Tidligere skolestart gør ikke børn dygtigere

Af Elisabeth Lockert Lange

Tænketanken Kraka påstår i en analyse at, hvis danske børn kom tidligere i skole, kunne de blive blandt de bedste i verden til læsning og matematik. Det mener LFS ikke er rigtigt.

Heldagsskolen er lige blevet indført i Danmark og har fjernet en pæn del af børnenes fritid. Bliver det næste trin i afskaffelsen af barndommen at børnene skal et år eller flere tidligere i skole?

Hvis de danske politikere hopper på tænketanken Krakas analyse, så kan det blive fremtiden.

Kraka påstår nemlig at hvis danske børn kommer tidligere i skole, så kan de blive blandt de bedste i verden til læsning, stavning og matematik. Det vil sige at de som 15-årige ville klare sig bedre i Pisa-undersøgelser, som måler på netop de tre parametre.

Krakas analyse holder ikke

Thomas Enghausen, formand for Almenområdet i LFS, ryster på hovedet af ”analysen” og dens konklusion. Den har ingen hold i virkeligheden, mener han.

”Ser man på Pisa-tallene, så holder det ikke. Fx ligger børnene i England, hvor de starter i skolen som fem-årige, ikke generelt signifi kant over de danske børn. De ligger under på nogle områder, over på andre.”

Hvordan børn klarer sig i Pisa-undersøgelser handler meget om, hvor skoleparate de er. LFS’ holdning er faktisk at børn først bør starte i skole som syv-årige, så de får lov at være børn. For tidlig start fører let til usunde nederlag.

Lad børn lære i børnehaven

Og så er der så meget, Pisa-undersøgelser ikke viser om børn, siger Thomas Enghausen – og han er dermed inde i selve diskussionen om barndommen.

”For børn begynder jo ikke først at lære noget, når de kommer i skole. Tværtimod, der sker masser af læring og udvikling i børnehaven, ud fra børnenes egne interesser og niveau.”

Også børnehaven er underlagt Pisa-tanken og gøres mere skolepræget i disse år med et stærkt fokus på indlæring og skoleparathed. Det illustreres især af de mange test, der er indført. Et test-regime som LFS forgæves kæmpede hårdt imod.

”Forskning viser at de mange test gør børn angste og stressede, og det giver i sig selv dårligere resultater. Mange forskere er også, helt ligesom LFS, kritiske over for Pisa. Vi kan ikke bruge den undersøgelse til noget.”

Pisa viser ikke ret meget om børn

Tænketanken Kraka ser i deres analyse udelukkende på Pisaresultater. De ser hverken på sociale parametre eller på børns trivsel.

”Det er måske fordi Kraka består af økonomer og statistikere frem for af forskere fra området. Man skal hellere lytte til forskere, som ved noget om børn og deres udvikling. Og de siger entydigt at tidligere skolestart ikke vil være godt for børnene,” peger Thomas Enghausen på.

Heller ikke politikerne er hoppet på vognen, endnu da.
Bortset fra Venstre og Dansk Folkeparti, som i offentligheden har erklæret sig lune på idéen.

Bedre undervisning er vejen frem

Hvis man vil fremme børns faglige niveau, så kig i stedet på indholdet i undervisningen, råder Thomas Enghausen til:

”Mere af det samme giver ikke nødvendigvis bedre resultater, det gør derimod en bedre kvalitet.”

I stedet stoler politikerne på Pisa med den standardisering af barndommen, undersøgelsen er udtryk for. De er bange for at børnene ellers ”spilder” barndommen.

Analysen fra Kraka har han kun hovedrysten til overs for.

”Den er på grænsen til at være uredelig, for der er langt flere perspektiver i det end bare tidligere skolestart. Den er for letkøbt. Hvis man tager denne analyses konklusioner alvorligt, så er vi ude i en ekstrem heldagsskole.”