Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Til Socialforvaltningen
Mål- og Rammekontoret for børn og familier
København Kommune
25. april 2014
LFS’ høringssvar til:
’STRATEGI FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP OG DERES FAMILIER 2014-2017’
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, kan tilslutte sig de fremlagte fokusområder for strategien, som vi har et par bemærkninger til, der følger efter nedenstående mere overordnede bemærkninger.
LFS bifalder, hvis det som beskrevet er tilfældet, at strategien er vokset nedefra i organisationen (til forskel fra tidligere år, hvor centralforvaltningen har spillet en meget styrende rolle), ud fra et ønske om en fælles retning for udviklingen af området.
Denne inddragelse af hele organisationen i forhold til udvikling af strategier, vil fra vores synvinkel være med til at sikre implementeringen af strategien, når den skal føres ud i praksis, da det er med til at give ejerskab til målene.
Spørgsmålet er, om denne mulighed for at give ’lokalt-input’ til strategien, kan udvikles til endnu mere medinddragelse af organisationen ved kommende strategier i Socialforvaltningen, hvilket LFS klart ser som en forudsætning til at nå målene for arbejdet på området.
LFS støtter klart op om fokus på den tidlige indsats, og for en god overgang til voksenlivet, og her ikke mindst den gennemgående fokus i hele strategiplanen på inddragelsen af, og kommunikationen til (og med) familierne, børnene og de unge, bliver centrale elementer i arbejdet på hele området, hvilket er i tråd med den af Socialforvaltningens vedtagende tillidsreforms hensigter i forhold til borgerinddragelse.
LFS undrer sig dog over, at der i forhold til mål på længere sigt (side 6) ikke har beskrevet nogen for fokusområderne 3-5, da vi mener at øget livskvalitet og selvhjulpen hed for de handicappede børn og unge, samt deres familier også her må være de langsigtede mål for disse fokusområder, selvom tiltagene ikke direkte har med det enkelte barn, unge eller familie at gøre, men mere er et løft af det samlet område.
I organisationsdiagrammet på side 7 af området er Handicapcentret HCK i modsætning til Drifts- og udviklingskontoret fuldt udfoldet i skemaet, hvilket vil sige, at man kan se Voksenenheden i HCK, men man kan ikke se de andre Centrer for voksne under Drifts- og udviklingskontoret. Vi kan ikke se hvorfor denne forskel skal være der.
I forhold til Fokusområderne:
Fokusområdet 1; tidlig indsats i forhold til børn og unge med handicap og deres familier, støtter LFS op om vigtigheden af, at der tilknyttes socialrådgivere i daginstitutionerne og skolesocialrådgivere til specialskolerne.
Og i forhold til en opkvalificering af viden så en tidlig opsporing af handicap hos børnene i dagsinstitutionerne kan ske, er det vigtigt, at det sker sammen med det pædagogiske personale, der daglig er sammen med børnene, for at højne den samlet indsats.
Fokusområdet 2; god overgang til voksenlivet for unge med handicap, har LFS kun følgende kommentar til slutningen af aktiviteten; målrettet pædagogisk indsats ift. træning af voksenfærdigheder, hvor der tænkes en tæt kontakt og godt samarbejde kan ske ved f.eks. etablering af praktikker for Center for Børn med Handicaps (CBH) medarbejdere på voksenområdet.
LFS finder, at der skal arbejdes mere på at få skabt/forbedre den ’gode flytning’ og lade denne proces afhænge af den unges ressourcer i forhold til tidsfaktor og overdragelse, og i den sammenhæng afsætte tid og ressourcer fra både CBH og voksentilbuddet til det gode samarbejde.
Fokusområdet 3; udvikling og kvalificering af Københavns Kommunes tilbudsvifte, finder LFS, at strategien skal udvides med følgende aktiviteter;
• en aktivitet, der skal styrke kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til det øgede fokus på familiearbejdet i samspillet med barnet/den unge - dette også i forhold til allerede etablerede tilbud/institutioner,
• samt en aktivitet, der skal være med til at opkvalificere medarbejdere til at arbejde mere dialog og videns baseret, herunder også ud fra egen praksis for styrkelse af udviklingen.
