LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2013
  • Blad nr. 10
  • Genbrugsbutik med gode tilbud og lune smil
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Småt nyt
     
  • Finanslov mangler socialt perspektiv
     
  • Farvel til Anne Vang
     
  • Dagplejen er i gang med forbedringer
     
  • Gå ud på din kede-dig-gynge
     
  • Pædagoger rammes af tilbagetrækningsreform
     
  • Det pædagogiske måltid
     
  • Genbrugsbutik med gode tilbud og lune smil
     
  • Der skal mere end snak til
     
  • Hvad kommer årsmøderne 2013 til at handle om
     
  • Tillidsbaseret ledelse i SOF kræver ny struktur
     
  • LFS’ere i fælles løbefront
     
  • Nye bøger
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
5.9.2013  | Special  
  
 

Genbrugsbutik med gode tilbud og lune smil

Tekst og foto: Jon Arskog

Udviklingshæmmede får indhold i hverdagen i den ny genbrugsforretning Genbrugsriget i Vanløse. Her er der spækket med gode ting og sager til genbrug.

Der er ikke noget som et stort smil og et glimt i øjet, når man gør sine indkøb. Desværre er det snarere reglen end undtagelsen, at ekspedienten i SuperBrugsen eller Magasin får givet udtryk for en lidt for presset arbejdsdag, eller bare deres mangel på begreb om hvad service.

Sådan er det ikke den nye genbrugsforretning Genbrugsriget på Jydeholmen 55. Her er der lutter smil og arbejdsglæde.

Det gælder også på denne åbningsdags tidlige formiddag, hvor LFS Nyt har indfundet sig.

Bag disken står Emil Johnsen og Marian Peinow med brede smil og sammen ekspederer de kunder, der over de sidste par dage utålmodigt har kredset omkring butiksruderne og luret på de fine Madam Blå emaljekaffekander og saltkar, det smukke guldbelagte gammeldags porcelæn, legetøj, bøger og hvad de ellers har kunnet se gennem ruderne, mens de har ventet på, at butikken skulle åbne.

Stemningen i butikken er spændt. Dagen har nemlig ikke kun været ventet af kunderne. Også medarbejderne i de seks fuldtidsstillinger har ventet i mere end almindelig spænding.
Over de sidste uger har de været med til at indrette butikken, hente, sortere og prissætte varer, lave udstillinger i vinduerne og arrangere kasseapparatet på butikkens disk. De har ikke været til at sende hjem efter butikkens lukketid og de er troppet op flere timer før åbningstid. Og det endelig at kunne slå dørene op til butikken, få lov til at ekspedere kunder og slå varer ind på kasseapparatet spreder øjeblikkelig glæde og lykke.

Job skal være så rigtige som muligt

Genbrugsriget er et tilbud til voksne udviklingshæmmede borgere i København under §103 og 104, og butikken er en satellit til aktivitetscentret Jydeholmen i Vanløse, der hører under Center Paletten. Seks årsværk er tilknyttet, hvilket betyder at otte udviklingshæmmede for tiden arbejder i butikken. Også en efterlønner med håndværksmæssig baggrund og en praktikant er ansat. Dertil kommer Marian Peinow, der udgør det faste pædagogiske holdepunkt, forklarer Carsten Høgsberg, der er daglig leder på ”Jydeholmen”.

”Ideen er at prøve at skabe arbejdspladser, der ligger så tæt på rigtige arbejdspladser som muligt. Her er reelle arbejdsopgaver og vi har delt os ind i hold, som vi så bytter rundt på, så de får prøvet de forskellige opgaver og får lidt afveksling. Tingene skal hentes, kasserne skal tømmes, varer sorteres og er der tøj skal det vaskes. Så skal det prissættes, prismærkes og udstilles i butikken. Det er de alle med til og det hele er sat i system af Marian Peinow, der er fast pædagog her, sådan at de bytter opgaver og får lov at prøve de forskellige ting,” fortæller Carsten Høgsberg, mens kunderne ser sig omkring efter gode kup i butikken.

