LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2005
  • Blad nr. 4
  • 1. maj og grundlovsdag
 

Sidemenu

  • Leder: OK 2005
     
  • Småt nyt
     
  • OK: To trin op
     
  • Arbejdspladskultur
     
  • Appreciative Inquiry
     
  • Netop nu
     
  • Selvmordstruede psykisk syge
     
  • Den sidste KID-konference
     
  • Dukumentation af praksis
     
  • Nye bøger
     
  • Det oversete tale-høreområde
     
  • 1. maj og grundlovsdag
     
  • Digteren, byen og børnene
     
  • Lederklummen
     
  • Nyt fra dagplejebestyrelsen
     
  • Mitnetvaerk.dk
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Nyt fra faglig afdeling:

1. maj og grundlovsdag

Døgnområdet

I år falder 1. maj og grundlovsdag på søndage. Der gives derfor ikke henholdsvis hel og halv erstatningsfridag for disse dage. Såfremt man arbejder på dagen/e honoreres der efter bestemmelserne om tjeneste på søndage. Der optjenes en 1 / 2 times afspadsering pr. times arbejde.

Almenområdet

For alle ansatte er 1. maj en fridag. Derfor er der særlige regler, hvis man er på arbejde den dag. Grundlovsdag er fridag fra kl. 12.

I år er både 1. maj og grundlovsdag søndage, men for hospitalsinstitutionerne og døgnåbne institutioner gælder reglerne jo alligevel.

1. maj henstilles det til forældre, der har mulighed for det, at de ikke afleverer børnene. Det henstilles, at de børn, der afleveres, så vidt muligt hentes senest kl. 13.00.

Både pædagoger og pædagogmedhjælpere får en hel erstatningsfridag, hvis de er på arbejde 1. maj, uanset hvor få timer. Pædagogmedhjælperne får desuden weekendgodtgørelse for de timer, de arbejder.

Grundlovsdag lukker daginstitutionerne kl. 13. Pædagoger og pædagogmedhjælpere får erstatningsfrihed for timer efter kl. 12 på grundlovsdag. Pædagogmedhjælpere får desuden weekendgodtgørelse for disse timer.

Dagplejeområdet
Da dagplejere ikke har åbent på søndage, har 1. maj og grundlovsdag ingen betydning for arbejdet tilrettelæggelse i år.

Feriekoloni

Døgnområdet – København

For det pædagogiske personale er deltagelse i feriekoloni en tjenestepligt. Der kan dog søges fritagelse ud fra objektive årsager, f.eks. manglende mulighed for børnepasning.

Hvert kalenderdøgn, der er berørt af kolonien medregnes i normperioden med 7,4 timer. Dette gælder også for deltidsansatte.

Der ydes godtgørelse for eventuelt mistede fridøgn. Godtgørelsen ydes så vidt muligt som erstatningsfrihed. Med mindre andet er aftalt ydes godtgørelsen med 7,4 timer pr. mistet fridøgn.

Der optjenes et vederlag på kr. 405 pr. hverdag og kr. 810 pr. søn/helligdag (beløbet er opgjort i niveau 31.03.2000)(i niveau 01.10.2004 er beløbene henholdsvis kr. 455,40/910,81).

Vederlaget optjenes pr. påbegyndt kolonidøgn.

Udover dette vederlag optjenes der ingen arbejdstidsbestemte særydelser.

Der ydes fri kost/logi og transport under koloniophold.

Særligt vedr. koloniregler indenfor døgnområdet i Frederiksberg kommune.

I forhåndsaftale er følgende aftalt for Frederiksberg kommune: Kolonivederlaget udgør et grundbeløb på kr. 210,56 på hverdage og kr. 420,60 på søn- og helligdage (niveau 31.03.2000). Pr. 01.10.2004 er beløbene henholdsvis kr. 236,77/472,95 pr. dag.

Hvert påbegyndt kolonidøgn tæller med 10 timer pr. døgn i normperioden.

