Til
Socialforvaltningen
Mål- og Rammekontoret for Voksne
Bernstorffsgade 17, 4. sal
1592 København V

Februar 2013

Samlet høringssvar til de 5 udkast til kvalitetsstandarder på områderne for Voksne

• Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på krisecentre hhv. for kvinder udsat eller truet for vold samt til enlige eller familier med særlige sociale problemer (jf. SEL §§ 109 og 110) for 2013
  
• Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for borgere med sindslidelse (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til borgere med sindslidelser efter almenboliglovens § 54 for 2013
  
• Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for udsatte borgere (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til udsatte borgere efter almenboliglovens § 54 for 2013
  
• Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for borgere med handicap (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til borgere med handicap efter almenboliglovens § 54 for 2013
  
• Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse samt samværs- og aktivitetstilbud på handicapområdet (SEL §§ 103 og 104) for 2013

LFS ønsker gennem dette høringssvar at kommentere samlet udkastene til de nye kvalitetsstandarder i Københavns Kommunes Socialforvaltning for tilbuddene for målgruppen Voksne.
Selve intentionen om at give borgere, pårørende og sagsbehandlere en enkel og klar information om, hvilke rettigheder, krav og klagemuligheder man som borgere har, finder LFS positivt, og anser derfor de fleste afsnit som værende mere af overordnet organisatorisk/faktormæssig karakter.

Vi finder det dog mindre positivt, at beskrivelserne foregår i en kvalitetsstandards snærende rammer, da vi ikke mener at ”standarder” kan rumme den kompleksitet, der er i det socialpædagogiske arbejde og derfor ej heller i de socialpædagogiske tilbud Socialforvaltningen har.

Erfaringerne viser, at kvalitetsstandarden generelt ikke i praksis kommer til at udmåle den hjælp og støtte, borgeren reelt har behov for, men mere bliver beskrivende for hvilken kvalitetsstandard der er råd til, i Socialforvaltningen, i et givent budgetår.
Hvilket der også bliver understreget med sætninger som: ”Nærværende kvalitetsstandard fastsætter det serviceniveau, du som borger kan forvente at modtage..” (Citat fra: Resume)

I forhold til afsnittene vedr. ydelsesbeskrivelserne, vil vi anføre følgende:

• I en periode, hvor vi i Socialforvaltningen har besluttet en tillidsreform, og med en Sundhedsforvaltning, hvor man har fjernet minuttildelingen i forhold til hjemmeplejen, virker det direkte bagstræberisk og i modstrid med de politiske beslutninger, at vi her arbejder med time/minut-tildeling i ydelsesbeskrivelserne.
  
• Erfaringerne fra Sundhedsforvaltningen har også vist, at når man operere med timer så specifikt som her, vil mange borgere og pårørende hænge sig i minutterne og ikke nødvendigvis se på servicen. Gennemsigtighed for borgeren i forhold til den forventede ydelse opnås ikke her - tværtimod.
  
• Det er forvaltningens opfattelse, at kvalitetsstandarden vil kunne bidrage til en større grad af budgetsikkerhed. Det er ikke vor opfattelse, at der her bliver talt om at tilbuddene får større budgetsikkerhed, men alene Socialforvaltningen. De erfaringer man allerede har gjort sig i forhold til VUM, har vist et behov for tilpasninger af modellen allerede på nuværende tidspunkt. LFS’ bekymring er i den forbindelse, den pris den enkelte borgere og det enkelte tilbud betaler, imens økonomitildelingen justeres, og derfor ikke endelig på plads..
  
• I praksis, da modellen endnu ikke er færdig eller fuldt udbygget, kan centrene/arbejdsstederne ikke tildeles den økonomi til de borgere som de får, da man derved får nogle steder, hvor man vil mangle betydelige midler.
  Derfor har Drift & Udviklings kontorerne (DU) givet lov til, at der kan rykkes rundt på pengene/midlerne internt, hvilket vi også ved sker. Derfor er det i bedste fald misvisende og ukorrekt, at skrive så stålfast i kvalitetsstandarten, at ”disse timer” er tildelt til dig som borger, for tilbuddene får derved problemer med at leve op til standarderne, og kan blive stemplet som dårlige tilbud.

En detalje vi synes mangler, omhandler afsnittende (2.3) om tildeling af et tilbud, hvor der konkret mangler at blive beskrevet det praktiske samråd, der bør ske med tilbud, borger og sagsbehandler før der tages stilling til hvilket tilbud der vil være et godt valg.­

Socialforvaltningen vælger i standarden at beskrive minimumskravet omkring opfølgning hver 4. mdr. (under punktet Tilbuddets serviceniveau, afsnittet omkring Opfølgning), hvilket rigtig nok er den (på nuværende tidspunkt) besluttet interval, men det skal vurderes på om det er hensigtsmæssigt i en tillidsdagsorden, at skrive den ind i standarden, da der ved eventuelle ændringer af interval, skal ske en politisk behandling.

Vedr. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på krisecentre hhv. for kvinder udsat eller truet for vold samt til enlige eller familier med særlige sociale problemer (jf. SEL §§ 109 og 110) for 2013

Specifikt i forhold til ’Udkastet for Kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold på krisecentre’, finder vi det uhørt at indskrive personalepolitikken, da det alene er et forhold mellem arbejdsgiver og medarbejder. Afsnittet bærer præg af, at der til forskel fra de andre områder, ikke er behov for at uddybe ’Magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed’ netop på dette område, men derfra og så til at indskrive personalepolitikken er ikke i orden. Hvis der ikke er andre mere relevante emner, skal punktet udelades.

Overordnet set mener vi, at der mangler noget om børnenes tarv medens deres forælder er tilknyttet krisecentret, og at det skal beskrives hvordan og i hvilke tilfælde børne- familieteamet kan/skal kontaktes.

Samt husk derudover at tilføje: Dot vedr. boligrådgivning i forhold til § 109 på side 12

Vedr. Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for borgere med handicap (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til borgere med handicap efter almenboliglovens § 54 for 2013

Og specifikt for ’Udkastet for Kvalitetsstandarden for midlertidigt og længerevarende botilbud for borgere med handicap’ formoder vi at have fået et forkert udkast, da der ikke er blevet rettet op i forhold til 3.1 side 10

De tre individuelle ydelser er:

• Omsorgsydelse I: Personlig pleje og omsorg
• Omsorgsydelse II: Praktiske gøremål
• Udviklingsydelse I: Støtte til personlig udvikling

I forhold til ydelsesbeskrivelsen på side 22

De tre ydelser på tilbuddet er:

• Basisydelsen, der retter sig mod alle beboere på tilbuddet, og blandt andet udgøres af fælles aktiviteter
• To individuelle ydelser:
  • Personlig pleje og omsorg
  • Praktiske gøremål og aktiviteter

LFS vil gerne sluttelig understrege, at kvalitetsstandarderne fremadrettet bør og skal ses i lyset af den nylig besluttede tillidsreform i Socialforvaltningen. For at sikre, at kvalitetsstandarderne ikke i sig selv virker hæmmende for den faglige indsats/kerneydelse, der skal ske i samråd med borgeren på de socialpædagogiske tilbud, bør kvalitetsstandarderne i højere grad beskrive borgerens mulighed for inddragelse og indflydelse heri i forhold til ydelsen der gives.

Med venlig hilsen

Helle Haslund, forretningsudvalgsmedlem i LFS