Af Niels Koefoed Jensen, socialpædagog og seksualvejleder
”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det.
Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.
Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
Seksualitet har indfl ydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse.
Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.
(T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research fi ndings. WHO)“
Seksualvejledning og seksualpolitik – nu også i Københavns Kommune
Som medarbejdere i Københavns Kommune kender vi det godt. Vi skal hele tiden blive bedre til at optimere og dokumentere det pædagogiske arbejde. Vi kan kun blive bedre til dette arbejde, hvis vi også anerkender seksualiteten hos vores beboere.
På bostedet Sjælør i Valby (§92 institution) er vi godt i gang med udformningen af en seksualpolitik og har snart en uddannet seksualvejleder. Men hvad kan bosteder og Københavns Kommune bruge en uddannet seksualvejleder til?
Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn er en væsentlig del af værdigrundlaget i serviceloven. Som medarbejdere i kommunen arbejder vi selvfølgelig efter denne lov. Derudover har Socialministeriet i år 2001 udgivet en vejledning om “Seksualitet – uanset handicap”.
Denne vejledning er rigtig god, når vi skal støtte og hjælpe vores beboere til seksualitet. Men hvordan gør vi det i praksis som medarbejdere?
Vi kender vel alle de forskellige pædagogiske anskuelser, vi kan møde hinanden med i daglig praksis. Det samme gør sig især gældende, når vi taler om seksualitet og observerer seksuel adfærd blandt vores beboere. For vi kan umuligt undgå at observere denne seksuelle adfærd! Ethvert bosted med respekt for sig selv og sine beboere, bør udvikle og implementere en seksualpolitik! Er al seksuel adfærd på et bosted acceptabelt? Skal man som medarbejder kramme beboerne? Skal man reagere som medarbejder, hvis man har mistanke om seksuelle overgreb og krænkelser overfor eller imellem vores beboere? Hvordan skal man reagere? Hvad er kulturen her?
En seksualpolitik skal sikre bostedet, beboerne og medarbejderne klare retningslinjer. Kun ved en klar og tydelig seksualpolitik kan vi arbejde seriøst og trygt med det svære emne seksualitet. En seksualpolitik skal primært tilgodese beboerne indflydelse på deres tanker, følelser, mentale og fysiske helse.
Netop fordi seksualitet er et svært emne, er det fornuftigt at efteruddanne medarbejdere til seksualvejledere.
Hos Jørgen Buttenschøn og Karsten Løt, som har skabt og udviklet www.seksualvejlederuddannelsen.dk får man en bred, grundig og nuanceret seksualvejlederuddannelse. Efter endt uddannelse har man en bred viden. Det være sig lige fra hjælpemidler og lovgivning til udformning af en seksualpolitik. Derfor er en seksualvejleder godt kvalifi ceret til i praksis at forholde sig til Socialministeriet vejledning: “Seksualitet – uanset handicap”.
Som medarbejdere i Københavns Kommune skal man dog være opmærksom på, at Borgerrepræsentationen ved flertal den 23. februar 2006 har besluttet at fravige Socialministeriets”Vejledning om seksualitet – uanset handicap” fra 2001. Denne fravigelse betyder, at vi som hjælpepersoner i Københavns Kommune ikke længere skal kunne tilbyde at tage kontakt til prostituerede på vegne af den person, vi er hjælpeperson for.
Denne fravigelse kan givetvis bringe nogle hjælpepersoner i et moralsk og etisk dilemma. Nemlig hvis man er hjælpeperson for en bruger, der klart og utvetydigt giver udtryk for behov af brugen af en prostitueret. LFS anbefaler klart sine medlemmer til at følge Borgerrepræsentationens fravigelse.
Jeg mener, at en seksualvejleders fornemste opgave er at sikre beboerne deres seksuelle rettigheder og pligter. Det er vigtigt, at bostedet kan fremme et seksuelt venligt miljø. Et miljø, hvor seksualiteten tages ligeså alvorligt som psykiatriske diagnoser, handleplaner o. lign. Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er særligt udsatte for seksuelle overgreb og krænkelser. Det er de netop i kraft af deres handicap. Det må vi som medarbejdere være mere bevidste om!
Mange beboeres manglende trivsel kan netop bunde i seksuelle overgreb og krænkelser. Det kan i værste fald resultere i voldelig, selvskadende, apatisk eller krænkende adfærd hos den enkelte beboer.
Endelig skal Socialt Udviklingscenter SUS roses for deres gode og yderst relevante dvd: “Man skal altid reagere!”.
Denne dvd burde være obligatorisk tilegnelse på landets pædagogseminarier og for hjælpepersoner, der vil gøre en forskel for vores beboere. Jeg er vist den første i Københavns Kommune, der bliver uddannet som seksualvejleder hos Jørgen Buttenschøn og Karsten Løt. Der er generelt brug for seksualvejledning i alle kommunens institutioner. Lige fra vuggestuer til plejehjem!
Københavns Kommune burde uddanne flere seksualvejledere!
kobens@hotmail.com
YDERST NYTTIGE LINKS PÅ WWW:
http://www.seksualvejlederuddannelsen.dk
ved Jørgen Buttenschøn og Karsten Løt.
http://www.forebygovergreb.dk/
om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap.
http://www.sus.dk/
SUS er en uafhængig almennyttig forening, der løser opgaver i forhold til socialt udsatte grupper.