Småt nyt
Flere henvendelser om stress
Antallet af medlemmer, der henvender sig om stress, eller det psykiske arbejdsmiljø er stigende. Det vurderer LFS’ arbejdsmiljøkonsulent Olaf Christensen.
”Vi har set en stigning i henvendelser fra medlemmer med stress eller ondt i det psykiske arbejdsmiljø. Generelt set er der gennem de senere år sket en udvikling, hvor der er blevet mindre tid til og mindre personale til kerneopgaven, mens mere tid er brugt til kontrol og dokumentationskrav,” siger han og peger på, at det helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø er, at der er mening i arbejdet.
”Hvis man ikke oplever mening med diverse kontrol og dokumentationskrav, så gør det ondt i det psykiske arbejdsmiljø.
Når det samtidig betyder mindre tid til kerneopgaven – som jo er det man brænder for – så gør det dobbelt ondt” siger han.
”Kombineres det med de mange omstillingsprocesser som medlemmerne har været og er igennem, hvor man ikke har været inddraget, men fået dikteret omstillingerne fra oven, ja så gør det kun ondt værre ” konkluderer han.
Han peger på, at nogle af de væsentligste elementer til løsning og forebyggelse af stress er:
”Mere tid og ressourcer til kerneopgaven, mindre tid til kontrol og dokumentation, større inddragelse af medarbejderne ved omstillingsprocesser – og endelig skal man ikke underkende vigtigheden af et ordentligt fysisk arbejdsmiljø, herunder en væsentlig reduktion af støjniveauet på mange af vores arbejdspladser.”
Hjælp til arbejdet med etniske unge
Det skal være nemmere for fagfolk at finde den hjælp de har brug for til arbejdet med unge i æresrelaterede konflikter.
Derfor er hjemmesiden EtniskUng.dk, der drives af Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK, blevet relanceret.
”Som noget helt nyt er al viden omkring mødom, religiøse vielser og genopdragelsesrejser samlet i ét overskueligt univers.
Nemt og hurtigt kan man få et overblik over, hvordan man kan hjælpe og blive klogere på de problematikker, de unge kæmper med,” skriver projektleder Susanne Fabricius i en pressemeddelelse.
Pædagogmedhjælper frikendt i injuriesag
FOA og LFS har vundet en injuriesag, som var anlagt mod en pædagogmedhjælper af Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem på vegne af en institutionsleder for en privat børnehave i København. Pædagogmedhjælperen havde meldt sin tidligere arbejdsgiver for blandt andet at ”tvangsfodre børnene”, at skrive ”Det ligner Gestapo-metoder og ikke en børnehave” og for at have indberettet til Københavns Kommune, at en dreng var blevet smidt ud i vinterkulden uden jakke og sko på, fordi han var for lang tid om at tage tøj på.
Under retssagen indrømmede institutionslederen, at et barn var smidt ud uden overtøj på. Dommeren slog derfor fast, at den del af pædagogmedhjælperens anklage mod institutionslederen var bevist og derfor ikke injurierende.
Selv om flere andre af pædagogmedhjælperens udtalelser normalt ville have været på kant med injurieloven, blev hun frikendt i byretten. Dommeren lagde vægt på, at ”offentligt ansatte har pligt til at underrette kommunen, såfremt den pågældende får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb”.
Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem har efterfølgende anket sagen til Landsretten.
Inklusion presser daginstitutionerne
En undersøgelse fra FOA blandt 358 pædagogisk ansatte i helt almindelige daginstitutioner landet over viser, at 46 pct. oplever, at der i dag er flere børn med specielle behov end for to år siden, og at der ikke følger nok ekstra ressourcer med. 44 pct. føler ikke, at de har de nødvendige kompetencer til at håndtere børnene, mens 53 pct. mener, at de specialbørn, de har i daginstitutionen, ville have bedre af at være i et specialtilbud.
Næstformand for forældrenes landsforening FOLA, Dorthe Boe Danbjørg, giver overfor Fagbladet FOA udtryk for, at det er vigtigt at inkludere, men hun oplever, at den stigende inklusion i daginstitutioner fører til konflikter mellem forældrene og eksklusion af børnene, fordi der ikke følger nok ressourcer med.
Udviklingen vækker bekymring hos formand for FOAs pædagogiske sektor Jakob Sølvhøj. ”Når der ikke følger ekstra støtte og rådgivning med, så er det en ren spareøvelse, som både går ud over de børn, der har særlige behov, og de andre børn. Og medarbejderne er frustrerede over, at de hverken har tid eller rum til at nå alle børn på en fagligt tilfredsstillende facon,” siger han.
Kommuner fejlfortolker ledsager-regel
De kommunale institutioner er begyndt at undlade at betale for ledsagere til udflugter, familiefester og ferier for udviklingshæmmede.
Årsagen er stramme budgetter. Og da det ikke er tilladt at lade den udviklingshæmmede betale af egen lomme, betyder det, at den udviklingshæmmede må blive hjemme. Men at kommunerne afviser at betale for ledsager, er ifølge pårørendeforeningen LEV i strid med Serviceloven.
”Når nogle kommuner (…) administrativt lukker i for ledsager-kassen med begrundelsen om, at der ikke er råd, er det en misfortolkning af reglen, klart ulovligt og i øvrigt helt uanstændigt. Serviceloven forpligtiger kommunerne til at betale for en ledsager,” siger politisk konsulent hos pårørendeforeningen LEV, Thomas Gruber.