En hurtiggående udvikling
For 100.000 år siden: Urmennesket gik 40 km om dagen og var dybt afhængig af kroppens bevægelse for at kunne overleve.
For 100 år siden: Bonden gik i gennemsnit 20 km om dagen.
I dag: Vi går 0,5-1 km om dagen og tager rulletrappen til fitness.dk...
Sveddryppende i skostørrelse 19
Af Elisabeth Lockert Lange
Sved. Når børn får plads, tid og lov til at bevæge sig - så gør de det. Det er udgangspunktet for fysioterapeuterne Helle Fuglsang og Annette Toft, der er rejsende i projekt Kroppen på Toppen, hvor de dagligt inspirerer pædagoger til i højere grad at bruge fysisk aktivitet som pædagogisk redskab. En lørdag i november gik turen til Gladsaxe, hvor det var 60 pædagoger og dagplejere, der nød godt af de damers både provokerende og sveddryppende indslag.
At kysse ko og kravle på komfur er bare et par af dem.
Lugter du af sved? Altså lugter du af sved, fordi du hver dag du danser, triller, tonser, kravler og klatrer med ’dine’ børn?
Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, er du utraditionel. I hvert fald sammenlignet med de fleste pædagoger, medhjælpere, dagplejere og dagplejepædagoger, bl.a. de 60 af slagsen, der er samlet i Gladsaxe Sportscenter en hel lørdag for blandt andet at sætte yderligere fokus på bevægelse.
Eller rettere for at suse rundt på gulvet i tre timer under kyndig ledelse af fysioterapeuterne Helle Fuglsang og Annette Toft, som er kommet fra Aalborg for at undervise i, hvordan man kan bringe krop og bevægelse ind i hverdagens aktiviteter. Projektet hedder Kroppen på Toppen og har stor succes i Aalborg Kommune, hvor de to fysioterapeuter dagligt inspirerer pædagoger til i højere grad at bruge fysisk aktivitet som pædagogisk redskab.
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Vi ved vel alle sammen at vi har godt af at bevæge os. At det er vigtigt for både børn og voksne. Jo, men er vi gode nok til at opfordre børn til at dyrke deres bevægglæde allerede i skostørrelse 19?
Giv tid, lov og plads
”I kender alle sammen godt faren, der snupper lille Liva under armen og bærer hende ud til bilen. Henne ved institutionen parkerer han lige ude foran og bærer hende ind. Og det vel at mærke til en dag med stillesiddende sanglege og klapvognstur hen til legestuen”, siger Helle Fuglsang med et glimt i øjet.
Karikeret? Ja. Men også et eksempel på, at børn ofte er alt for lidt i bevægelse.
”Jeg møder institutioner hvor man ikke må løbe. Jeg ser pædagoger der hjælper deres børn med at komme op på triptrap-stole og ned i bildæk-gynger. Jeg ser pædagoger, der går forbi en plads med store sten, fordi de skal skynde sig et sted hen og lege... Og det er ærgerligt, for stenene ligger jo lige dér og indbyder til ti minutters bevægglæde. Hvis vi giver børnene tid, lov og plads til at bevæge sig, så gør de det.”
Væk fra komfuret
Helle understreger igen og igen, at det handler om at se muligheder. Muligheder for hvor vi i hverdagen kan være så heldige at få noget bevægelse ind. Og lade børnene eksperimentere med deres kroppe, så de på den måde spiller en aktiv rolle i deres egen motoriske udvikling.
”Jamen jeg skal jo passe på, at de ikke falder ned”, lyder det fra en af dagplejerne.
”Ja den hører vi tit”, siger Helle med et smil.
”Sikkerhed er at få en lille god krop, der har prøvet at falde rigtig mange gange. Og det får man ved at træne den kropslige reaktion igen og igen. Vi voksne er gode til at stoppe børn i deres leg, fordi vi er bange for at de skal falde. Eller vi stopper dem, fordi ”det var jo slet ikke det, der var meningen …” Men ofte finder børnene deres egen vej der er både sjovere og vildere”, siger Helle og tilføjer, at man også skal passe på pigerne ved komfuret.
