Småtnyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Indvandrere bruger vuggestuerne

I hvert fald i Københavns Kommune, hvor flere års kampagner ser ud til at have solgt idéen om vuggestuer til indvandrerforældrene. I 1998 var det halvdelen af denne gruppe borgere, som lod deres børn komme i vuggestue, nu er det 72 pct. af indvandrerforældrene. Kun otte pct. ?bagud? de danske forældre. De fleste er enige om at udviklingen er vigtig for integrationen.

Find en kasse der kan passe

CASA (Center for alternativ samfundsanalyse) har netop sendt Social Årsrapport 2005 på gaden.
I den vurderer en række forskere og praktikere, at Danmark er blevet til »et sorterende samfund«, hvor folk absolut skal kunne puttes i kasser. Forskningsleder Finn Kenneth Hansen siger til Information at det er resultatet af regeringens indførte praksis i det sociale arbejde med at kategorisere mennesker efter, hvorvidt de er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet eller ej. Man ser på systemfejl, som gør udstødelsen fra arbejdsmarkedet til den enkeltes ansvar, noget som let kan medføre mistænkeliggørelse af de personer, der ikke bidrager til normen.
Resultatet bliver et samfund uden plads til skæve eksistenser, mener han. Dansk Folkeparti erklærer sig villige til at se nærmere på CASAs kritik. Partiet har før jul forlangt en kulegravning af kontanthjælpssystemet bl.a. inddelingen i matchgrupper.

Kærligt samvær

Muhabet på Vesterbrogade er Danmarks første og eneste værested for sindslidende etniske minoriteter. Ægteparret som har skabt det med egne penge og egen tid, Najib Haddar og Emine Ayyldizoglu, pædagoger og tolke, fortæller til Kristeligt Dagblad at de mødte mange sindslidende flygtninge og indvandrere, som ikke havde noget sted at gå hen. Og efter at have oplevet tilstrækkeligt mange psykisk syge indvandrere og flygtninge, som var faldet igennem systemet, besluttede de selv at gøre noget.
Værestedet eller caféen Muhabet, som betyder kærligt samvær, åbnede for to år siden. De arbejder bl.a. ud fra en idé om, at et menneske altid har sine sanser, uanset sygdom. Derfor målretter de bl.a. te og kaffe efter brugerens oprindelsesland. Stedet får i år økonomisk støtte for første gang fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Integrationsministeriet og Socialministeriet.

Kultur til de mindste

Fredag den 20.1. og i weekenden fyldes Forum med børn fra nul til tolv år, som gennem leg og oplevelser får et ordentligt skud kultur. Det sker, når BørnekulturForum for tredje gang byder børn, forældre og andre barnlige sjæle inden for til kulturmesse.

Et væld af kulturelle børneoplevelser står på plakaten: bl.a. bøger, teater, film, tv, musik, spil, leg og sport. BørnekulturForum er udsprunget af den tidligere børnebogsmesse, så bøger har en central plads. Udstillingen giver derfor mulighed for at prøve forfatterdrømmene af på skriveværkstedet og få læst historier op af forfatterne selv. Scenen byder på børneteaterforestillinger og musik bl.a. med MGP-stjerner. Børnene kan også selv spille og prøve sig af fra PlayStation til rollespil, de kan opleve vikingelejr, skyde med bue og pil, deltage i madlavning med kendte kokke eller gå på opdagelse i børnezoo?en. Der er en konkurrence i stable så højt et tårn af Jumbobøger som muligt på tid, og der er en Anders And Skattejagt, med opgaver gemt på hele udstillingen. For de stjerneambitiøse er der fotosessions hos Nordisk Film og modelcasting til Olivias modesider. Fredag er billigdag på BørnekulturForum med ekstra rabat for både familier og institutioner.

Nye tider?

Den nye børne- og ungdomsborgmester vil på lyttebesøg, skriver hans forvaltning i en pressemeddelelse. (Nye og nye borgmester, det er altså ?bare? den tidligere familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), som fra nytår er blevet borgmester for hele børne- og ungdomsområdet. Det vil sige både sit gamle daginstitutionsområdet, fritidshjem, klubber og skoler, ja en ny samlet børne- og ungepolitik for hele København.) Hans nytårsforsæt er det værd at bakke op om:

?Jeg vil til elevrådsmøde?besøge en skolebestyrelse?.rundt og lytte til medarbejdere?, siger han. ?Jeg vil ud og lytte til de erfaringer og den viden, som medarbejdere rundt omkring sidder med. Derfor vil en god del af de første uger blive brugt på en besøgsrunde. Jeg vil møde en skolebestyrelse, besøge de nye distrikter og nogle af klubberne. Jeg vil deltage i møder med elevråd, lærere, SSP-medarbejdere og andre?, siger borgmesteren, som lagde ud med at møde 6- 700 nøglemedarbejdere i sin nye forvaltning, der har i alt 18.000 medarbejdere.

Bo Asmus Kjeldgaard vil sætte fokus på de individuelle løsninger til de enkelte bydele og kvarterer, og han giver de otte nye børne- og ungdomsdistrikter en absolut hovedrolle i det kommende arbejde. ?Nørrebros problemer er nogle helt andre end dem, der er i Vanløse. Derfor skal der også forskellige løsninger til. Så der skal drosles ned på centraliseringen og startes en proces med løsninger fra neden.?Bo Asmus Kjeldgaard er 48 år, født i Vestjylland, søn af lærerforældre, uddannet cand. scient. pol. Har flere års ansættelse i Kulturministeriet, hvorfra han stadig har orlov. Blev første gang borgmester for SF i 1997 (miljø). Senest familie- og arbejdsmarkedsborgmester.

Pen-Sams etik

I Pen-Sam har der i en lang årrække været fastlagt såkaldt etiske retningslinjer for investering i danske og udenlandske selskaber. Retningslinjerne indebærer, udover krav om overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende lønmodtagerrettigheder, blandt andet krav om overholdelse af miljølovgivning. Samtidig fastslår retningslinjerne, at Pen-Sam ikke investerer i selskaber med stærkt miljøbelastende produktion eller produktionsforhold.

En del af investeringerne i udenlandske selskaber varetages af eksterne investeringsforvaltere med særlig indsigt i investeringsforholdene i den pågældende del af verden. Det skriftlige mandat fra Pen-Sam til disse investeringsforvaltere indeholder blandt krav om overholdelse af Pen-Sams etiske retningslinjer.

Forandringer

Fusioner, reformer og omstrukturering forandrer arbejdslivet for mange danskere. Men hvordan påvirker forandringer os, hvad der skal til for at skabe en god forandringsproces, og er der nogle medarbejdere, som er mere sårbare end andre? www.arbejdsmiljoviden.dk har for øjeblikket et tema om forandringer, hvor man kan læse om hvordan forandringer påvirker os, og om hvad der skal til for at skabe en god proces.

Der er mange følelser i spil ved større forandringer på en arbejdsplads. Glæde og håb dukker op side om side med utryghed og usikkerhed, forklarer arbejds- og organisationspsykolog Susie Kjær. Ledelsens store udfordring er at slippe beregningerne, når de skal gennemføre forandringer på en arbejdsplads, lyder budskabet fra Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori.