan udledes af REP evalueringen og konkretiseres. (Kirsten, Ronni, Brian, Nicki, Martina, Thomas og Iben). Udvalget skal melde tilbage til bestyrelsen på bestyrelsesmødet i juni 14.
Gruppen mødes førstegang d. 30.4.2014 kl. 18.00 hos Iben.
Bestyrelsen skal blive bedre til at bede Britt og Jan om at deltage i vores bestyrelsesmøder, når der er punkter på dagsorden, hvor de sidder med viden.
5) Opsamling af FOA faggruppelandsmøde 2014, afholdt 30. marts – 1. april 2014.
Referat fra Faggruppe Landsmødet omdeles og gennemgås.
6) Generalforsamling, Almenområdet 2014
• Gennemgang af evaluering fra GF12 samt drøftelse af rammer for GF14.
• Proces jf. dagsordens punkter. Vi tager udgangspunkt i områdevedtægterne og gennemgår disse.
o Thomas foreslår at Lisbeth Schmidt og Dorthe Thorbek som dirigenter, forretningsorden laves sammen med dirigenterne. Dagsorden laves af bestyrelsen. Ulla forbereder budget/regnskab
o Thomas genopstiller til formandsposten
o Thomas ringer til Søren Beha og Karina Christensen for at finde ud af om de genopstiller.
o Bestyrelsen talte om det praktiske vedr. opstilling til bestyrelse, kan det evt. gøres skriftligt, for at spare tid?
• Beretning, henholdsvis skriftlig og mundtlig. Herunder proces for udarbejdelse samt fremlæggelse. Skriftlig beretning skrives første gang 20. – 21. maj 2014. Det er bestyrelsens beretning og derfor er alle skriftlige indlæg velkomne, De skal være Thomas i hænde senest d. 20. – 21. maj.
• Praktiske opgaver der skal løses i forbindelse med, herunder lokalitet.
o Salen i biblioteket på Rentemestervej er booket. Der skal tages højde for, hvilken mad der serveres da der ikke kan være borde til 200 personer. Er der færre tilmeldte kan der sættes borde op. Men ellers er det stolerækker til ca. 220.
o Der er også en forhåndsreservering hos IDA, men det koster ca. 700,00 kr. pr. næse inkl. en drikkevare. Det vil altså blive alt for dyrt, at bruge medlemspenge trods god økonomi osv. Så kan det ikke forsvares at bruge det.
• Opstart af drøftelse med henblik på senere beslutning, af fremtidigt arbejde for almenbestyrelsen. Hvilke temaer, emner skal fremsættes. Her kan som inspiration ses på den vedhæftede PDF ” Velkommen til Børne- og Ungdomsudvalget” samt på bilaget til punkt 9. a, side 10, hvor overordnet plan for de kommende 4 års udvalgsarbejde fremgår. Bestyrelsen er enige om at begrænse det fremtidige arbejde til 7-8 temaer.
På det kommende bestyrelsesmøde skal GF 14 på dagsorden, her skal vi diskutere og beslutte:
• Genopstiller/genopstiller ikke
• Emner/temaer til fremtidigt arbejde
• Bestyrelsens størrelse
• Praktiske opgaver
7) Sommerhøjskolen, CEVEA, Forslag fra Thomas Enghausen
Igen i år afholdes der Politisk Sommerhøjskole på Krogerup Højskole fra d. 3. august til 9. august.
Almenbestyrelsen skal tage beslutning, hvorvidt der skal udloddes et antal tilskud til deltagerbetaling, for medlemmer af LFS, som ønsker at deltage.
Programmet kan ses her: http://www.cevea.dk/uddannelse/sommerhoejskole-program-2012
Den samlede pris er 4000,- for et komplet ophold.
Til beslutning:
Skal Almenbestyrelsen yde et tilskud? Såfremt der er flertal i bestyrelsen til dette så også beslutning efterfølgende om hvor mange bidrag samt af hvilken sum pr. bidrag.
Beslutning: Bestyrelsen besluttede at iværksætte forslaget.