I forhold til etablering af et familiehus, kan der ikke ud fra strategiplanen læses, hvor Socialforvaltningen tænker at forankre et sådan hus, og om det tænkes med tværfaglige personalesammensætning.
Socialudvalget tog stilling til familiehuset på deres møde den 30.10.2013 og her kunne det se ud til at det vil blive tilknyttet Handicapcenter København.
Placeringen og dermed forankringen kan have betydningen til samspillet med tilbudsviftens øvrige tilbud.
Fokusområde 4; styrkede rammer for samarbejde mellem Handicapcenter København og Center for Børn med Handicap, kan LFS generelt tilslutte de beskrevne aktiviteter, men på side 23 i andet afsnit mener vi, at det ikke alene er myndighedsarbejdet, som skrevet står, fordrer en høj socialfaglig kvalitet for at levere en indsats der hjælper det enkelte barn/unge/familie, det gør også det arbejde der leveres af udførerene.
Og man skal blive bedre til at beskrive de 2 aktører som ligeværdige partner på det socialfaglige felt.
I forhold til aktiviteten: Øget fokus på ledelsesinformation og visitationen til Center for børn med Handicap, har LFS en konkret bekymring for den i strategiplanen manglende et fokus på, hvordan der i praksis gives ressourcer/plads/økonomisk sikring for at udvikle relevante faglige og sammenhængende enheder, tilpasset de aktuelle og fremtidige behov for specialiserede faglige indsatser, da udvikling af tilbud er tæt forbundet med de ressourcer Centret for Børn med Handicap har.
Man har i strategiplanens bilag 1 valgt ikke at forholde sig til denne del af aktivitetsforslaget. Hvilket LFS fortolker således, at det skal ske inden for rammen.
Med hensyn til det tværgående fokusområde (s. 30); en mere videns baseret udvikling og praksis, vil LFS tilføje, meget gerne opsamlet og systematiseret i de konkrete tilbud, foranstaltninger eller institutioner, som kommunen driver. Fordi denne viden, opsamlet i den konkrete kontekst, hvori den socialpædagogiske indsats finder sted, giver det bedste grundlag for den videre indsats, og videreudvikling af det socialpædagogiske arbejde.
Denne viden vil i høj grad være direkte anvendelig, brugbar og tilgængelig, til forskel fra andre benævnte ”evidensbaserede” programmer, der har vist sine effekter i andre lande, kulturer og lovgivningsmæssige rammer. Dette skal ikke forstås sådan, at vi mener, at det kun er viden og erfaringer fra Københavns kommune, der er brugbare. Vi finder det absolut væsentlig, at der hentes inspiration, viden og erfaringer fra andre lande og kulturer.
LFS finder, at der kan indhentes inspiration til at etablere et dialogbaseret lærings- og evalueringsredskab, som er i bedre overensstemmelse med de pædagogiske logikker end forandringskompasset, som LFS ikke finder anvendelig, hvilket vi også tidligere har fremført bl.a. i ’Strategiplanen for børn og unge 2012-14’.
Vigtigst af alt, finder LFS, at ændret metoder og nye tilgange på området, bliver udviklet i samarbejde med de medarbejdere, der i dagligdagen skal udføre det i praksis i samspillet med barnet, den unge og familien, så det ikke bliver en oven-fra-kommende styrende metode man som medarbejder ikke får ejerskab af. Ikke mindst i forhold til tillidsdagsorden, hvor der netop er fokus på den merværdi der skabes når der inddrages.
Med venlig hilsen
Helle Haslund, forretningsudvalgsmedlem i LFS
Se socialudvalgets "Strategi for børn og unge med handicap og ders familier 2014-2017" her (pdf)