Øvrige regler er tilsvarende reglerne i Københavns kommune.

Ovenstående regler er ikke fuldt uddybende. Er du i tvivl, så spørg din tillidsrepræsentant.

Almenområdet
Tillæg

Der udbetales et ulempetillæg for hver påbegyndt kolonidag til timelønnede og månedslønnede. På søndage og helligdage udbetales et forhøjet ulempetillæg. Ulempe-betalingen er 253,39 kr. i årligt grundbeløb for hverdage og 506,78 kr. i årligt grundbeløb for søn- og helligdage. (Grundbeløbet er opgjort i 31.03.2000-niveau).

De aktuelt gældende beløb er 284,93 kr. på hverdage, og 569,85 på søn- og helligdage.

Aflønning og afspadsering

Månedslønnede medarbejdere ansat på fuld tid får deres sædvanlige månedsløn med faste tillæg, selv om der i perioden har været koloniophold. Under kolonien optjenes dog hverken tillæg eller afspadsering i henhold til arbejdstidsregler (f.eks. forskudt tid, omlagt tjeneste og weekendtillæg).

For klubansatte kan det betyde, at en kolonitur giver lønnedgang. Det har aldrig været en økonomisk fidus at tage på koloni, men selv om det er frivilligt at deltage, skal man naturligvis ikke betale for det. Der er derfor særlige regler for at undgå lønnedgang.

Månedslønnede på deltid kan vælge, om de vil afspadsere eller have løn for de ekstratimer, de får under koloniopholdet, dog kun op til fuld tid - ekstratimer for f.eks. lørdag og søndag skal afspad-seres.

Til timelønnede medarbejdere gives ikke afspadsering. Der betales løn for 7,4 timer pr. dag for samtlige dage, koloniopholdet varer.

Din tillidsmand har skemaer i sin mappe til at beregne, om du har afspadsering til gode. Metoden er først at beregne, hvor mange timer man efter mødeplanen skulle have arbejdet i koloniperioden for hver enkelt dag. Herefter beregnes, hvor mange timer koloniopholdet tæller - hver kolonidag tæller 7,4 timer. Hertil lægges eventuelle 50 % timer.

Hvis man har haft skemalagte timer på institutionen den dag, kolonien starter eller slutter, er det 50 % timer.

Eksempel: Arbejder man kl. 9-15 (6 timer), og starter kolonien kl. 18, giver de 6 timer 6 + 50% = 9 timer.

Eksempel: Arbejder man kl. 7-9, og kolonien starter kl. 9, er de to timer 50% timer og giver 2 + 50% = 3 timer.

Når man har beregnet, hvor mange timer koloniopholdet tæller, trækkes de skemalagte timer for perioden fra, og forskellen afspadseres - fortrinsvis som samlet afspadsering.

Eksempel: Peter har ifølge sit skema morgenvagt fra kl. 6-13. Samme dag tager han på koloni. Forældrene får besked om at aflevere deres børn senest kl. 10. Fra dette tidspunkt regnes kolonien for påbegyndt. For hver kolonidag får Peter 7,4 timers afspadsering. Herudover får Peter særlig kompensation før koloniopholdet påbegyndes. Denne arbejdstid skal godtgøres med et tillæg på 50 %. Erstatningsfriheden udgør altså for Peter 4 timer (kl. 6.00-10.00) tillagt 50 % = 6 timer. Samlet afspadsering 7,4 timer + 6 timer med fradrag af den planlagte tjeneste på 7,0 timer = 6,4 timers afspadsering. Timerne afvikles efter koloniop-holdet.

Er du i tvivl, så spørg din tillidsrepræsentant. Reglerne sidder i Arbejdspladsmappe 2 Å, afsnit B eller kan læses på www.lfs.dk under afsnittet LFS-biblioteket.

God tur!De faglige afdelinger

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/904 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/904 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/904 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo