Tale-høreområdet
Det oversete tale-høreområde
Strukturreformen kan føre til en ringere kvalitet i kvaliteten af det faglige arbejde, som bl.a. pædagoger udfører for tale-hørehandicappede, forudser en analyse.
Gruppen af tale-hørehandicappede føler sig ofte overset i samfundet og ofte med rette. Og netop Overset? er titlen på en analyse af området, og hvad den kommende kommunale strukturreform betyder for den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandicappede. Analysen er foretaget af Mandag Morgen.
Hovedkonklusionen i analysen er at strukturreformen kan blive en meget alvorlig trussel mod den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandicappede. Og at det vil ske, hvis man skaber (for) små faglige miljøer. Men muligheden for at organisere sig så den faglige kvalitet fastholdes er der, også inden for det politiske forlig om strukturreformen. Den centrale anbefaling fra analysen er at retænke tale-høreområdet inden for strukturreformen og gøre det ud fra seks principper: Der skal være fagligt bæredygtige miljøer. De faglige miljøer skal have udviklingsmuligheder. Myndighedsansvaret skal være klart og meningsfuldt på området. Takststyring bør undgås. Brugernes reelle retssikkerhed bør ikke forringes. Der skal være en bred geografisk dækning.
Advarer mod decentralisering
Inden for LFS’ område er der ansat fagpersoner i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Hvad kommer strukturre- formen til at betyde for dem og deres arbejde? Og for deres kolleger ude i landet. Det kommer an på, peger analysen på. På om kommunerne kommer til at overtage en lang række højt specialiserede og sjældne tale-hørepædagogiske opgaver fra de nuværende amter. Eller om området sammen med resten af området for specialundervisningen kommer til at indgå i kommende regioner eller i fælleskommunale enheder.
Analysen fra Mandag Morgen advarer mod at flytte opgaverne ud til de enkelte kommuner, sådan som de nuværende planer for strukturreformen lægger op til. Vurderingen er at den model indebærer betydelige trusler mod den faglige kvalitet og udvikling på tale-høreområdet; de faglige miljøer for tale-hørepædagoger risikerer at miste bæredygtighed, bl.a. fordi praksisoplæringen af talehørepædagoger vil komme under stærkt pres.
En opsplitning i så små, hver især ikke fagligt bæredygtige enheder, vil gøre det urealistisk at der kan ydes en fagligt kvalificeret indsats over for så mange små brugergrupper. Analysen vurderer klart, at ”det er urealistisk, at det faglige niveau i en så decentral struktur kan opretholdes ved hjælp af videnscentre.” Analysen peger også på at medarbejdere kan miste lysten til at blive efteruddannet, når det de lærer alligevel kun kommer i brug med meget lange mellemrum.
Generationsskifte
Tale-hørepædagogen skal ikke blot udrede mange forskellige talehørehandicap, hun skal også undervise og motivere brugere i vidt forskellige aldre, med forskellige sygdomme og i forskellige livssituationer. En praksisoplæring kræver større faglige miljøer hvor talehørepædagogen møder mange forskellige opgaver under løbende supervision, vurderer analysen. Når de mange ældre erfarne medarbejdere skal erstattes af nyuddannede, bliver problemstillingen særdeles aktuel. Forskning og internationalisering, som man nu i højere grad bruger til fagligt at udvikle området og som er en forudsætning for den udvikling, risikerer også at gå i stå.
Samtidig vurderer analysen at man vil få administrative og styringsmæssige problemer, hvis man blot følger strukturreformens nuværende plan. Ikke mindst finansieringen kan blive kaotisk. I praksis, hævder analysen, vil det medføre at ”hovedparten af brugerne får et forløb, hvor der ingen sammenhæng er mellem ansvar og udførelse.” Brugernes retsstilling risikerer at blive præget af tilfældighed, i endnu højere grad end i dag hvor der allerede er store forskelle i de tilbud, de forskellige amter har opstillet. Hvis der decentraliseres, bliver det meget svært for brugerne at få overblik over mulighederne og at få lige adgang til specialiseret undervisning overalt i landet.
Derfor bør området retænkes, vurderer analysen. Sådan at de fremskridt, der også ligger i strukturreformen for behandlingen af personer med tale-hørehandicap, bevares, mens man undgår problemerne ved en fuldstændig udflytning. En retænkning kan samtidig betyde at de problemer der ligger på området nu, får ny fokus. Disse problemer beskriver rapporten som dels kombinationen af ældre medarbejdere og mere og mere uens grunduddannelser, dels et tilfældigt og utilstrækkeligt styringsgrundlag, og dels manglende udviklingsforpligtelse.
Blandt fremskridtene, mulighederne, er en øget indsats for børn med mere almindelige sprogudviklings problemer, der i dag behandles og undervises i kommunerne. Analysen peger på at strukturreformen med større kommuner uden tvivl vil give mulighed for at skabe stærkere faglige miljøer for de mange børn med lettere og mere almindelige sprog- og læsevanskeligheder. Denne indsats er der klar dokumentation for virker, hvis den ellers følger international forskningsstandard. De noget større kommuner, som strukturreformen indebærer, vil gøre det lettere for kommunerne at sikre en sådan standard.
Indsatsen for voksne med læsevanskeligheder trænger også til at styrkes. Og den mulighed giver strukturreformen. Området overgår til Voksenuddannelsescentrene, men det er en forudsætning for niveauet at de nuværende faglige miljøer overføres samlet, vurderer analysen.
Analysen er udarbejdet af Mandag Morgen – Nyhedernes Tænketank ved analytiker Linda Taudal og projektleder Anders Hede. Den er finansieret af Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt, Center for Specialundervisning for Voksne i Københavns Kommune og Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt. EL
Når vi taler om tale-hørehandicap er det mange forskellige ting. Fra mennesker som er blevet døve, er plaget af tinnitus, som stammer, har udtaleproblemer fx på grund af en læbe-kæbe-ganespalte, som lider af afasi på grund af fx en blodprop, har problemer med at kommunikere på grund af fx Parkinson eller sclerose for blot at nævne nogle af årsagerne til tale-høreproblemer.
Ca. 55.000 voksne brugere modtager årligt behandling og undervisning for tale-hørehandicap i amterne. De ca. 35.000 har hørenedsættelse og behandles i langt de fleste tilfælde med høreapparat. Ca. 11.000 har læsevanskeligheder og modtager undervisning for det. Endelig er der en meget blandet gruppe på ca.10.000 voksne med forskellige talehandicap, ofte som følgevirkninger af sygdomme eller hjerneskader.
Det er sværere at få et overblik over antallet af børn med kommunikationsproblemer. Et skøn er, at ca. 6 pct. af en årgang har større eller mindre taleproblemer. En større andel har læseproblemer. Langt de fleste af disse problemer har en karakter, hvor en rettidig indsats er billig, enkel og meget virkningsfuld. Disse børn behandles i dag i kommunerne. En mindre gruppe børn har vidtgående tale-hørehandicap, som regel i sammenhæng med andre handicap eller sygdomme. Disse børn behandles i dag i amterne.
Området dækkes af tre ministeriers lovgivning, dog først og fremmest reglerne om specialundervisning. Med strukturreformen lægges der op til at de nuværende amtslige tale-hørecentre skal overgå til den kommune, bygningerne ligger i. Derefter skal denne kommune sælge ydelser til andre kommuner. Disse kommuner kan frit hjemtage brugere til deres egne organisationer. Kilde: Overset? - en analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandicappede.