Kommentar

En lang sveder er en lammende begmand til børnene i København

Kære Frank Jensen, Anne Vang, Ninna Thomsen, Ayfer Baykal og Anna Mee Allerslev!

København er i kraftig vækst og i front på mange felter. Der satses på at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene i daginstitutioner, i skoler, i fritidshjem og i klubber. Eleverne i byens skoler vil fremover få ministeriets vejledende timetal, så de får skoledage af passende længde.

Københavns Kommune har ganske fornuftigt valgt at bevare de selvstændige fritidshjem og anerkende dem for deres betydning for børnenes livsduelighed og livslæring. Her kan de – når skoledagen er slut – deltage i aktiviteter efter egne ønsker og i andre udviklings- og læringsrammer. Alt det risikerer nu at blive fortid.

Regeringen fremlægger nemlig en folkeskolereform, der betyder en lang sveder til børnene. Selv om der skal indlægges diverse bånd af andre tilbud, bliver det meget lange skoledage. Pædagogerne skal uden selv at ønske det medvirke i diverse aktiviteter i løbet af skoledagen. Det medfører, at fritidshjemmene reelt kvæles.

Rambølls analyse af heldagsskoler viser, at de ikke har nogen generel positiv indlæringseffekt, så der er ikke engang evidens for en gunstig virkning af reformen. Det handler ikke om, at blot børn går længe nok i skole: 30, 35 eller 37 timer om ugen, så løses skolens udfordringer automatisk. Det handler om at skabe et dynamisk og fagligt udviklingsarbejde i samarbejde med de ansatte med høje forventninger og ambitioner på børnenes vegne i både skole og fritid.

Heldagsskolemodellen er udformet med inspiration fra Ontario i Canada. Desværre har regeringen hørt rigtig dårligt efter i timen, for forudsætningen for modellens succes er lærernes aktive inddragelse og dermed ansvarliggørelse.

Facit i overenskomst 13 er på forhånd planlagt af en lille, snæver kreds – lærerne skal undervise mere uden reel forhandling med lærerne, der sættes i skammekrogen. Det er helt uhørt at lave en kæmpereform uden finansiering og i stedet lade lærere og pædagoger betale. Faderen til den canadiske skolereform Ben Levin har sagt: ”Du kan ikke tæve folk til fremragende præstationer”. Det er dét, regeringen og KL forsøger nu, og derfor er reformen dømt til at blive en fiasko.

Gennem årene er der skabt et meget konstruktivt samarbejde mellem rådhuset og organisationerne, så der indgås aftaler, der skaber et godt grundlag for at løse opgaverne. Der er formuleret en tillidsdagsorden, der betyder, at pædagoger og lærere og deres foreninger bakker op om de talrige reformer, der er vedtaget de seneste år. Hvis KL og regeringen får held til med deres drejebog at sammenkæde reform og overenskomst med indbygget regeringsindgreb, mister Københavns Kommune både sin selvstændige indflydelse på børneområdet og de samarbejdspartnere, der hidtil har været med til at sikre den positive udvikling i byen.

Hvis regeringen blander sig i dét, der skulle være parternes sag, og hvis der på forhånd planlægges med lockout og et regeringsindgreb, bliver Den Danske Model hårdhændet aflivet.

Kære københavnske politikere: Protestér imod at den danske samarbejdsmodel bliver kørt over, og at det berømmede særlige danske demokrati dermed sættes ud af kraft.

Med vores kendskab til jeres politiske klarsyn og mod forventer vi, at I i denne meget alvorlige situation træder i karakter og siger fra over for denne lurende skandale, inden det er for sent.

Britt Petersen, formand for LFS og Jan Trojaborg, formand
for KLF (Københavns Lærerforening)