Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
30.5.2013 |
Vær med til at fejre Børnenes Grundlovsdag 2013
Børnenes Grundlovsdag bliver i år afholdt tirsdag d. 4. juni med temaet: ”Børns ret til læring”
Alle børn har ret til læring. Læring i denne forståelse foregår ikke kun på skolebænken, men gennem sansning, udforskning og leg, hvor vores børn får erfaringer og opbygger livskompetence. Børns ret til læring handler altså om at give dem mulighed for at udvikle sig, opbygge personlighed og selvtillid både mentalt og kropsligt (jf FNs Børnekonvention punkt 29).
Traditionen tro vil Børnenes Grundlovsdag blive markeret med et stort arrangement i Hans Tavsens Park i København, hvor der vil være underholdning og aktiviteter i tråd med årets tema om børns ret til læring.
I kan læse mere om Børnenes Grundlovsdag på den officielle side – hvor det også er muligt at hente inspiration og idéer til aktiviteter på dagen: www.boernenesgrundlovsdag.dk