Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Folkeskolereform: Stor omrokering bevarer medarbejdere i ansættelse
Folkeskolereformen sender i 2014 det pædagogiske personale i Københavns Kommune ud på en omrokering af de store. Målet er at bevare det pædagogiske personale i ansættelse og at give børnene et godt tilbud både i skole, daginstitution og fritidstilbud. 
Folkeskolereformen, som er vedtaget som lov af Folketinget, har som kerne at børnene skal gå længere tid i skole. Konsekvensen er at børnene er kortere tid i fritidshjem, fritidsklub og juniorklub.
Budgetmæssigt vil det betyder ca. minus 20 procent på åbningstiden og dermed budgetterne.
I omegnskommunerne "løser" man problemet ved at lade det være fritidsinstitutionernes problem alene, det vil sige de ansatte, der mister deres arbejde.
Det handler om at bevare folk i ansættelse
Det vil man ikke i København, og det vil man ikke i LFS.
"Vi smider ikke folk på gaden, fordi Folketinget har lavet en skolereform. Det ville være uartigt, hvis Københavns Kommune, med den tilvækst af borgere der er hver måned, gjorde folk arbejdsløse på grund af reformen", siger LFS' formand Britt Petersen på møder med tillidsrepræsentanterne i uge 50.
"Dette handler om at holde folk i ansættelse, og så må man planlægge og blande kortene, så det kan lade sig gøre, samtidig med at vi bevarer kvaliteten for børnene. Og husk at dette er ingens skyld... bortset fra politikere i Folketinget."
Alle institutioner er involveret
Grundlæggende betyder den forkortede åbningstid, at det bliver umuligt med fuldtidsstillinger alene på fritidshjem, fritidsklub og juniorklub. Det handler om omplaceringer, og det kan for mange ende med to ansættelsessteder for at holde den samme løn som nu.
Nogle skal kombinere fritidsinstitution og skole, andre fritidsinstitution og 0-6 års området, og andre igen skal måske helt over på 0-6 års området.
Derfor er alle institutioner involveret, også de ansatte på 0-6 års institutionerne.
Genbrug til pædagogiske stillinger på skoler
Folkeskolereformens forlængede skoletid skal ikke blot være som flere undervisningstimer, et antal såkaldte aktivitetstimer indføres.
Finansieringen til dem kommer dels fra at lærerne skal undervise mere, dels fra personalereduktionen på fritidsområdet, og dels fra at halvdelen af de øgede skoleressourcer skal gå til det fritidspædagogiske personale. 
"Det er lykkedes med aftalen i København at bevare fritidshjemmene. Det er også lykkedes at man skal "genbruge" det nuværende personale i nye stillinger og nye kombinationer. Og det lykkedes også at reduktionen på budgettet på det fritidspædagogiske område alene bliver beregnet på åbningstid", siger Britt Petersen.
Stillinger på skolen opdeles i halve årsværk
Men hvor mange og hvem skal i skolen?
Til hvert spor i folkeskolen er der ca. to halve årsværk pædagogisk personale. Og den typiske folkeskole har tre spor.
Men hvem det bliver, kan LFS ikke bestemme. De er på skolens budget, og det er skoleledelserne, der vælger.
"Men de gør det inden for den lukkede gruppe af pædagogisk personale på fritidsinstitutionerne, for vi har sammen besluttet, at vi bruger det personale vi har."
Alle på fritidsinstitutioner til samtale
Den store omplacering starter med at skolelederne beskriver den profil, de søger hos det kommende pædagogiske personale, ud fra deres elever og skoletype.
Dernæst skal alle på fritidsinstitutionerne, også den pædagogiske leder, til samtale hos deres klyngeleder om, hvad deres ønsker er.
"Så hvis I brænder for skolevinklen, så byd ind der. Men hvis I ikke gør, så lad være. Børnene er ikke tjent med nogen, som ikke rigtig gider det", siger Britt Petersen
Den store rokade
Primo februar 2014 bør der være et klart billede af, hvem der ønsker hvad.
"Og alle som ønsker skolen bliver sendt videre til skoleledelserne, som så vælger deres nye personale."
Så kigges ønskerne igennem igen - og den store rokade kan begynde. På hele området.
Forudsætningen er naturligvis at alle skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner har ansættelsesstop fra den 1. marts. Ellers kan de 1800 mennesker, som er i klemme, ikke være faldet på plads til august.
Det har en pris
Let bliver det ikke, og selvfølgelig er der en pris. Som fx at man med to ansættelsessteder også skal være en del af to personalegrupper. Derfor er aftalen at man ansættelsesmæssigt er forankret i fritidsinstitutionen.
"Et puslespil som dette forudsætter for mig, at alle kommer på årsnorm og kører efter samme arbejdstidsregelsæt. Og det vil kræve stor koordinering fra lederne at få dagsplaner og ferie med mere til at hænge sammen", siger Britt Petersen.
"Men som sagt, det handler om at bevare folk i ansættelse og at give børnene et godt tilbud."
Morgenåbning samles
Morgenåbningen bliver samlet på enkelte steder. De penge det sparer bruges til en udvidet åbningstid i juniorklubberne, som bliver hårdt ramt.
Hvordan fordelingen af pengene bliver, besluttes politisk i februar 2014.
Og så kommer lektiehjælpen for 0-3. klasse til at ligge på fritidshjemmet og i pædagogiske hænder indtil næste folketingsvalg.
"Ikke nogens yndlingssituation, men nødvendigt i en overgangsperiode, hvor alle børn skal tilbydes lektiehjælp, og hvor fritidshjemmene skal holde åbent samtidig for de børn, hvis forældre fravælger lektiehjælp", siger Britt Petersen.