Småt nyt
Fattigdom i København 60.000 københavnere lever i fattigdom, viser en ny opgørelse af fattigdommen i
København. Det er ca. 15 procent af alle københavnere.
Det er tredje gang, at Socialforvaltningen laver en opgørelse over fattigdommen i København. Hvert andet år siden 2008 har forvaltningen med tal fra Danmarks Statistik udarbejdet en kortlægning af fattigdommen i København. Da der ikke er en national standard for, hvornår man er fattig, har Socialforvaltningen anvendt en såkaldt budgetmetode,
hvor man fastlægger et budget for, hvad en person eller en familie minimalt kan leve for. Hvis man har mindre til rådighed end dette skrabede budget, betegnes man i opgørelsen som fattig. Fattigdomsgrænsen for en enlig uden børn er sat til 9.732 kr. om måneden, svarende til 116.782 kr. om året i 2010. Baggrunden for opgørelserne er et ønske fra Socialudvalget om at kortlægge fattigdom i kommunen, en kortlægning som skulle opdateres hvert andet år. Opgørelserne bliver brugt til at målrette socialforvaltningens
arbejde med bekæmpelse af fattigdom.
Off entligt ansatte fører i produktivitet
Læger, pædagoger og andre velfærdsansatte er langt mere effektive, end det fremgår af den brede offentlige debat. Faktisk er produktiviteten i snit steget med 1,6 pct. om året inden for offentlige velfærdstjenester som sundhed,
uddannelse, socialområdet, fritid og kultur, skriver dknyt.dk med henvisning til Mandag Morgen. Til sammenligning er produktiviteten kun steget med 0,3
pct. i den private sektor. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har foretaget, og som bruger en ny og langt mere retvisende metode, som tager udgangspunkt i det faktisk producerede, det vil sige antal operationer på sygehuset, antal af ældre, der passes på plejehjem, eller antal elever i skolerne.
Køb dit juletræ af en hjemløs
Det er på aktivitetscentret Sundholm, du kan købe dit juletræ, hvor Sundholms hjemløse sammen med ansatte og frivillige står for salget. Og fra uge 44 leverer Projekt Udsatsen juletræer til virksomheder og institutioner i Københavnsområdet (i postnumrene 1000-2500) tirsdag og torsdag. Interesserede kan skrive tilts@udsatsen.dk. Udsatsen skal have bestillingerne senest to dage før levering.
Hele overskuddet fra salget går til næste års ferietur og andre sociale aktiviteter for de hjemløse.
Åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 10-16 fra den 1. december til den 22.december. Find vej: Gående kan komme ind fra Amagerfælledvej næsten lige over for Rued Langgaardsvej. Adressen er Sundholmsvej 44. Er man i bil er det nemmest at parkere lige over for indgangen på Amagerfælledvej. Her er der en stor parkeringsplads, hvor det koster 15 kr. at parkere en time.
Sprogindsats
Projektet ’Sprogpakken’ har efteruddannet knap 7.000 pædagoger til at styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Evalueringen af det netop afsluttede projekt peger på at indsatsen har fået et løft og at den fortsætter lokalt. Opgaven blev igangsat og finansieret med 34 mio. kr. i 2010 af Ministeriet for Børn og Undervisning, og 95 af landets 98 kommuner har deltaget i projektet. Næsten enslydende lyder evalueringen at forløbet har givet kompetencer til at arbejde med understøttende sprogstrategier og til at arbejde med dialogisk læsning. Projektets hjemmeside er www.sprogpakken.dk
Pris for ytringsfrihed
Rasmus Willig, lektor ved Roskilde Universitet, har modtaget FTF-prisen på 100.000 kr. for sit arbejde med at afdække vilkårene for ansattes ytringsfrihed.
”Et gigantisk demokratisk problem”. Sådan beskriver FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, det faktum, at både offentligt og privat ansatte holder sig tilbage med at ytre sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Derfor har FTF på sin kongres i år valgt at give FTFprisen
på 100.000 kr. til Rasmus Willig, som i flere år har forsket i ansattes ytringsfrihed.
Københavnske daginstitutioner i nyt udviklingsforløb
320 københavnske daginstitutioner deltager, når et nyt stort pædagogisk udviklingsforløb i kommunen går i gang. Kommunens samtlige 79 klynger er involveret i forløbet,
som via aktionslæring skal udvikle og finjustere de pædagogiske redskaber. Ambitionen er ifølge UCC, som leverer undervisere, mere systematik i pædagogikken og en endnu mere velfungerende konkret hverdag. Undervisningen tager udgangspunkt i de lokale behov, og den enkelte klynge beslutter selv hvilket emne, der skal arbejdes med, men metoden er aktionslæring. Det vil sige, at der observeres, eksperimenteres og evalueres på konkrete pædagogiske situationer. Alt sammen med det formål at få det pædagogiske personale til at reflektere systematisk over, hvordan de handler mest optimalt.
Gode lederes fem træk
En undersøgelse Den sundeste ledelse peger på fem fælles træk hos ledere med tilfredse og raske medarbejdere, skriver www.personaleweb.dk. Den første er en udstrakt frihed fra lederen til at skabe de ønskede resultater, med andre ord overlades det til medarbejderne selv at vælge den konkrete vej til målet. Den næste er en hurtig håndtering af konflikter og problemer. Den tredje er at lederen sætter høje standarder for de fælles præstationer. Den fjerde er at lederen agerer sikkert og respektfuldt i menneskelige relationer som fx at de griber ind i svære situationer uden at nogen taber ansigt. Og den femte er at lederen markerer og efterlever sine personlige værdier, er sig selv som både person og leder, og er derfor forudsigelig i holdninger og adfærd.
Over syv mill. kr. efter arbejdsskade
En pædagogmedhjælper organiseret i LFS har for nylig fået tilkendt en erstatning på over syv mill. kr. efter en arbejdsskade. Skaden skete tilbage i maj 2008, hvor han fik en forstrækning i ryggen, der siden medførte en diskusprolaps, så han måtte opereres.
Pædagogmedhjælperen har fået tildelt førtidspension,
og for nylig har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt en méngrad på 20 procent og et tab af arbejdsevne på 75 procent. Og det er på grund af disse høje procenter at han nu får en erstatning på, har LFS regnet ud, i alt 7,3 mill. kr. Mens de 150.000 kroner er ménerstatning, så er resten kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvor langt de fleste af dem udbetales som et månedligt beløb. Men det er ikke selve pædagogmedhjælperjobbet, der udløser disse store erstatningsbeløb, de skyldes primært en kontrakt på et vellønnet bijob i sportssammenhæng, som også skulle regnes med. Det er faglig sekretær Olaf Christensen, der har været på sagen.