”Nogle piger vil gerne lave suppe hele tiden, og det er
selvfølgelig dejlig roligt. Men de skal altså også væk fra det komfur. De skal ud sammen med de andre børn. Hver dag. Det skaber nye relationer og roller. Efter min mening er komfuret kun okay, hvis de også kravler ind i ovnen, op på det og hopper ned fra det.”
Børn har myrer i kroppen
Provokationer og glimt i øjet er der i det hele taget meget af hos de to nordjyske kvinder. Det betyder dog ikke mindre alvor. Især ikke når snakken falder på at kombinere pædagogik og fysioterapi. En hjertesag.
”Jeg tror, at mange har glemt at indlæring i stor stil sker gennem kroppen. Læring sker jo ved at vi danner forbindelser mellem vores hjerneceller. Så når børnene spurter om ørerne på os, er det bare tegn på, at de er i gang med at bygge hjerneceller”, fortæller Annette Toft i pausen mellem teori og træning.
Hun lægger vægt på, at man sagtens kan putte lærerplaner og pædagogisk låg over de fysiske aktiviteter og understreger vigtigheden af at pædagoger agerer rollemodel.
”I stedet for at benytte os af den voksne automatpistol ”hold-op-med-det, la-vær-med-det, kom-ned-derfra”, skal vi være rollemodeller. Børn har billedlig talt myrer i kroppen, men deres initiativer kan ikke stå alene. Derfor er det vigtigt, at vi har et arsenal af bevægelses-aktiviteter at trække på”.
Og ta-daaaa… dem har de damer masser af.
Kys Koen
Midt i den store sportshal stiller Annette den ene halvdel af de 60 dagplejere og pædagoger op i rækker på fem. Det er tid til stafet. ”Kys Koen” kalder hun legen, der handler om, at man med et dyr i hånden skal løbe-kravle-gå hen og blive kysset af et andet dyr.
”I kan jo lege at det er dyreunger der skal hen og kysse sin mor eller far. Det er noget alle børn kan forholde sig til. Og synes er sjovt. Og så kan I vælge alle mulige måder at bevæge sig hen til dyret på. Trille, hinke, hoppe, liste, se glad ud, se sur ud”, siger Annette i et roligt øjeblik.
Gladsaxe-folket nøjes dog med at løbe og liste. Det gør de til gengæld med trutmund og kysselyde, så det et kort øjeblik lyder som et kindkyssende cocktailparty.
Hale-tag-fat giver røde kinder
Udenfor på græs og i krat er Helle i gang med at instruere den anden halvdel i at lege ”hale-tag-fat”. Små grene og kviste er haler. De voksne er hale-fangere, og hvis man leger det med helt små børn har de voksne ekstra haler til dem, der bliver fanget. Ellers er dem, der bliver fanget, nye hale-fangere.
Og så løber der ellers 30 dagplejere og pædagoger rundt mellem hinanden og råber ”kom nu, tag mig”.
”Kan I se at det giver både røde kinder, opmærksomhed, motorik, udholdenhed, naturkendskab og fællesskab”, siger Annette inden vi igen går inden døre. For nu er det nemlig blevet tid til pizza. Men endnu ikke den spiselige af slagsen. Alle 60 deltagere står efter hinanden som en slange og går på Helles opfordring i gang med at rulle dej, hakke tomater, nulre ost, strimle skinke. På hinandens rygge.
”Det er vigtigt med bevægelse og fart på. Men det er også vigtigt bare at mærke og være i sin krop. Og det er den her øvelse god til.”
Seks svedige råd til en aktiv hverdag1. Gør sanglege til svedlege. Sæt en bevægelse på hver linje i ”Lille Peter Edderkop” og brug fx Find flere lege på kroppenpaatoppen.dk |