Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fik over 7 mio. efter arbejdsskade
Et LFS-medlem er tildelt en usædvanlig høj erstatning efter en arbejdsskade.
Den samlede erstatning er knap 7,3 millioner kroner.
Skaden skete i juli 2007, da den skadesramte under udførsel af en praktisk opgave på sin arbejdsplads, fik en forstrækning i ryggen, der siden medførte en diskusprolaps og efterfølgende operation.
Skadeslidte fik først tilkendt 15% ménerstatning. Afgørelsen blev siden genoptaget og forhøjet til 20%.
Derudover fik skadesramte først tilkendt 30%, siden forhøjet til 40% og endelig forhøjet til 75% erhvervsevnetab da skadesramte nu, efter 5 år siden skaden skete, har fået tildelt førtidspension.
Under forløbet fik LFS forhøjet erhvervsevnetabet til 40% da skadesramte var stillet et bijob i udsigt. Skadesramte nåede aldrig at starte i bijobbet, da skaden skete 2 måneder før bijobbet skulle startes. Skadesramte havde ikke oplyst om bijobbet til nogen, da skadesramte ikke troede at det var relevant. ”Det var det i allerhøjeste grad” fortæller faglig sekretær Olaf Christensen der har behandler sagen i 4 år, ”og den lille oplysning har betydet omkring 1,8 mio. kr. af erstatningen, da vi fik igennem at årslønsberegningen skulle forhøjes med 96.000 kr.”.
Ménerstatningen udgør lidt over 140.000 kr. skattefrit og resten er tab af erhvervsevne som udbetales som et kontantbeløb på lidt over 2,3 millioner kroner skattefrit og resten som en månedlig ydelse ind til folkepensionsalderen.
Olaf Christensen fortæller videre: ”Beløbet synes stort, men man skal være opmærksom på at det er kompensation for et helt tabt arbejdsliv og arbejdsindtægt og hvis man kun er i starten af fyrrene med lovende fremtidsudsigter, så er beløbet pludseligt ikke så stort”.
”Vi er selvfølgelig meget glade over at skadesramtes økonomiske fremtid nu ser rimelig ud, specielt da det meget let kunne være gået helt anderledes. Vi kom først ind i sagen ca. et år efter at skaden var sket og vi var meget bekymrede for at skaden slet ikke ville blive anerkendt som arbejdsskade, da der var tvivl om hvorvidt den påvirkning som skadesramte, var udsat for kunne medføre de alvorlige gener som skadesramte havde” fortsætter Olaf Christensen.
Skaden blev anerkendt som arbejdsskade og siden har der været en lang og sej sagsbehandling med et hav af spørgeskemaer og undersøgelser.
”Når uheldet er ude, så må man sige at sagen er endt godt og sagen viser med al tydelig hvor vigtigt det er at kontakte sin fagforening hvis man bliver udsat for en arbejdsskadesag der skal behandles i arbejdsskadestyrelsen. Det betyder nemlig, at der ofte er et utal at spørgeskemaer og lægeundersøgelser man skal igennem og det kan have enorm betydning hvad man svarer i spørgeskemaerne og hvor forberedt man er på diverse lægeundersøgelser. Derudover har man også brug for fagforeningen til at sikre at alle relevante oplysninger indgår i sagen og selvfølgelig endelig til at vurderer om arbejdsskadestyrelsen afgørelser er tilfredsstillende eller om de skal ankes” slutter Olaf Christensen.