Udtalelse vedtaget på repræsentantskabsmødet 2012:

Til kamp for velfærdsstaten

Den globale økonomisk krise har forstærket presset på den offentlige sektor i hele Europa.

Årsagen skal findes i at finanskrisen er blevet gjort til et spørgsmål om offentlig uansvarlighed. I land efter land ser vi hvordan fundamentet under den europæiske velfærdstat forsvinder med rekordhastighed.

Krisen har vist at hverken velfærdsstaten, universelle goder eller overenskomster er en naturlov. Det er noget man skal kæmpe for og det kan forsvinde gennem politiske angreb og indgreb, hvis ikke arbejderbevægelsen forsvarer de tilkæmpede landvindinger, goder og rettigheder.

Mere velfærd og ikke flere skattelettelser

LFS vil en anden vej. En stærk innovativ og demokratisk velfærdsstat er det bedste modsvar på finanskrisen. Det er mere velfærd og ikke flere skattelettelser, der skal få Danmark ud af krisen.

Derfor er kampen for et mere solidarisk samfund lig med udbredelsen af demokratiske principper til økonomien. Derfor giver det sig selv, at det overordnede mål er at styrke den offentlige sektor som den demokratiske sektor på bekostning af den private sektor.

Og satsningen på en stærk, dynamisk og innovativ offentlig sektor er vejen frem. Når den private sektor ikke, trods masser af initiativer og besværgelser, vil bruge penge, bør det offentlige træde til.

Mens tiltag overfor den private sektor i bedste fald har en usikker effekt på beskæftigelsen, kan det offetnlige med sikkerhed skabe arbejdspladser; meningsmålinger viser, at befolkningen gerne vil betale mere i skat for at få mere og bedre velfærd.

Arbejderbevægelsen må gå til kamp for velfærdsstaten og tale den offentlige sektor op.
Hovedopgaven må være, at genskabe en politisk, faglig og folkelig begejstring omkring velfærdsstaten og dermed den offentlige sektor som den demokratiske sektor.

Tillids- og velfærdsledelse i den offentlige sektor

I Københavns kommune har politikerne taget de første skridt mod et opgør med New Public Management.

København vil indføre tillids- og velfærdsbaseret ledelse og styring, med fokus på demokrati, medbestemmelse, medindflydelse og medansvar.

Københavns kommune skal ledes gennem viden, indsigt og professionalisme, hvor alle ved hvornår der er medbestemmelse og medindflydelse og hvornår der ikke er.

Med forudsætningen er, at alle altid har og tager et medansvar for at løse den demokratiske velfærdsopgave, med fokus på trivsel, social kapital og høj faglighed. Der er nemlig mere der samler end adskiller ledelse og medarbejdere på alle niveauer i den offentlige sektor.

I et tillidsbaseret ledelses- og styringsparadigme, skal alle kende til de demokratiske færdselsregler, rammer og muligheder for medbestemmelse og medindflydelse. Lukkethed koster, det gør åbenhed og dialog ikke.

Fire pejlemærker for velfærdsledelse og velfærdsstyring

Der skal skabes en incitamentsstruktur for offentligt ansattes ytringsfrihed og konstruktive dialog, således at professionel viden, faglig indsigt og demokratisk medblik kan være med til at kvalificere den offentlige sektors beslutninger.

De der ytrer sig, skal anerkendes og ikke sanktioneres. Den professionelle uenighedskultur skal styrkes som erstatning for nulfejlskulturen under New Public Management.

I en tillidsbaseret organisation, skal offentlig ledelse tjene offentligheden ved hjælp af en professionel ledelse, der inddrager og skaber åbenhed.
Den ledelse, der åbner og skaber legitimitet om beslutningerne og dermed tager medansvar for udviklingen af velfærdsstaten som den demokratiske sektor, skal belønnes.

I en offentlig sektor uden New Public Management og markedstænkning, og med en ny forvaltningskultur, der beror på tillid og mindre bureaukrati, kan flere stillinger konverteres til den direkte velfærdskerneydelse, ligesom det må forventes, at der kommer bedre og mere legitime forslag til velfærdsforbedringer, når den uheldige konkurrence, der har ført til en tavshedskultur, udskiftes med tillidsbaseret ledelse og dialog om det bedste argument for fremtidens offentlige sektor.

Fuld offentlighed og inddragelse af alle interesser og involverede borgere er forudsætningen for at løfte den offentlige sektor.
Hvis der ikke er gennemsigtighed og et tilstrækkeligt informationsniveau, er der nemlig ingen forudsætning for inddragelse.