5 medlemmer – tilskud kr. 2000, ved lodtrækning Thomas laver annonce, aftaler lodtrækning med bogholderiet.
8) OK 15
Thomas orienterede om den kommende proces for OK15 forhandlingerne.
Proces for medlemsinddragelse i LFS regi: Der er indkaldt til internt møde i LFS, hvor områdeformænd samt et par af de faglige sekretærer deltager.
Det bliver ligesom sidst, hvor krav sendes ind til de ansvarshavende, som så samler sammen og sender videre.
Forslag: At der laves et medlemsmøde i august, hvor forbundsformanden inviteres til at holde oplæg og hvor alle kan byde ind med debat osv.
Bestyrelsen diskuterede: Udover forbundsformand Dennis Kristensen og formand for LFS Britt Petersen, kunne det være en oplagt idé også at inviterer formand for pædagogisk sektor Jakob Sølvhøj til et medlemsmøde om proces for OK 15 samt forslag til krav til OK 15.
9) Nyt fra Almenområdet:
A) Nyt fra København.
• Budget 2015 KK / BUF. Kort gennemgang af plancher fra TR Møderne.
• Thomas, Stinna og Ronni referer fra KFF mødet d. 8. april 2014 om Tillidsdagsorden, som var meget velbesøgt. Der blev bl.a. diskuteret udlicitering, KL’s rolle i forbindelse med Tillidsdagsorden. Politikeren omtalte tillidsdagsorden som en ”kulturreform”, men beretninger fra virkeligheden tegner et andet billede – der er taget små skridt, men der er stadig langt til målet. Dog er ingen i tvivl om, at der er politisk vilje til tillidsdagsordenen. Én af udfordringerne er de mange forskellige opfattelser af Tillidsreform/tillidsdagsorden. Det bliver vigtigt at holde fast i at tillidsreformen skal fra tale til handling!
• Thomas orienterede om mødet med ejerne af et privat pasningstilbud, som endte med at de ikke ville tegne overenskomst, begrundet i at de ikke har råd til at betale de ansatte pension, hvilket ville medførere merudgift for virksomheden.
Bestyrelsen drøftede efterfølgende, hvilke handemuligheder der er i det faglige system, for at fortsætte forhandlinger eller andre aktive tiltag trods private virksomheders første afslag.
• LFS-nyt bringer med jævne mellemrum listen over private dagtilbud uden overenskomst både i Københavns og Frederiksberg Kommune. Det er vigtigt at få fokus på at det ikke kun er i restaurationsbranchen der er mangel på overenskomster. Det er også et stigende problem på det pædagogiske område. (FOA har en undersøgelse der viser 1,9 institution privatiseres hver uge). Almen bestyrelsen opfordrer til at listen over private daginstitutioner uden OK trykkes i hvert LFS-nyt
B) Nyt fra Frederiksberg Kommune.
• Skolereform delen indgår under punkt 3.
C) Bemandede legepladser.
Intet.
D) Nyt fra almenbestyrelsens medlemmer til bestyrelsen.
• Implementeringen af det nye vagtplansystem er udskudt til august 14, da der er nogle fejl og mangler som skal udbedres.
• Vi talte om artikelserien i Politiken om vilkårene for vuggestuebørn efter kl. 14.
E) Nyt fra Faggruppeudvalgene.
Intet.
10) Status på vedtaget Fremtidigt Arbejde 2012 -2014
Blev diskuteret på Faggruppelandsmødet.
11) Kommende medlemsaktiviteter/fyraftensmøder:
En del medlemmer har udtrykt ønske om Low Arousal medlemsmøde for almenområdets medlemmer. Thomas er i gang med at finde ud af dette og har talt med oplægsholder.
Medlemsmødet bliver målrettet støtte- og inklusionspædagogerne, og andre medlemmer der har interesse i emnet.
Thomas sender oplæg ud til bestyrelsen og arbejder videre med at planlægge et medlemsmøde.
12) Eventuelt
Vi mangler en fanebærer til 1. maj (evt. Palle)
Referent
Iben Andersen