Socialborgmester Mikkel Warming er en af dem. Han har holdt åbningstale og har nu fundet hylderne med DVD-film til en 10’er og står og lurer titler og får en sludder om gode film med en anden kunde. På hylden under er der også computer- og PlayStation spil.

”Politikerne vil jo gerne skaffe arbejde til vores udsatte borgere, men det er svært at finde rigtige jobs. Så er spørgsmålet, hvad man så kan gøre og hvordan man gør det, så det bliver så rigtigt som muligt. Derfor begyndte vi for to år siden med projektet i vores lokaler på Jydeholmen, men det har over årene vokset sig så stort, at vi nu har kunnet flytte over i de her bedre beliggende lokaler,” fortsætter Carsten Høgsberg, der også fortæller, at økonomien er skruet sådan sammen, at forretningens drift og aflønning af medarbejderne i tilbuddet skal hvile i sig selv, mens personalet ansat og aflønnes af kommunen.

”Vores mål for omsætningen er 1000 kr. om dagen, men selvfølgelig går vi efter at skabe et overskud. Når vi dét, vil vi investere i endnu en forretning et andet sted i København,” siger han optimistisk og afslører at ambitionen er fire til fem butikker og to biler i København indenfor de næste par år og måske også nogle initiativer i andre boldgader.

”Det handler om at give flere muligheden for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det handler om at give dem mulighed for et fællesskab og en arbejdsidentitet,” siger han.

Og måske har han god grund til optimismen. Kundegrundlaget til Genbrugsriget er med alle institutionerne i København og de lokale borgere i Vanløse stort, og med den håndværksmæssige baggrund efterlønneren, der er ansat har, og også med ressourcerne på centret Jydeholmen, så kan bl.a. møbler repareres og genbruges og medvirke til at øge indtjeningen, forklarer han videre.

Politisk opbakning til socioøkonomiske projekter

Det bliver heller ikke fra politisk hold, at projekterne bliver bremset. Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten, der godt nok stopper i politik efter kommunalvalget, og politikerne fra de øvrige centrumvenstrepartier bakker op om socioøkonomiske projekter, som Genbrugsriget.

Mikkel Warming fik lov at holde åbningstale, inden butikken slog dørene op og i sin tale sagde han blandt andet:

”Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg diskuterede med mine politikerkolleger på Rådhuset, hvordan vi kan sørge for, at der kommer flere butikker og virksomheder som jeres.”

Og senere:

”For kommunen er der også en vigtig gevinst ved, at I får skabt en flot og levedygtig butik. Som sagt vil vi gerne have, at der kommer flere såkaldt socioøkonomiske virksomheder og butikker, så endnu flere borgere, der ikke føler sig hjemme på det almindelige arbejdsmarked, kan få en aktiv og meningsfuld hverdag.”

”Derfor har vi i Socialudvalget foreslået, at der bliver sat penge af, som man kan søge, hvis man har en idé til en butik eller en virksomhed.”

Bag disken har blandt andre Emil Johnsen og Marian Peinow modtaget masser af blomster fra gæsterne. De har dog ikke kun indkasseret blomster, de har også sendt varer den anden vej hen over disken. Porcelænsvaser, platter, legetøj og DVD’er. Og Emil Johnsen er glad. For ikke nok med, at han kommer med ud at hente varer i varebilen, det er også ham der lige nu får lov at slå varer ind på kasseapparatet.

”Det er dejligt at lære at slå varerne ind på kasseapparatet.
Jeg glæder mig til, jeg har lært at gøre det rigtigt,” siger han og understreger dermed netop pointen med tiltaget; at tilbuddet gerne skal give reel læring til at medarbejderne kan skabe sig en bedre hverdag.

”På den måde kan vi faktisk fastholde dem i dagtilbuddene i længere tid,” konstaterer Carsten Høgsberg.

Genbrugsriget har lukket om mandagen, hvor nye varer og de pædagogiske planer skal på plads. Men ellers har butikken åbent de andre hverdage fra 10 til 17.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8779 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8779 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/8779 Loadtid: 0.049 sek.
Download logo